Viser opslag med etiketten broderi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten broderi. Vis alle opslag

torsdag den 24. juli 2014

Tråd & Garn - Juli

Jeg har haft mange ting oppe og vende med hensyn til denne måneds pakker, men fik til sidst truffet en beslutning og endte op med disse ting.

Charlotte har fået disse ting.


Pakken indeholder et net fra Søstrene Grene, hvor jeg har broderet en svale. Motivet er old school- tattoo stil ligesom mit tidligere broderi
- 3 stjerner/snefnug, de kan bruges til lidt af hvert enten som ophæng eller som pynt til kommende julegaver - Man kan aldrig være i for god tid til juleforberedelserne. 
- En broderet knap og lidt venner til den.
Et lille muse ophæng... Charlotte kan ifølge hende selv godt lide, at hækle ting som er lidt anderledes og sjovt. Jeg håber derfor hun kan se det sjove i dette ophæng. Det var nemlig hyggeligt.. og lidt sjovt at lave.
Et nær billede af svalen:

  
Denne fyr må vist have sit eget indlæg...

Pernille var den anden jeg skulle sende til. Hun har fået denne pakke:


Pernille skulle også have et net fra Søstrene Grene. Hendes net har jeg også broderet på, denne gange blev det en lille blomst.
Det er holdt i en meget enkel stil, da der også er tilføjet tekst. Jeg har læst indlæg fra Pernilles blog, og hun er en kvinde der til tider har brug for at solen skinner. Derfor syntes jeg denne tekst passede til hende. 

Jeg er kommet i besiddelse af en skøn broderibog med gamle kinesiske korssting og ikke nok med, at de i sig selv er flotte, så har de også små betydninger. 
Pernille skulle derfor have Buddha's hånd og en Fønixfugl - Må de bringe dig lykke :)


onsdag den 16. juli 2014

Broderier med betydning

Jeg elsker loppefund.. Jeg kan bruge timer på, at rode i diverse kasser m.m og når så en skat (ifølge mig) dukker op, så bliver dagen fuldendt. 


Denne bog fandt jeg i den lokale genbrugsbutik og det er desværre ikke så tit jeg støder på håndarbejdsbøger i disse butikker - tænker de gamle damer indebag disken beholder dem selv ;)



Jeg var heldig for gamle kinesiske broderier var ikke noget for damerne ;)

Jeg synes, at der er noget spændende og mystisk over de forskellige tegn og samtidig er det lidt hyggeligt, at hvert et tegn har sin egen betydning. 

Jeg har allerede broderet et par stykker fra bogen, og der skal nok komme mange flere.


tirsdag den 1. juli 2014

Broderi til suttesnor #10påtværs

Astrid - Rocknrollhausfrau og Gitte - TankerfraAnker har lavet en skøn broderi konkurrence.
Du har måske allerede læst om den her og på IG

Billede lånt herfra

Jeg fik lyst til, at deltage. Jeg har derfor videresendt mit bud. Jeg glæder mig til at se, hvad de andre deltagere har fundet på.

Jeg har efterfølgende arbejdet lidt videre med broderiet. Mit indsendte bud er den nederste luftballon. Men jeg kan egentlig godt lide dem sammen, så skulle jeg lave en suttesnor ville jeg brodere dem begge ;)





Deltager du?



onsdag den 11. juni 2014

Det der frihåndsbroderi behøver ikke, at være svært...

Jeg lagde i weekenden et billede op på IG af en broderet blomst og i den forbindelse blev der bl.a. spurgt til, hvor jeg får min inspiration henne samt hvordan man griber sådan et broderi-projekt an. Det vil jeg da prøve at give mit bud på.



Jeg ser bestemt ikke mig selv, som en ekspert på det område. Men jeg vil da gerne give mine fif videre til andre.

Selve motivet til mit broderi fandt jeg på IG ved at søge på #hashtagget #rosetattoo. Jeg tog et screenprint af skærmen med mit motiv. Derefter sendte jeg det til min mail, så jeg kunne udskrive billedet i den størrelse jeg ønskede. Det er rigtig nemt og på den måde, vil der være adgang til rigtig mange skønne motiver rundt om på IG og nettet generelt. 

Jeg lagde mit motiv under min stofpose og så jeg kunne tegne omridset op ved hjælp af denne pen.
Herefter er det op til ens fantasi, at male med broderitråden.
Til denne blomst har jeg brugt ca. to forskellige broderi-sting, hvor jeg har varieret med trådenens tykkelser som jeg lystede.

Jeg var for et godt stykke tid siden på en inspirerende workshop hos Karen Marie Degn, her lærte jeg nogle forskellige broderi-sting, at kende.
Har man ikke lige mulighed for at deltage i hendes workshops. Vil jeg henvise til hendes blog, der har hun videoer af nogle meget brugbare broderi-sting.

Det gode ved frihåndsbroderi er, at man ikke kan lave det forkert, fordi der ikke rigtig er nogen regler for hvordan det skal se ud til sidst. 

Inspirationen til broderimønstre, sting, farver m.m. findes alle steder. Jeg kigger gerne på IG, pinterest og i blogland.

Det færdige arbejde fik min mor, som en lille ekstra fødselsdagsgave og den faldt i god jord. 

Jeg håber, at I har fået lyst til, at kaste Jer ud i lidt frihåndsbroderi - Rigtig god fornøjelse!
 





onsdag den 28. maj 2014

Leg med broderi

Jeg har længe haft en mulepose, fra Søstrene Grene, liggende. Jeg købte den fordi den med sine nøgne flader var et oplagt emne til broderi. Hvad der skulle broderes vidste jeg ikke... Den blev derfor bare lagt i bunken.


En dag da jeg søgte på Pinteres.com, faldt jeg over Karen Maries board med broderi- inspiration.
Der var bl.a. et skønt broderi som forestillede en bjørn med solbriller. Lige med ét vidste jeg, hvad der skulle broderes på min mulepose. Inspiration er en fantastisk ting :) 


Jeg elsker at sidde og brodere, men det kommer lidt til mig i perioder. Da jeg ofte synes det tager lidt lang tid, at blive færdigt med. Men denne gange fløj tiden bare afsted og lige pludselig sad jeg med det færdige resultat.






fredag den 9. maj 2014

Pennevenne-pakker i maj - Tråd og garn

Nu kan jeg endelig dele mine kreationer til pennevennerne i maj. Det er utrolig svært ikke, at smide det færdige produkt på bloggen med det samme. Men det ville jo ødelægge al spændingen for modtageren, hvis man ikke ventede til det var modtaget. Så det har jeg selvfølgelig gjort. 

Jeg tror, at alle der laver hjemmelavede ting sidder med en lille smule nervøsitet, når det skal afleveres. Sådan havde jeg det i hvertfald. Der løb mange tanker igennem hovedet på mig, da pakkerne blev postet. - Mon det falder i modtagerens smag, vil de blive glade for det på trods af småfejl m.m. Men mon ikke vi alle har det på samme måde?

I maj mdr. skulle jeg sende til disse to kvinder: Pia og Laila (@myowninstaworld)

Jeg har til Laila hæklet denne prinsesse dukke, da hun har en lille pige som i mine øjne ligner en lille prinsesse ;)



Pia får lidt forskellige ting bl.a.
- En mulepose med frihåndsbroderi.
- Et hæklet bogmærke i form af en blomst, da hun er studerende og altid har gang i en bog.
- En nålepude med frihåndsbroderi.
- To hjemmelavet knapper.





Krydser fingre for at gaverne kunne bruges...


tirsdag den 15. april 2014

Hæklet kanin med et pift af broderi

Jeg bliver ofte imponeret når folk blander forskellige teknikker eller materialer.
Det var også derfor jeg stoppede op, da denne opskrift dukkede frem på Pinterest. 

Jeg er vild med idéen om, at man kan blande hækling og broderi i samme værk. Jeg tænker nu, ja selvfølgelig, det er jo oplagt, hvorfor havde man ikke selv tænkt på det tidligere.



Jeg lagde i går et billede op på Instagram af kaninen og på trods af, at det på det tidspunkt var et proces billede, så er det nok mit mest liked billede. 

Opskriften fandt jeg som sagt på Pinterest, og hvis man ikke allerede har en profil der, kan jeg kun anbefale det. Det er et fantastisk sted at få inspiration til ALT mellem himmel og jord.



Selve grundopskriften skal man købe, den kan købes her til en pris på ca. 42 kr.
Påsketemaet (kaninørerne, halen) og broderi-mønstret kan hentes gratis her.

torsdag den 2. januar 2014

Broderi blusen - det færdige resultat...

Blusen har egentlig været færdig i et stykke tid og den har også været flittigt brugt. Men tiden er fløjet afsted og derfor får I den først at se nu.


Jeg har fået lidt mere blod på tanden med hensyn til, at tilføje lidt broderi- detaljer på færdigkøbt tøj. Der skal faktisk ikke så meget til for, at tøjet får et helt anden udtryk.




Selve blomsten stammer fra et Hendes Verden blad/Sally og det er Karen Marie Degn der har lavet mønstret, som jeg har lavet min blomst ud fra..

mandag den 23. december 2013

Hvad er bedre end at starte juleferien op med lidt broderi?

Når jeg sidder og brodere så falder min puls helt ned. Jeg har ikke den samme følelse når jeg enten strikker eller hækler... Selvom jeg nu også elsker at gøre det ;)

Jeg havde lige købt en bluse og som manden kommentere da jeg kom hjem med den, så var den måske lidt trist. Det kan man jo heldigvis selv lave om på. Jeg har længe ønsket mig, brodere en blomst ala Karen Marie Degns og nu var muligheden/tiden der.

Jeg havde måske egentlig nogle andre ting, der burde færdiggøres inden, men måtte bare igang med at brodere :)

Jeg er ikke færdig endnu, men I må da gerne lige få et sneak peak ;)





Jeg håber I alle nyder julen.. og får lavet en masse kreativt ;)

søndag den 18. august 2013

Broderi/tryk på tekstiler - Er det noget for dig?

Jeg var i sommers på en fantastisk workshop, hvor jeg både stiftede bekendtskab med tryk på tekstiler, og broderi. Det var en fantastisk kombination og jeg ville være klar på, at hoppe på endnu en workshop. 

Dette er nu muligt, da der her i efteråret bliver afholdt endnu en workshop.

Jeg er desværre forhindret i, at deltage i denne omgang. Men håber sådan, at det bliver udbudt flere gange, så jeg kan komme afsted igen :)
Men det skal da ikke forhindre Jer, hvis det har interesse, så tjek linket nederst i dette indlæg.

"Drømmer du om at kunne tegne og konstruere tøj til dig selv, med perfekt pasform?
At kunne sy en skindjakke? Eller måske vinterens frakke?

At tilbringe  "egen tid" med focus kun på dig selv, symaskinen,papir & linial, materialer og det stykke  tøj du skal lave.
Men også deltage i fællesskab med andre dejlige kvinder, som brænder for det samme som dig.
Og hvor du får kreative indspark,faglige udfordringer, sociale relationer og mulighed for at knytte bånd.

At kunne fordybe dig fem dage i efteråret med tryk, broderi & syning. Hvor du vil have mulighed for, at arbejde med modeller designet med henblik på den uge.

At blive klogere på tegningens mysterier, at kunne lave en perfekt arbejdstegning?
Eller "forsvinde" i guldbroderi, og lære denne fantastiske teknik.

At bruge en lørdag sammen med f.eks. dit barnebarn(eller alene) og lave dejlige julegaver.

Eller kigge på couturekjoler i Helsingborg, eller se fantastiske udstillinger i Paris?

Alt dette (og mere til) vil være muligt sammen med andre på Kursuscenter Emililunden i sæsonen 2013 & 14." Charlotte Wiegand, Emilielunden


Se hele programmet her

Er lidt stolt over, at det er mit sommerfugle broderi, der er blevet brugt i kursus-programmet ;)


søndag den 4. august 2013

Pude med broderi

Begrænsning.... ja det er jeg måske ikke så god til, når det omhandler kreative projekter. Men heldigvis får jeg også afsluttet en del ikke altid så hurtigt, som måske ønsket.

Denne pude blev startet som en del af denne workshop. Dengang vidste jeg ikke, at det skulle blive til en pude.




Det var mit allerførste forsøg med piping bånd, så var en smule nervøs for, hvordan det kom til at se ud. Men selvom der måske er et par små fejl, er jeg egentlig ret godt tilfreds.



Motivet er broderet efter fri-håndsbroderi, og en god blanding af forskellige sting. Det var i starten en stor udfordring for mig ikke, at lave det for fint og ens-artet.



lørdag den 27. juli 2013

Nålepude med broderi

Broderi er en skøn beskæftigelse...


Broderi virker på mig som et afslapningsmiddel, det får min puls til at falde helt ned, og alt andet går lidt i stå. Det kan faktisk være meget rart engang imellem. 

Jeg forelsket mig i fugle- motivet for længe siden men vidste ikke, hvad jeg skulle lave med det.
Jeg manglede en nålepude til mine broderinåle, så derfor blev motivet brugt til det.
Hvis jeg skulle ændre noget til en anden gang, ville det være formen på nålepuden, da den var meget svær at få pæn ved sammensyningen. 
Men den er blevet, som den er blevet.....


Den passer helt perfekt nede i min broderi-kasse. Det er et af de bedste køb jeg har gjort, da kassen giver det perfekte overblik samt orden over sine tråde :)


- Broderi-kassen er købt her, hvis andre får lyst til lidt broderi-orden...

 

Billedet er lånt fra Pinterest. Se evt. flere motiver her








lørdag den 13. juli 2013

Lidt mere fra tryk og broderi -Workshoppen

- Der skal bare lidt broderi på.....

Jeg synes stadig, at jeg fik lavet nogle helt fantastiske ting på tryk og broderi- workshoppen, på møn.
Jeg fik rigtig mange ting med hjem, som der kunne arbejdes videre med.

Jeg havde bla. lidt forskellige beklædningsgentande med hjemmefra, som jeg kunne trykke på.

Nedenstående top, var en af tingene. Jeg forelskede mig ret hurtig i et meget enkelt tryk bestående af runde cirkler.

Jeg valgte en meget lys blå farve, som motivet blev trykt i. Da jeg løftede trykrammen havde jeg ikke fået helt nok farve på, og en af cirklerne var ikke blevet gennemfarvet. Heldigvis opstod der hurtigt, på de to dage, en grundholdning om, at alle vores små ups'er kunne klares med lidt broderi efterfølgende.

Jeg har derfor valgt, at lave lidt broderi på toppen, det havde jeg nok gjort alligevel ;)





 

Jeg er ret godt tilfreds med resultatet, og jeg har allerede haft brugt den :)

- Hvem der bare havde udstyret til, at lave dette hjemme.. det må blive næste projekt.



torsdag den 4. juli 2013

Svæver stadig på en sky af kreativitet

Jeg har været på workshop, og hvilken workshop. Jeg er stadig hel høj af alle de kreative indtryk, jeg har suget til mig i de senest dage.


Emilielunden dannede rammerne om denne skønne workshop.

Jeg var afsted i 2 dage, hvor jeg både fik stiftet bekendtskab med tryk på tekstiller, under kyndig vejledning fra Mette Back /Finurlige finesser og efterfølgende frihåndsbroderi med stor hjælp fra Karen Marie Degn.

Da jeg meldte mig på kurset var formålet egentlig "bare", at blive introduceret til nogle nye former for broderisting, men hold da op hvor har jeg fået meget viden, inspiration med hjem... Jeg føler mig helt fyldt op af kreativitet, på den gode måde.

Jeg havde ingen forventninger til det, at trykke på tekstiller inden kurset. Jeg har længe beundrede andres fine ting, lavet med tryk, men havde ikke i min vildeste fantasi troet, at jeg også ville kunne få noget så fint frem.

Jeg er blevet vild med kombinationen af tryk og broderi, de er fantastiske sammen, og selvfølgelig også hver for sig ;)

Efter de her dage har jeg fået meget mere mod på, at arbejde videre med både frihåndsbroderi og tryk. Jeg har fået så meget med mig hjem, efter denne workshop.

Lidt billede -spam fra Workshoppen.












Alt i alt har det været en fantastik lærerig workshop med god vejledning fra fagfolk, og ikke mindst skøn inspiration og godt selskab fra de øvrige deltagere.

Jeg vil derfor ikke tvivle et øjeblik med, at melde mig til, hvis workshoppen skulle blive gentaget endnu en gang :)





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...