Viser opslag med etiketten amigurumi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten amigurumi. Vis alle opslag

tirsdag den 15. april 2014

Hæklet kanin med et pift af broderi

Jeg bliver ofte imponeret når folk blander forskellige teknikker eller materialer.
Det var også derfor jeg stoppede op, da denne opskrift dukkede frem på Pinterest. 

Jeg er vild med idéen om, at man kan blande hækling og broderi i samme værk. Jeg tænker nu, ja selvfølgelig, det er jo oplagt, hvorfor havde man ikke selv tænkt på det tidligere.



Jeg lagde i går et billede op på Instagram af kaninen og på trods af, at det på det tidspunkt var et proces billede, så er det nok mit mest liked billede. 

Opskriften fandt jeg som sagt på Pinterest, og hvis man ikke allerede har en profil der, kan jeg kun anbefale det. Det er et fantastisk sted at få inspiration til ALT mellem himmel og jord.



Selve grundopskriften skal man købe, den kan købes her til en pris på ca. 42 kr.
Påsketemaet (kaninørerne, halen) og broderi-mønstret kan hentes gratis her.

søndag den 24. marts 2013

Hækle kursus..

Tasken pakket og klar til, at drage afsted mod Købehavn på hæklekursus....


Sådan så det ud i går inden jeg skulle afsted på kursus i Sommerfuglens lokaler med Sidsel Sangild som kursus- lærer.

Kurset gik bl.a. ud på, at vi skulle lære at hækle de grundformer der bruges, når man laver amigurumi figurer. ;)
 
Det er altid spændende, hvad man får med sig hjem efter et kursus. Jeg har været heldig med de steder som jeg har været, for også denne gang er jeg blevet klogere. 
En anden skøn ting ved sådanne kurser er, at man er omgivet af andre mennesker der holder ligeså meget af garn som en selv.... Og det er super skønt ;)


Lærerige ting jeg fik med mig hjem:
  • At lave usynlige udtagninger og indtagninger.
  • At lave et farveskift uden grimme hak.
  • At lave diverse grundformer.
  • At bruge udtagninger og indtagninger til, at forme figuren.
  • Hvordan man brodere ansigter og skjuler hæftningen efterfølgende.
.... Og sikkert en masse andre ting, som jeg ikke har fået skrevet ned.


fredag den 8. marts 2013

Endnu et kursus... SKØNT!!!

Efter lidt overvejelser har jeg tilmeldt mig et hækle kursus i amigurumi teknikker, som afholdes af Sidsel Sangild.

Jeg har snart lavet mange amigurumier, så helt grøn er jeg ikke indenfor det. Men det er selvlært gennem diverse bøger og videoer fra nettet m.m. Jeg tror derfor, at jeg nok skal få noget mere viden med hjem. Jeg skulle jo gerne blive endnu bedre til, at hækle :)
 
Billedet er af en af mine kreationer ud fra Maja Hansens opskrift.

Hvis andre skulle have interesse i dette, så kan du læse mere om det her.


søndag den 27. januar 2013

Flere dyr til uroen..

Så kom der lige to medlemmer mere til uroen.
Det blev koen og hesten og jeg er ret tilfreds med resultatet..




Jeg har været en i tvivl om, hvilket dyr der skulle have den sidste plads i uroen. Jeg vil gerne have, at det skal passe til bondegårds familien?.

torsdag den 24. januar 2013

Endnu et dyr til uroen...

Det næste dyr der får plads i den kommende uro, bliver dette lille får.

Fåret har selvfølgelig fået en ulden pels over hele kroppen ;)




Du kan finde opskriften på denne lille fyr i Maja Hansens bog: "Flere hæklede dyr"
 

onsdag den 23. januar 2013

Inspiration fra blogland..

Noget af det første jeg gør om morgenen er, at tænde computeren og tjekke min læseliste herinde i blogland.
Det vrimler med skønne blogs fyldt med kreativitet. For et par dage siden faldt jeg over dette indlæg hos *En elefant* Hun havde lavet en ko ud fra Maja Hansens bøger med hæklede dyr.
Jeg er selv ejer af disse bøger og har også tidligere lavet ting ud fra dem, men det er læææænge siden.

Den hæklede ko, var lavet så den både kunne bruges til rangle samt ophæng. Det gav mig lige lyst til, at finde bogen frem fra hylden. Jeg er nu gået i krig med et lille projekt.

Min veninde skal til sommer have barn nr. 2 og i den forbindelse er Maja Hansens bøger oplagte, da de er fyldt med skønne dyr.

Min tanke er at lave 5 forskellige dyr til en uro. Jeg er allerede færdig med det første som er denne lille gris.
Jeg har senere fjernet dens næsebor, synes den var sødere uden.
En lille gris med en lille hale ;)
Det der er så fantastisk med disse små dyr er, at selvom man laver to efter samme opskrift vil de alligevel få deres helt eget udtryk/personlighed.

En mindre spændende ting ved dette projekt er monteringen af alle de små dele, jeg har derfor ved dette projekt valgt, at taget det lidt ad gangen. Det betød at det ikke var alle delene der skulle sys på til sidst, og det virkede egentligt okay.....

fredag den 27. juli 2012

Hæklet pingvin

Jeg har her de sidste par dage hæklet på denne lille fyr.

Det er ikke fordi det er et stort hækle projekt, som normalt behøver at tage lang tid at lave. Men som jeg tidligere har skrevet, har jeg gang i rigtig mange projektet på en gang. Så han er blevet lavet lidt over flere omgange.

Jeg skal bruge ham til på lørdag, hvor manden og jeg er blevet inviteret hjem til min fantastiske veninde, mand og super skønne Villads.

Jeg har tidligere lavet et par sætter kasse- huse, hvor det med tiden er blevet til at en lille ugle samt en blæksprutte er flyttet ind og nu synes jeg det var på tide, at de skulle have endnu en roommate.

Jeg ved, at min veninde synes det er hyggeligt med mine små hjemmelavede gaver, så tror han bliver modtaget positivt.

Opskriften på den lille fyr har jeg fundet i -Hæklede dyr- af: Maja Hansen. Hun har lavet rigtig mange super søde figurer som man slet ikke kan lade være med, at kaste sig ud i.

Jeg er dog ikke så vild med filt elementerne som øjne m.m. så derfor har jeg valgt, at hækle det hvide om øjnene og sætte knapper på.
Jeg synes knapperne giver dyrene et sød udtryk.

tirsdag den 17. juli 2012

Lidt godt fra gemmerne

Ledte lige efter noget i en skuffe og så dukkede disse her op. Det var bl.a. dem der startede min interesse for hækling, så lidt hyggeligt...


De er ikke blevet syet så pænt sammen, men da det var noget af det første jeg lavede så går det nok.

Opskrifterne kan man finde i disse bøger sammen med mange andre søde dyr.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...