Viser opslag med etiketten tæppe. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tæppe. Vis alle opslag

torsdag den 24. april 2014

Skulle man?

Jeg leger med tanken, om at strikke et tæppe. Flere evighedstæpper der kan ligge ufærdige i muleposer ;)

Jeg har tidligere strikket dette baby tæppe, og allerede engang drømte jeg om et voksen -tæppe i samme mønster. Spørgsmålet er så bare, om jeg nogensinde vil blive færdig med det? 


Jeg har ca. 500 g. garn liggende fra garn udsalget, det er en blanding mellem bomuld og uld.
Jeg ved, at garnudsalgets garn har en dejlig lang løbelængde, men om det vil være nok til et helt tæppe, det er jeg i tvivl om.
Skulle man tage chancen?

Der er mange spørgsmål som savner svar... tænke, tænke, tænke.... :)

tirsdag den 17. september 2013

Hæklet tæppe.... evighedprojekt

Mig og min dårlige samvittighed.. Jeg synes slet ikke døgnet har nok timer for tiden, og de timer der er til rådighed bliver brugt til arbejdsrelaterede ting :( 

Det er ellers ikke fordi jeg mangler ting, at gå i gang med. Jeg startede for flere måneder siden på dette zigzag tæppe, og jeg er langt fra færdig med det. 


Tæppet bliver hæklet i kauni fra Yarnfreak.

Jeg har været meget i tvivl om, hvorvidt de lyserøde farver skulle blive en del af tæppet. Men de har fået lov til at blive, indtil videre :)

Jeg har taget udgangspunkt i denne opskrift, den eneste forskel er, at jeg har slået et større antal masker op, så det blev bredere.

Jeg har hæklet med nål 4, men jeg hækler også ret stramt.





torsdag den 11. juli 2013

Status på hæklet #evighedstæppe

Der er laaaaang vej endnu, men jeg synes selv, at jeg er kommet langt ;)
Jeg har måtte holde en længere pause, hvor jeg ikke kunne hækle. Det gjorde simpelthen så ondt i mine håndled.

Jeg synes det går bedre med hænderne, så nu må jeg lidt i gang igen :)

Her er lidt billeder af processen... jeg har sat et mål om, at det skal være færdig til efteråret, da jeg vil i gang med et nyt evighedsprojekt :)





Jeg glæder mig til, at se det færdige resultat...

Garnet er Kauni fra Yarnfreak.


lørdag den 30. marts 2013

Uld eller bomuld?

Jeg har planer om, at strikke et baby tæppe til min venindes kommende dreng. Jeg havde fundet opskriften og egentlig også garnet, da jeg lige pludselig blev i tvivl. Skal strikke det i bomuld eller i uld der kan vaskes i maskinen?

Jeg er personlig selv mest til uld, men er ikke så glad for den overflade behandling, som uld der kan vaskes i maskinen, har været igennem. 
Så jeg synes det er lidt af et dilemma....

Tæppet jeg skal strikke er dette her:

Beklager billedkvaliteten, det er taget med telefonen.

Opskriften kommer fra denne bog:
 
Beklager billedkvaliteten, det er taget med telefonen.


Hvad ville I vælge?
Bomuld eller uld........


mandag den 11. marts 2013

Hæklet tæppe med Kauni

Noget af det første jeg kastede mig ud i var, at hækle et tæppe med Kauni. Jeg brugte denne opskrift, men mine lapper krøllede på en lidt underlig måde. Jeg slog det hen og tænkte, at det nok ville rette sig ud, når det blev hæklet sammen. Men det blev ikke godt.. Jeg nåede heldigvis, at stoppe inden det blev færdigt :)

Jeg faldt derfor over en anden opskrift på disse lapper og den ligner meget den anden. Men det gode ved denne er, at lapperne ikke krøller sammen.


Jeg hækler lidt på lapperne i perioder, og jeg er endnu ikke hel sikker på farve sammensætningen. Jeg skal med sikkerhed have disse farver med i tæppet, og udover dem skal der også bruges en grå. Men om der skal endnu en farve med, ved jeg endnu ikke.

Jeg vil hækle lapperne sammen med en sort. Min egen personlige deadline for projektet er til efteråret, så der er lidt tid endnu :)

Opskriften på lapperne har jeg fundet her på Pinterest. Den er godt nok på engelsk, men ret nem at oversætte. Jeg har dog valgt, at lave en omg. med 1 fm i hver maske og i hjørnerne har jeg lavet 2 fm, 1 lm, 2 fm.




fredag den 14. september 2012

Endelig blev det færdigt...

Jeg har, som tidligere skrevet, ikke haft det store overskud til nye og spændende projekter, men jeg har jo også haft rigeligt at "gamle" projekter, at samle op på.

Når overskudet/humøret har været til det, har jeg hæklet lidt på mit granny stripe tæppe og nu efter en langsomlig proces med, at hæfte ender.. Kan jeg med stolthed i stemmen sige, at det er blevet færdigt... Og jeg er tilfreds med resultatet og mønstret.

 
 
Jeg synes selve opskriften har været forholdvis nem, at forstå selvom den drillede mig lidt i starten.


Til sidst kunne jeg sidde og se fjernsyn mens jeg hæklede, fordi mønstret bare lå i hånden.

Opskriften er fundet her og garnet er fra Søstrene Grenes.
Jeg ved desværre ikke, hvor meget garn jeg har brugt til tæppet, da jeg glemte at tælle undervejs.

Jeg håber, at det kan give jer lidt lyst til, at få gjort nogle af jeres ufærdige projekter færdige ;)


GOD WEEKEND!!

søndag den 5. august 2012

Projekt granny stripes tæppe

Jeg besluttede i går, at søndagens hækling KUN måtte være på min granny stripes tæppe og ikke nogen andre projekter.


Meen jeg har ikke helt kunne holde mig til planen. Jeg måtte lige lave et lille hækle sidespring. Det var en tanke der måtte prøves af, resulatet blev desværre ikke helt som forventet, så det er pt. lagt lidt på hylden.

Efter det mislykkede forsøg, blev jeg enig med mig selv om, at jeg måske burde holde mig til min første plan. Det ville jo være dejligt, at kunne se et færdigt tæppe meget snart.


Jeg synes selv det går fremad med projektet, men der er desværre stadig et godt stykke vej. Jeg har lagt det ovenpå et andet tæppe, for at give mig selv en idé om hvor langt der er igen.

Jeg mangler ca. 72 til 73 cm, før jeg er færdig med længden af tæppet.

Jeg har brugt nål 3 og bomuldsgarn fra Søstrene Grenes. Opskriften har jeg fundet her.

tirsdag den 17. juli 2012

Granny stripes tæppe

Der bliver hæklet og hæklet og hææææklet og jeg føler alligevel, at jeg ingen vegne kommer med mit granny stripes tæppe. Men det er nok fordi jeg efter få rækker bliver træt af, at hækle det samme og det samme. Jeg bliver aldrig færdig med den indstilling, så derfor har jeg brugt min tid på, at komme et lille skridt tættere på målet - nemlig et færdigtgjort tæppe. Jeg er stadig ret glad for min farve-sammensætning (det er jo så meget heldigt)
Jeg vil tro, at jeg ca. mangler halvdelen for at tæppet har den længde jeg ønsker, så der er ikke andet at gøre end, at tage sig sammen og hækle der ud af ;) Garnet er fra Søstrene Grenes og opskriften kan findes her

torsdag den 12. juli 2012

Kauni - tæppe

I dag var dagen, hvor jeg kunne vente længere med at tage hul på mine ny-indkøbte kauni garnruller.
Jeg er derfor gået igang med endnu et tæppe. Jeg tror det er et projekt der kommer til, at strække sig over meget laaaaaang tid. Men tror selv at det er resultatet værd.
Jeg er ikke nået så langt, da jeg måtte pille op en del gange med ved den første lap. Jeg synes lapperne havde en tendens til, at rynke sig lidt sammen. Jeg fandt aldrig rigtig en løsning på det, men blev enig med mig selv (efter samråd med min kæreste) at det ikke ville få en betydning når lapperne tilsidst skal hækles sammen, så det håber jeg passer ;) Ellers er det ret surt....

Jeg har tidligere vist billeder af, hvilke farver dette tæppe kommer til at indeholde her.
Jeg har fundet opskriften her hos Jeanette.

mandag den 9. juli 2012

Jubiiii

Så blev den første rigtige feriedag lige lidt bedre... posten har lige været her med en dejlig garnpakke fra Yarnfreak.

Jeg kan næsten ikke vente med, at komme igang med alle mine hækle projekter.

Et lille glimt af, hvad jeg har i tankerne for mit næste tæppeprojekt. Jeg er blevet inspireret af farvesammensætningen på nogle servietter. Min tanke er, at det skal blive et tæppe i ens farvede firkanter, hvor lapperne bliver hæklet sammen med den sorte. Det eneste jeg endnu er i tvivl om er, om den ene af de grønne nuancer skal skiftes ud med en hvid, men det må jeg overveje når jeg kommer lidt tættere på dette projekt. Nu ligger garnet i hvertfald og venter på mig, så er det bare at fatte hæklenålen og blive færdig med nogle af alle de andre projekter jeg har liggende.
Godt man har ferie og det regner uden for ;)




En løsning kunne også være, at bruge begge grønne nuancer og så tilføje nogle hvide lapper udover, der er så mange muligheder.....

Garnet du ser er kauni i farverne:

Khaki (KA-UU)
Støvet grøn (KA-RR7)
Petrol (KA-ZZ)
Okker (KA-NN4)
Sort (KA-CC)
Råhvid (KA-AA)
Sart rosa (KA-JJ3)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...