mandag den 13. oktober 2014

Der er fundet en vinder!

Jeg fik manden til, at trække en seddel i bunken og det blev Rikke fra Nørkle tøserne som har vundet et gavekort til Rito.dk på 300 kr. 

Stort tillykke Rikke!

 

- Hvis du sender mig din mail, så får du besked fra Rito.dk :)



søndag den 5. oktober 2014

Hæklet krave

Det er snart længe siden at jeg har været forbi, men der har været rigtig mange ting i det "virkelige" liv som har skulle passes ;) Jeg har derfor slet ikke fået vist nogle af de ting frem, som jeg har lavet gennem den sidste tid. 

Jeg er bl.a. blevet færdig med min første rigtige strikkede trøje - og jeg har brugt den.

Det er nu ikke den som dette indlæg skal omhandle, det er nemlig denne krave.



Jeg har hæklet kraven i dette garn fra Yarnfreak. 
Opskriften er fra en Japansk bog, som jeg også har købt hos Yarnfreak. 
Kraven er hæklet efter diagram, så hvis man ikke er til diagrammer er den nok lidt svær at gå til, med mindre man kan forstå japansk ;) 

Husk at det er på søndag, jeg trækker lod om denne giveaway



onsdag den 27. august 2014

Hæklet bjørn


I husker måske min udgave af Charlottes næsehorn. Da jeg havde hæklet den fik jeg lyst til, at prøve om jeg kunne hækle en bjørn ud fra samme opskrift. 

Jeg har selvfølgelig lavet et par ændringer bl.a. andre ører, næse, og poter. Resten er lavet ud fra grundopskriften fra næsehornet.

Jeg syntes at det skulle være en lille drenge bjørn, den har derfor fået en blå bluse på.






fredag den 22. august 2014

Tråd & Garn - August

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes det var lidt svært at finde på nogle gode pakker i denne måned. Jeg har derfor også først fået dem afsted i denne uge, men august er jo heller ikke slut endnu ;)

Jeg skulle sende til Rikke fra Nørkletøserne, og hvad sender man til en kvinde der laver så mange ting, indenfor rigtig mange forskellige grene af håndarbejde?

Jeg tog derfor udgangspunkt i det lidt kolde vejr og tænkte, at Rikke måske kunne bruge noget til at ligge over hjemmebagte boller, så de kan holde sig lune, mens kakao/kaffen bliver færdig ;)  - Jeg elsker selv efterårshygge inden døre, så håber Rikke har det på samme måde.



 Opskriften findes her.

Jeg modtog selv den smukkeste pose med broderi på af Rikke, så det var med rystende hænder at jeg pakkede et lille broderi ned til Rikke, så kan hun selv vælge hvad det skal bruges til.


Inge @Ingesejr var den anden jeg skulle sende til, og hun fik et par hæklede håndledsvarmere. Opskriften på disse findes i Sidsel Sangilds bog: Hæklede gaver. Jeg er personlig selv rigtig vild med det mønster.


Inge har også fået et lille kit til at lave to brocher, med skind, stof og lidt perler.



onsdag den 20. august 2014

Der leges med strikkepinde...

Tiden flyver afsted og det samme gør sommeren. Men når temperaturen falder udenfor, ved jeg ikke noget bedre end at sidde og nørkle med garn.

Det er lige netop, hvad jeg har gjort de sidste par aftener. Jeg ved ikke, om jeg har kastet mig ud i et for stort projekt. Men det vil tiden vise... Jeg er nemlig i gang med, at strikke en bluse til mig selv i det blødeste Lama uld. Det er købt her og der er tilbud i hele august.



Modellen som jeg har valgt hedder Lilly, og er en af Lene Holme Samsøes opskrifter fra bogen: Mere feminin strik.
Jeg synes den er så smuk, så krydser fingre for at jeg er dygtig nok til at strikke den.


mandag den 11. august 2014

Det er tid til en giveaway!

Skal garn-depotet fyldes op med garn fra drops, eller står du og mangler en ny Clover hæklenål? Så er det her måske noget for dig?



RITO.dk - Garn & Hobby har givet mig mulighed for, at forkæle én af jer med denne præmie. 

Du kan deltage på følgende måder:

Ved 1. lod: Skal du ligge en kommentar herunder.

Ved 2. lodder: Skal du dele billedet med giveawayen på din blog, samt ligge en kommentar herunder.

Ved 3. lodder: Skal du lave et indlæg med link til Rito.dk på din blog, samt ligge en kommentar herunder.

HUSK: At skrive hvor mange lodder du deltager med, samt din mailadresse :)


- Der trækkes lod om præmien Søndag d. 12. Oktober kl. 18.00 








søndag den 3. august 2014

Næsehorn klar til dans..

Jer som kigger med på IG, har muligvis allerede set hende, men jeg synes ikke bloglæserne skulle snydes for hende.


Det er Charlotte/BadMonkey som er ophavskvinden til opskriften.
Jeg har dog valgt, at tilføje et lille strutskørt til mit næsehorn for at få en pige- udgave. (Du finder vejledningen til skørtet sidst i indlægget.)

Opskriften kan købes her.


Hvis du ønsker, at dit næsehorn skal have et strutskørt som min, skal du i omg. 19 hækle i bagerste maskeled. Det er på denne omgang at skørtet begynder.
Når du er færdig med at hækle kroppen, kan du begynde på skørtet.

Strutskørt:

1. omg. 2fm i hvert maskeled. (det maskeled som er synligt på kroppen)
2. omg. *2fm samme maske og 1 fm i næste maske* dette gentages omgangen ud.
3-7 omg. 1fm i hver maske.
8. omg. På denne omgang har jeg tilføjet en effekt sølvtråd sammen med det oprindelige garn.
(Det er en smagssag om man ønsker det) 
 På selve omgangen hækles 1 fm i hver maske.

Vil man have at den skal være længere, hækles der bare flere omgange.



Rigtig god fornøjelse!





søndag den 27. juli 2014

Hækling fordi det er sjovt!

Som jeg nævnte i mit tidligere indlæg, så måtte ham her have sit eget indlæg.


Jeg kan blive inspireret alle steder, og et par timers kiggen på Pinterest er et meget godt sted at starte.
Det er meget i perioder, at jeg kigger forbi. Tingene bliver gemt, men ikke glemt og når tiden er til det vender jeg tilbage og ser nærmere på, hvad jeg har fået gemt.

Denne pin blev genfundet, da jeg skulle i gang med juli måneds Tråd&Garn pakker.

Der er ikke nogen opskrift så jeg måtte free-style lidt med min udgave, men det var måske også det, der gjorde den sjov at lave. :)


Man kan spørge sig selv, hvad den skal bruges til... og ja, jeg har ikke noget bud. 
Men skal der altid være en mening med hækling? 

Billedet er lånt fra Kates blog.

 - Har du også brug for at lave noget der er anderledes, så kig forbi på Kates blog. Den indeholder mange finurlige ting samt nogle skønne How to.., så kig forbi.. 

torsdag den 24. juli 2014

Tråd & Garn - Juli

Jeg har haft mange ting oppe og vende med hensyn til denne måneds pakker, men fik til sidst truffet en beslutning og endte op med disse ting.

Charlotte har fået disse ting.


Pakken indeholder et net fra Søstrene Grene, hvor jeg har broderet en svale. Motivet er old school- tattoo stil ligesom mit tidligere broderi
- 3 stjerner/snefnug, de kan bruges til lidt af hvert enten som ophæng eller som pynt til kommende julegaver - Man kan aldrig være i for god tid til juleforberedelserne. 
- En broderet knap og lidt venner til den.
Et lille muse ophæng... Charlotte kan ifølge hende selv godt lide, at hækle ting som er lidt anderledes og sjovt. Jeg håber derfor hun kan se det sjove i dette ophæng. Det var nemlig hyggeligt.. og lidt sjovt at lave.
Et nær billede af svalen:

  
Denne fyr må vist have sit eget indlæg...

Pernille var den anden jeg skulle sende til. Hun har fået denne pakke:


Pernille skulle også have et net fra Søstrene Grene. Hendes net har jeg også broderet på, denne gange blev det en lille blomst.
Det er holdt i en meget enkel stil, da der også er tilføjet tekst. Jeg har læst indlæg fra Pernilles blog, og hun er en kvinde der til tider har brug for at solen skinner. Derfor syntes jeg denne tekst passede til hende. 

Jeg er kommet i besiddelse af en skøn broderibog med gamle kinesiske korssting og ikke nok med, at de i sig selv er flotte, så har de også små betydninger. 
Pernille skulle derfor have Buddha's hånd og en Fønixfugl - Må de bringe dig lykke :)


onsdag den 16. juli 2014

Broderier med betydning

Jeg elsker loppefund.. Jeg kan bruge timer på, at rode i diverse kasser m.m og når så en skat (ifølge mig) dukker op, så bliver dagen fuldendt. 


Denne bog fandt jeg i den lokale genbrugsbutik og det er desværre ikke så tit jeg støder på håndarbejdsbøger i disse butikker - tænker de gamle damer indebag disken beholder dem selv ;)



Jeg var heldig for gamle kinesiske broderier var ikke noget for damerne ;)

Jeg synes, at der er noget spændende og mystisk over de forskellige tegn og samtidig er det lidt hyggeligt, at hvert et tegn har sin egen betydning. 

Jeg har allerede broderet et par stykker fra bogen, og der skal nok komme mange flere.


lørdag den 12. juli 2014

Krea-hygge i haven

Nu sidder jeg her foran computeren og tænker tilbage på en fantastisk hyggelig dag. En dag som jeg har tilbagt sammen med 6 skønne kvinder, og så har det hele foregået hjemme i min have..

Jeg har nemlig afholdt mit første kreative selskab! og det var så hyggeligt. 


Jeg havde aldrig nok aldrig haft mod til at afholde sådan et arrangement, hvis det ikke havde været for Astrid. Jeg deltog for et stykke tid siden til et af hendes kreative selskaber. Der fandt jeg fandt ud af, at det slet ikke er så farligt, at møde op og krea-hygge med mennesker man ikke kender. Det fik mig til at tænke, at der måske også var nogen som ville komme hjem til mig og krea-hygge.



Det var der heldigvis, og jeg er stadig hel høj af alle de indtryk og stemningen under hele dagen. 

Puk fik lige broderet dette fine motiv, som er fundet i en gammel børnebog på et loppemarked. Er slet ikke misundelig ;)


Fie (IG: fieiversen) Havde lavet denne meget personlige julekugle med en tank. Det må jeg altså også prøve på et tidspunkt. 
 

Astrid var i gang med dette helt fantastiske cover. Hun laver altså de smukkeste sting. Jeg må vel bare acceptere, at når man brodere korrekte korsting, så får man også et smukkere resultat. Jeg lover mig selv, at fremover vil jeg forsøge at vende stingene den samme vej ;) 


Alle disse ting var gaver til mig fra de søde deltagere.. Man skulle jo tro jeg havde fødselsdag ;) Blev rigtig forkælet!


Jeg kan kun anbefale andre at holde lignede arrangementer... I vil ikke fortryde det!

Tusind tak til Fie/IG: Fieiversen, Katrine/IG: menageri, Puk, Susanne, Sine og Astrid fordi I ville tilbringe dagen sammen med mig!


Der kan ses mere fra selskabet på IG under hashtagget #kreativtselskab
 



torsdag den 10. juli 2014

Når kreative selskaber giver inspiration...

Jeg har skrevet om det før, og nu gør jeg det igen... Jeg elsker kreative selskaber og jeg kan slet ikke få nok af dem.

Jeg ved ikke noget bedre end at snakke i timevis med mennesker, der holder af de samme ting som jeg gør. Hvem kan man ellers få til, at lytte til ens snakke om garnkvaliteter, hæklemønstre og inspirerende IG-profiler? ;)


I sidste uge var jeg hjemme hos Puk til krea-hygge. Hun har det skønneste hjem og uanset, hvor du kigger hen er der skønne hæklede sager. Man kan ikke undgå, at blive inspireret. Puk havde bl.a. den fineste hæklede blomst stående. Jeg var solgt ved første øjekast.

Da jeg kom hjem var blomsten stadig i mine tanker og jeg måtte simpelthen undersøge, om jeg kunne finde en opskrift. Det kunne jeg heldigvis.



Nu står den og pynter i min stue og jeg ved allerede, at det ikke bliver den sidste.



Opskriften findes her.

Jeg har tilpasset bunden, så den passer i min Kähler vase.

Jeg har puttet en lille træpind/spyd ind i stilken for, at få den til at stå oprejst.
Der er nok mange andre løsninger.





- Mange tak for et inspirerende selskab Puk!



 





tirsdag den 1. juli 2014

Broderi til suttesnor #10påtværs

Astrid - Rocknrollhausfrau og Gitte - TankerfraAnker har lavet en skøn broderi konkurrence.
Du har måske allerede læst om den her og på IG

Billede lånt herfra

Jeg fik lyst til, at deltage. Jeg har derfor videresendt mit bud. Jeg glæder mig til at se, hvad de andre deltagere har fundet på.

Jeg har efterfølgende arbejdet lidt videre med broderiet. Mit indsendte bud er den nederste luftballon. Men jeg kan egentlig godt lide dem sammen, så skulle jeg lave en suttesnor ville jeg brodere dem begge ;)





Deltager du?



mandag den 30. juni 2014

Se hvad jeg har fået i juni - Tråd&Garn

Af Susanne har jeg været heldig, at modtage dette fine Harlekinhåndklæde samt hæklede grydelapper.

Begge dele faldt lige i min smag. Jeg havde selv opgivet, at få hæklet et håndklæde. Det var derfor ekstra skønt, at modtaget et.

Susanne er i gang med, at starte sin egen blog op. Hvis du er nysgerrig kan du se den her.

 


Bettina @Brombaerstrik var den anden, der skulle sende til mig i juni. Af hende har jeg fået dette skønne net. 



Jeg er hel målløs over det store arbejde med symaskinen. Nettet skal helt sikkert bruges til kommende krea-projekter. Ud over nettet fik jeg også denne fine pung. 


Pungen er allerede taget i brug til hæklenålene m.m. Stoffet er valgt på baggrund af min blogs navn, det er så gennemtænkt det hele.

/Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal kunne undvære disse skønne pakker, når Tråd og Garn projektet slutter... Godt der er længe til endnu ;)

onsdag den 18. juni 2014

Hæklet Lalylala drage

Jeg har vist forelsket mig lidt i disse Lalylala figurer. Denne gang blev det til en lille drage. Der er så mange fine deltaljer i opskriften bl.a. de små vinger.






Dragen bliver lagt i gemmerne til kommende børnefødselsdage eller andre særlige lejligheder :)

Opskriften kan købes her.



tirsdag den 17. juni 2014

Tråd & Garn - Juni

Så blev det juni og der skulle sendes flere Tråd og Garn pakker ud.
Jeg skulle sende til Anita/ Photomusen.blogspot.dk og Katja / IG: Billersen.

Anitas pakke bestod af et hæklet net efter denne opskrift. Jeg har lavet lidt ændringer og tilføjet en hæklet blomst. En hæklet sløjfe- broches, samt lidt glansbilleder, papir, knapper og klistermærker.



Katjas pakke bestod af en hæklet pung med foer. En hæklet nålepude efter denne opskrift. Et par broderet knapper, samt lidt papir og klistermærker.


onsdag den 11. juni 2014

Det der frihåndsbroderi behøver ikke, at være svært...

Jeg lagde i weekenden et billede op på IG af en broderet blomst og i den forbindelse blev der bl.a. spurgt til, hvor jeg får min inspiration henne samt hvordan man griber sådan et broderi-projekt an. Det vil jeg da prøve at give mit bud på.



Jeg ser bestemt ikke mig selv, som en ekspert på det område. Men jeg vil da gerne give mine fif videre til andre.

Selve motivet til mit broderi fandt jeg på IG ved at søge på #hashtagget #rosetattoo. Jeg tog et screenprint af skærmen med mit motiv. Derefter sendte jeg det til min mail, så jeg kunne udskrive billedet i den størrelse jeg ønskede. Det er rigtig nemt og på den måde, vil der være adgang til rigtig mange skønne motiver rundt om på IG og nettet generelt. 

Jeg lagde mit motiv under min stofpose og så jeg kunne tegne omridset op ved hjælp af denne pen.
Herefter er det op til ens fantasi, at male med broderitråden.
Til denne blomst har jeg brugt ca. to forskellige broderi-sting, hvor jeg har varieret med trådenens tykkelser som jeg lystede.

Jeg var for et godt stykke tid siden på en inspirerende workshop hos Karen Marie Degn, her lærte jeg nogle forskellige broderi-sting, at kende.
Har man ikke lige mulighed for at deltage i hendes workshops. Vil jeg henvise til hendes blog, der har hun videoer af nogle meget brugbare broderi-sting.

Det gode ved frihåndsbroderi er, at man ikke kan lave det forkert, fordi der ikke rigtig er nogen regler for hvordan det skal se ud til sidst. 

Inspirationen til broderimønstre, sting, farver m.m. findes alle steder. Jeg kigger gerne på IG, pinterest og i blogland.

Det færdige arbejde fik min mor, som en lille ekstra fødselsdagsgave og den faldt i god jord. 

Jeg håber, at I har fået lyst til, at kaste Jer ud i lidt frihåndsbroderi - Rigtig god fornøjelse!
 





lørdag den 31. maj 2014

Krea hygge hos Rock & Roll HausFrau/ Astrid

Jeg advare dette bliver et laaangt indlæg ;)

Jeg står for enden af en lang gang, der er omgivet af døre. Nogle er låst på forhånd, men de fleste står åbne. Som jeg går ned ad gangen og træder ind over dørtrinet til en bestemt dør. Hører jeg i det fjerne, hvordan en anden lukkes og andre åbnes....  Det er sådan jeg forestiller mig livet er. Det er ikke noget, jeg tænker meget over i det daglige, men det var en tanke der slog mig da Astrid åbnede hendes hjem op for mig og 8 andre krea-tossede kvinder.

Det at være kreativ, er indenfor de sidste 4-5 år, blevet en stor del af mit liv og identitet. Jeg kan ikke længere sidde og se fjernsyn uden at have noget i hænderne. Det ville simpelthen være spildtid.

Sådan har det ikke altid været, førhen var min hverdag fyldt op med træning - holdtræning, løb, styrketræning, svømning m.m. Om den livsstil var fortsat kan man aldrig vide.. Men et brækket ben på en løbetur i skoven ødelagde i hvertfald rutinen og det blev aldrig som før pg.a. smerter i knæet.
I samme periode startede manden og jeg et andet projekt på benene. Vi ville gerne være forældre, men det skulle ikke være nemt. Det ene mislykkede forsøg afløste det andet og jeg havde brug for, at der måtte der ske noget andet og mere positivt i min tilværelse,  så jeg satte mig for, at lære at hækle. 

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at hvis jeg ikke havde oplevet de ting i mit liv som jeg har gjort, så havde jeg højst sandsynligvis ikke haft en blog/IG-profil og på den måde havde jeg ikke været beriget med al det positive som er kommet ud af lige netop det. Jeg har igennem bloggen/IG mødt mennesker, som jeg finder utrolig søde og inspirerende.

Jeg nød, at være en del af Astrids kreativeselskab i torsdags, det var SÅ hyggeligt at sidde sammen med mennesker, der elsker det samme som mig.
Jeg holdt af snakkende, som indeholdte alt fra valg af strikkeudstyr til spam på bloggen.  Jeg sad og lyttede til de andres snak, mens jeg beundre deres håndværk. Jeg mødte, i torsdags, mennesker som jeg kun "kender" igennem deres profil på IG, men alligevel havde vi så meget tilfælles. Det er fantastisk! Det ville jeg ikke havde været foruden. 
Lånt fra Astrid

Så en stor tak til Astrid fordi hun gav mig muligheden for, at være en del af et kreativtselskab :) /det kan kun anbefales... :)

Hvis du har lyst, kan du se mere fra dagen, så kig under hashtagget #kreativtselskab på IG.





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...