søndag den 5. januar 2014

Test hækling

Jeg har endnu en gang fået lov til, at test hækle en af BadMonkey/Charlottes opskrifter.



og endnu en gang må jeg sige, at Charlotte har tryllet en skøn opskrift frem. Jeg lærte også en hel ny teknik, som jeg ikke før har prøvet.



lørdag den 4. januar 2014

Der er gået pony-hækling i hæklenålen.

Man må ikke gå ned på ponyer... eller det er i hvert fald, hvad jeg har overbevist mig selv om. 

Denne pony blev færdig for et par dage siden og nu står den fint sammen med min tidligere pony. 


 
Der er i min omgangskreds rigtig mange små pige-børn og jeg elsker at kunne komme med en personlig/hjemmelavet gave til deres fødselsdage, men mængden af børn stiger og stiger undtagen hos os selv, jeg kan derfor have svært ved at nå det hele. Jeg forsøger derfor at lave et lille lager og for tiden står den på ponyer ;)



Har du lyst til at kaste dig ud i pony hækling, kan du finde opskriften her.



torsdag den 2. januar 2014

Broderi blusen - det færdige resultat...

Blusen har egentlig været færdig i et stykke tid og den har også været flittigt brugt. Men tiden er fløjet afsted og derfor får I den først at se nu.


Jeg har fået lidt mere blod på tanden med hensyn til, at tilføje lidt broderi- detaljer på færdigkøbt tøj. Der skal faktisk ikke så meget til for, at tøjet får et helt anden udtryk.




Selve blomsten stammer fra et Hendes Verden blad/Sally og det er Karen Marie Degn der har lavet mønstret, som jeg har lavet min blomst ud fra..

fredag den 27. december 2013

Hæklet pony

Så blev min pony færdig..


Det bliver bestemt ikke den sidste pony der bliver hæklet. Manden mente at alle vores vennepar med pigebørn burde have en, så får vist lidt travlt ;) 



Jeg har brugt denne opskrift til selve ponyen. Halen, manke og pandehår er hæklet ud fra denne opskrift.

Jeg er ikke så vild med filtøje som mange andre ellers bruger. Det er et dejlig nemt materiale at arbejde med, men jeg kan ikke lade være med at tænke på hvordan det kommer til at tage sig ud efter vask?

Jeg har derfor hæklet nogle øje til min pony, men det vælger man jo helt selv..

 

mandag den 23. december 2013

Hvad er bedre end at starte juleferien op med lidt broderi?

Når jeg sidder og brodere så falder min puls helt ned. Jeg har ikke den samme følelse når jeg enten strikker eller hækler... Selvom jeg nu også elsker at gøre det ;)

Jeg havde lige købt en bluse og som manden kommentere da jeg kom hjem med den, så var den måske lidt trist. Det kan man jo heldigvis selv lave om på. Jeg har længe ønsket mig, brodere en blomst ala Karen Marie Degns og nu var muligheden/tiden der.

Jeg havde måske egentlig nogle andre ting, der burde færdiggøres inden, men måtte bare igang med at brodere :)

Jeg er ikke færdig endnu, men I må da gerne lige få et sneak peak ;)





Jeg håber I alle nyder julen.. og får lavet en masse kreativt ;)

onsdag den 18. december 2013

Pony under udarbejdelse...

Jeg har ligesom så mange andre forelsket mig i de hæklede ponyer.
De er så skønne og jeg er sikker på, at enhver lille pige vil elske at få en af dem som sin nye bedste ven ;)

Jeg er endnu ikke færdig med min. Der mangler stadig en hel del småting, men jeg må heller lige vise jer, at der altså stadig foregå lidt med garn i det nye hjem;)



Opskriften linker jeg til ved den færdige pony..

tirsdag den 17. december 2013

Det nye hjem....

December flyver afsted og vi har allerede haft flere besøgene end vi plejer at have. 
Jeg er sikker på, at det bl.a. har noget med glæden over, at der nu er plads til alle. Det er ikke længere nødvendigt at flytte alverdens møbler, for at alle skulle kunne være der, det er utroligt hvad det betyder. Det er bare skønt at have et hjem, som man føler sig tilpas i...

Vi har mange idéer og mangler stadig småting rundt omkring, men vi har også hele livet til at få det færdigt ;)

Vi har fået købt lidt nye møbler bl.a. et stort spisebord i egetræ, med plads til MANGE gæster, der udover har vi købt et reolsystem. Jeg har tidligere haft mine bøger inde i diverse skabe i vores tidligere hjem. Jeg havde derfor et stort ønske om, at de fremover kunne stå fremme. Det ønske er nu gået i opfyldelse.




 
I weekenden fik jeg malet vores trappe, den trængte til at blive frisket op og jeg må indrømme at det pyntede lidt...



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...