tirsdag den 25. september 2012

Fra sommer til efterår....

Tænk, at mens jeg har siddet indenfor med alle mine tanker, så er det gået hen og blevet efterår. Jeg kan rigtig godt lide al hyggen som følger med det kolde efterårsvejr. Der er ikke noget bedre end, at sidde lunt indenfor, mens det rusker og regner udenfor.

Jeg ville ønske, at al min venten/positive tanker og ikke mindst håbet havde ændret på det meget nedslående resultat vi fik i fredags. Men lige meget, hvor meget man ville ønske at der var sket en fejl, så er der kun tilbage at acceptere endnu en negativ prøve. Jeg vendte tilbage på jobbet her igår og hvor er det skønt, at være tilbage til en helt normal hverdag.

Hvad fremtiden kommer til, at bringe er for alle en usikker størrelse og jeg/vi har i hvertfald brug for en lang pause, hvor fremtidsdrømmene kommer lidt på afstand og nutiden er lidt mere i fokus, selvom jeg ved, at det ikke er helt muligt, vil jeg da gøre et stort forsøg ;) 

Jeg vil nu se frem til en efterårsperiode med, forhåbentlig, en masse kommende krea-projekter.





2 kommentarer:

  1. Nyd hyggen indedøre og husk at du bestemt ikke er alene i verden ift. at drømmene kan trække lidt ud. Jeg har selv været i samme situation, så jeg kan godt sætte mig ind i det - det værste er uvisheden (sådan havde jeg det) - hvis man bare vidste at om et år er situationen en anden, så kunne man meget bedre leve i nuet, men det andet kan være meget hårdt.
    Virtuelt kram fra en der følger med på sidelinien, Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for dit visuelle kram, det varmer altid i en kold tid ;)
      Og ja som du så tydeligt beskriver, så er uvisheden den værste, hvis man dog bare vidste, at det kom til at lykkes på et eller andet tidspunkt, men det ved man desværre ikke... og ingen, selv ikke de dygtige læger kan give en svar.
      Og hvor mange forsøg skal man igennem før man har noget sin grænse? Der er så mange ubesvarede spørgsmål som kun man selv kan træffe. Så derfor tror jeg det er sundt for os, at vi for en periode nyder livet lige nu og her og lader fremtiden være fremtid.
      Håbet holdes i live, når man ser det lykkes for andre i samme situation :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...