Jeg er ingen erfaren strikker, men heldigvis er hendes opskrifter skrevet på en overskuelig og forholdsvis enkel måde.
Jeg har strikket min Bella i højlandsuld fra Garn udsalget. Jeg var en smule i tvivl om den ville komme til at kradse lidt. Men heldigvis er den blevet dejlig blød efter en gang vask.
Jeg har strikket den med en enkel tråd og den vejer i færdig udgave ca. 55 g. inkl. knap.
På Håndarbejdsmessen i Rødovre købte jeg en pakke med forskellige SKØNNE liberty knapper fra Line. Jeg har flere gange kigget på dem og glædet mig til, at jeg kunne få lov til at bruge dem til et projekt. Bella toppen er det perfekte match til liberty knappen.
Jeg har endnu ingen aftager til toppen, men tænker at den bliver lagt til mit lager af kommende gaver. Har heldigvis en vennekreds som eeelsker hjemmelavet gaver!