søndag den 30. september 2012

Weekendens udbytte eller mangel på samme ;)

Jeg synes dagene bare flyver afsted, og jeg får ikke rigtig gået i gang med nogle nye hækle projekter. Jeg synes ellers jeg har nok af ting jeg gerne vil lave. Men jeg får bare ikke rigtig gjort noget ved det? Lidt mærkeligt....
 
Jeg har dog alligevel næsten fået færdiggjort en kommende fødselsdagsgave, men det forbliver en hemmelighed et par uger endnu.
 
Dagen idag er gået med, at hækle et par lapper til mit tæppe. Men der er stadig rigtig lang vej, før det er færdigt. Og nu sidder jeg lidt tilbage med en smule dårlig samvittighed over, at jeg ikke liiiige brugte dagen på, at få ordnet haven og alle de mange krukker med visne blomster. Så der udenfor ville være gjort klart til efteråret/vinteren. Det har jo været det perfekte vejr til det.... Men jeg må håbe, at det bliver godt vejr igen i næste weekend ;) 
 

Jeg håber I har haft en god weekend og fået lavet lidt mere end mig ;)

torsdag den 27. september 2012

Zpagetti og noodles

Jeg var igår inde på Yarnfreaks wepshop og bestilte en masse ruller zpagetti/noodles og nu kan jeg næsten ikke vente til, det lander herhjemme på adressen. Det er lige som juleaften ;)
Jeg har brugt rigtig lang tid på at blive enig med mig selv om, hvilke farver det skulle være, men man skal være lidt hurtig. Da de populære farver hurtig er solgt. Jeg havde forelsket mig i en karry gul og en mellemblå som desværre begge var udsolgt, men jeg fandt heldigvis en anden gul der kunne bruges.

Her er farverne (billederne lånt fra Yarnfreaks wepshop):
Mellemgrå

Hvid

Lys grå

Mørk lilla

Æggeblomme


Lys lilla

Mørk grå


Sort

Pastel blå
 
De fleste af farverne skal bruges til endnu et rundt tæppe og så kom der også lige et par impulsive ruller med i købet.

Jeg har tidligere lavet et rundt tæppe, men det var måske lige en tand for farverigt til vores hjem. Så nu skal der hækles et nyt tæppe, det er godt nok min mening at bruge dette tæppe oppe på mit lille krea-værelse. Jeg er nemlig i fuld gang med den kommende indretning af værelset.
I næste uge ankommer et bord jeg bruge til symaskinen og i weekenden er planen, at tage et smut forbi IKEA og hente et par hylder og lidt andre små-ting. Så det vare ikke længe før, jeg kan få afsløret min nye krea-hule ;)


tirsdag den 25. september 2012

Fra sommer til efterår....

Tænk, at mens jeg har siddet indenfor med alle mine tanker, så er det gået hen og blevet efterår. Jeg kan rigtig godt lide al hyggen som følger med det kolde efterårsvejr. Der er ikke noget bedre end, at sidde lunt indenfor, mens det rusker og regner udenfor.

Jeg ville ønske, at al min venten/positive tanker og ikke mindst håbet havde ændret på det meget nedslående resultat vi fik i fredags. Men lige meget, hvor meget man ville ønske at der var sket en fejl, så er der kun tilbage at acceptere endnu en negativ prøve. Jeg vendte tilbage på jobbet her igår og hvor er det skønt, at være tilbage til en helt normal hverdag.

Hvad fremtiden kommer til, at bringe er for alle en usikker størrelse og jeg/vi har i hvertfald brug for en lang pause, hvor fremtidsdrømmene kommer lidt på afstand og nutiden er lidt mere i fokus, selvom jeg ved, at det ikke er helt muligt, vil jeg da gøre et stort forsøg ;) 

Jeg vil nu se frem til en efterårsperiode med, forhåbentlig, en masse kommende krea-projekter.





lørdag den 22. september 2012

Hæklet "Clover" etui

Jeg har længe syntes, at mit til mine Clover-hæklenåle har været en lille smule for kort i bredden. Men jeg har hele tiden haft andre ting der skulle laves, men nu har jeg taget mig sammen og det nye etui er færdigt.

Jeg har brugt samme opskrift som det sidste jeg lavede, men har bare valgt at hækle i dobbelt garn og bruge en nål 3,5 i stedet for 3 og det gjorde en stor forskel med hensyn til størrelsen.

Det grå garn er fra Søstrene og den neon - pink farve er fra Stof 2000. Elastikken og knappen er ligeledes fra Stof 2000



 
 



 

torsdag den 20. september 2012

Puder skal der til...

Igår fandt jeg symaskinen frem. Jeg er stadig ikke hel tryg ved den verden, men synes det er vildt spændende at prøve/lære noget nyt og da jeg havde fået købt stof til et par puder. Kunne jeg jo lige så godt kaste mig ud i det.

Stoffet er købt i Stof og stil og knappen er fra samme sted.
 

Jeg er egentlig ret godt tilfreds med det færdige resultatet, man skal jo starte et sted og selvfølgelig er der plads til forbedringer.
 
Det var lidt af en udfordring at sy lynlåsen i, men heldigvis har stoffet en ret kraftig struktur, så man ser ikke hvis der er syet lidt skævt ;) Jeg brugte denne guide og den kan godt anbefales.

Jeg har et sengetæppe som er meget farverigt, derfor skal de puder der ligger ovenpå helst, efter min mening, være ens farvede. Jeg synes selv de to nye puder passer meget godt til tæppet...



søndag den 16. september 2012

Broderi med inspiration fra tegning

Jeg er en rigtig "gemmer" dvs. at jeg gemmer på de mærkeligste små ting. Men nogen gange er jeg altså rigtig glad for, at jeg har den vane...

Jeg får i forbindelse med mit arbejde hundredevis af tegninger fra ungerne. Jeg må indrømme, at det ikke er alle der når deres vej med hjem. Men engang imellem får jeg altså, efter min mening, de skønneste små tegninger.
Jeg elsker børns spontane måde, at tegne på. Det er ikke alle streger der er tænkt over, og det er netop det der gør, at jeg synes de er fantastiske.


Når jeg modtager tegninger, som jeg finder sjove at gemme, tænker jeg tit over, hvad jeg skal bruge dem til. Igår fandt jeg en mulighed og jeg er selv rigtig glad for idéen ;)

Jeg har, som skrevet i et tidligere indlæg, fået nogle fantastiske broderibøger hjem og dem sammen med tegningerne satte nogle ting i system ;) Jeg er vild med, at man kan lave broderier, som er frihånds lavet og derfor heller ikke perfekte.

Jeg er ikke vant til, at brodere så der skal selvfølgelig øves på det, men jeg sad og legede lidt med det i går aftes og dette er hvad jeg fik ud af det.
Jeg valgte, at tegne tegningen over på noget bagepapir og så brugte jeg det naturlige lys fra vinduet til, at overføre tegningen på lærredstykket med en blyant.

Dette motiv har nu fået sin plads i denne billedramme.
 

Jeg synes pludselig, at jeg har mange muligheder for, at få brugt alle de super skønne tegninger jeg har modtaget.

Og hvor er det hyggeligt, at sidde og at brodere.... det er helt klart ikke sidste gang det skal gøres!

fredag den 14. september 2012

Endelig blev det færdigt...

Jeg har, som tidligere skrevet, ikke haft det store overskud til nye og spændende projekter, men jeg har jo også haft rigeligt at "gamle" projekter, at samle op på.

Når overskudet/humøret har været til det, har jeg hæklet lidt på mit granny stripe tæppe og nu efter en langsomlig proces med, at hæfte ender.. Kan jeg med stolthed i stemmen sige, at det er blevet færdigt... Og jeg er tilfreds med resultatet og mønstret.

 
 
Jeg synes selve opskriften har været forholdvis nem, at forstå selvom den drillede mig lidt i starten.


Til sidst kunne jeg sidde og se fjernsyn mens jeg hæklede, fordi mønstret bare lå i hånden.

Opskriften er fundet her og garnet er fra Søstrene Grenes.
Jeg ved desværre ikke, hvor meget garn jeg har brugt til tæppet, da jeg glemte at tælle undervejs.

Jeg håber, at det kan give jer lidt lyst til, at få gjort nogle af jeres ufærdige projekter færdige ;)


GOD WEEKEND!!

tirsdag den 11. september 2012

Stilhed på bloggen, tusindvis af tanker i hovedet...

Jeg beklager stilheden på bloggen, det skyldes alle de mange tanker der farer rundt i mit hovede for tiden. Jeg ved ikke noget mere dræbende end denne ventetid. Jeg føler, at alt andet går i stå omkring mig, og jeg først kommer rigtig i gang igen, når svaret står tydeligt...
Jeg har denne gang valgt, at sygemelde mig. Da jeg af erfaring ved, hvor hårdt det er, at være på, på jobbet mens ens indre er et stort rod rent følelsesmæssigt.. Det ene øjeblik er man glad og positiv og det næste trist. Det ville jeg ikke byde mig selv eller mine omgivelser- og heldigvis har jeg en utrolig forstående arbejdsplads.
 

Jeg har derfor ikke haft det største overskud til nye og spændende krea-projekter, men har da fået hæklet lidt på mit granny stripe tæppe - Nu skal detogså snart gøres færdigt.

Her i dag dukkede posten op, med mine bestillinger fra: 
 

Jeg synes, at der findes så mange spændende bøger, og da jeg her i weekend fandt disse måtte jeg eje dem. Jeg har nu kigget lidt i dem og er rigtig godt tilfreds med købet.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

torsdag den 6. september 2012

Hæklet kanin

Så blev jeg færdig med min hemmelighed/gave til min venindes datter.
Det er en lille kanin, der er hæklet... Hvis nogen skulle være i tvivl ;)....
Den har en højde på ca. 40 cm, så hel lille er den ikke...





Jeg har brugt lidt mindre end 4 garn- ruller á ca. 50 g pr. stk. til selve kaninen.
Til den lyserøde bluse som kaninen har på, har jeg ikke brugt så meget, men køb to ruller, så har du nok...

Garnet er fra Søstrene Grenes.

Jeg har hæklet med dobbelt garn, da jeg synes at det gør den lidt mere tæt i kvaliteten. Men det er jo en smagssag. Hækler man kun med en tråd skal man nok kun regne med halvdelen af garnforbruget.

Jeg har taget udgangspunkt i denne skønne opskrift, men jeg har lavet en del ændringer. Jeg vælger derfor, at indsætte opskriften med mine ændringer. Ændringerne er lavet med rødt.

I den oprindelige opskrift hækles der med henholdsvis med nål #3 og #3.5. Jeg har valgt, at bruge nål#3.5 og #4, da jeg synes det passede bedre til garnets tykkelse.


HOVEDET: NÅL#4

Jeg synes personligt det bliver et pænere resultat, hvis udtagninger laves forskudt, så de ikke kommer til, at ligge ovenpå hinanden omgang efter omgang.

1. En magisk ring med 8 fm.
2. 2 fm i hver m
3. *1 fm, 2 fm i næste fm*, gentages hele omgangen rundt.
4. *1 fm i 2 fm, 2 fm i næste fm*, gentages omg. rundt.
5. 1 fm i hver m.
6. *1 fm i 3 fm, 2 fm i næste fm*, gentages omg. rundt.
7. 1 fm i hver maske.
8. *1 fm i 4 fm, 2 fm i næste fm*, gentages omg. rundt.
9-15. 1 fm i hver m.
16. *1 fm i 6 fm, tag en ind*, gentages omg. rundt.
17. *1 fm i 5 fm, tag en ind*, gentages omg. rundt.
18. 1 fm i hver m.
19. *1 fm i 4 fm, tag en ind*, gentages omg. rundt.
20. 1 fm i hver m.
21. *1 fm i 3 fm, tag en ind*, gentages omg. rundt.
22. *1 fm i 2 fm, tag en ind*, gentages omg. rundt.

Jeg satte safety eyes på og syede næsen samt munden inden hovedet blev fyldt med vat. (Jeg har købt dem i Stof 2000)

23. *1 fm i 1 fm, tag en ind*, gentages omg. rundt.

Hovedet fyldes med mere vat, så det er fast. Derefter tages ind, så der for hver omg. er mindre fm mellem indtagninger end den forrige. De sidste masker trækkes sammen og der lukkes af og hæftes ende.



KROP: NÅL #4

1. Magisk ring med 8 fm.
2. 2 fm i hver m omg. rundt.
3. *1 fm, 2 fm i næste fm*, gentages omg. rundt.
4. *2 fm, 2 fm i næste fm*, gentages omg. rundt.
5. 1 fm i hver m.
6.-7. *3 fm, 2 fm i næste fm*, gentages omg. rundt.
8. 1 fm i hver maske.
9.-10. *4 fm, 2 fm i næste m*, gentages omg. rundt.
11.-12. 1 fm i hver m.
13. *4 fm, tag en ind*, gentages omg. rundt.
14.-20. 1 fm i hver m.

Frøken Kanin; I sidste maske i omg, 15 laves der et farveskifte og der fortsættes med den nye farve.
Jeg valgte, at vente med at skifte farve til omg. 20, da jeg ville lave en nederdel ud af stof i stedet for den oprindelige hæklede kjole.
Men til næste gang vil jeg lave "blusen" lidt længere, så skift evt. ved slutningen af 18. omg.
21. *4 fm, tag en ind*, gentages omg. rundt.
22.-24. 1 fm i hver m.
25. *3 fm, tag en ind*, gentages omg. rundt.
26.-28.  1 fm i hver maske.
29. *3 fm, tag en ind*, gentages omg. rundt. Skift farve tilbage til den første igen.
30.-35. 1 fm i hver m.
36. *2 fm, tag en ind*, gentages omg. rundt.
37. 1 fm i hver m. Afslut med en kædemaske, luk af og efterlad en lang snor til, at sy kroppen fast til hovedet med.
 
 

ØRE: 2 STK. NÅL#3.5

1. Magisk ring med 6 fm.
2. *1 fm, 2 fm i næste*, gentages omgangen rundt.
3. *2 fm, 2 fm i næste*, gentages omgangen rundt.
4.-5. 1 fm i hver m.
6. *1 fm i 3 fm, 2 fm i næste fm*, gentages omgangen rundt. 
7.-8. 1 fm i hver m.
9. *1 fm i 4 fm, 2 fm i næste fm*, gentages omgangen rundt.
10. 1 fm i hver m.
11. *1 fm i 5 fm, 2 fm i næste fm*, gentages omgangen rundt.
12.-16. 1 fm i hver m.
17. *1 fm i 6 fm, 2 fm i næste fm*, gentages omgangen rundt.
18.-28. 1 fm i hver m.
29. *1 fm i 6 fm, tag en ind i næste fm*, gentages omgangen rundt.
30.-34. 1 fm i hver m.
35. *1 fm i 5 fm, tag en ind i næste fm*, gentages omgangen rundt.
36.-37. 1 fm i hver m.
38. *1 fm i 4 fm, tag en ind i næste fm*, gentages omgangen rundt.
39. 1 fm i hver m.
40. *1 fm i 3 fm, tag en ind*, gentages omg. rundt.
41.-43. 1 fm i hver m.
44. Tryk øret sammen og hækl den sidste omgang sammen med fastmasker.

Der skal ikke fyld i ørerne.
Afslut, lad en lang snor være, som du kan bruge til at sy øret fast med.

ARM: 2 STK. NÅL#3.5

1. Magisk ring med 6 fm.
2. 2 fm i hver maske.
3. *1 fm i 2 fm, 2 fm i næste*, gentages omgangen rundt.
4. *1 fm i 3 fm, 2 fm i næste*, gentages omgangen rundt.
5.-8. 1 fm i hver m.
9. *1 fm i 3 fm, tag en ind*, gentages omgangen rundt.
10. *1 fm i 2 fm, tag en ind*, gentages omgangen rundt.
11.-30. 1 fm i hver m. Afslut med en kædemaske, tryk enden flad og hækl med fm til de er lukket.
Luk af og efterlad en lang snor til, at sy armene fast til kroppen med.




BEN: 2 STK. NÅL#3.5

1. Magisk ring med 6 fm.
2. 2 fm i hver m.
3. *1 fm, i 2 fm, 2 fm i næste*, gentages omg. rundt.
4. *1 fm, i 3 fm, 2 fm i næste*, gentages omg. rundt.
5. *1 fm, i 3 fm, 2 fm i næste*, gentages omg. rundt.
6.-11. 1 fm i hver m.
12.* 1 fm i 3 fm, tag en ind*, gentages omg. rundt.
13.* 1 fm i 3 fm, tag en ind*, gentages omg. rundt.
14..* 1 fm i 2 fm, tag en ind*, gentages omg. rundt.
15.-36. 1 fm i hver m. Afslut med en kædemaske, tryk enden flad og hækl med fm til de er lukket.
Luk af og efterlad en lang snor til, at sy benene fast til kroppen med.

(Inden der hækles for langt op af benet, kom der noget fyld i foden, så den bliver fast, men resten af benet stoppes ikke helt så fast.)

HALE: NÅL#3.5

1. Magisk ring med 6 fm.
2. 2 fm i hver m.
3. *1 fm i 2 fm, 2 fm i næste*, gentages omgangen rundt.
4.-5. 1 fm i hver m.
6. Tag ind i hver maske og afslut med en kædemaske. Afslut med en lang snor til, at sy halen på med.

Jeg havde egentlig lavet en hale til min kanin. Men da jeg skulle til, at sy den på syntes jeg ikke den passede til kaninen. Jeg har derfor undladt halen på min udgave.

NEDERDEL:

Alt efter, hvor tyk kaninen er blevet skal stoffet være dobbelt som kaninenstykkelse.
Mit passede med 60 cm langt + 1 cm til søm.
Bredden var 10 cm inkl. 1 cm søm til elastikken der er 5 mm. og 1 cm til oplægning af nederdelen.
Længden på den færdige nederdel er 8 cm.
Jeg er ingen haj til, at sy... og jeg kunne klare denne opgave, så tror den er forholdvis nem at sy ;)



STROPPER TIL BLUSEN: NÅL#3.5

1. Slå 22 lm op.
2. Start i 2 lm fra nålen og hækle 1 fm i de næste lm. I sidste m i rækken hækles 4 fm og derefter hækles på modsatte side af opslagsrækken hen til enden og afslut med en kædemaske.


Skriv endelig, hvis der er noget der ikke giver mening, og husk at det er IKKE min opskrift men Camillas.
Jeg har bare lavet nogle ændringer.....

















































Rigtig god fornøjelse!




onsdag den 5. september 2012

Hækling der (forhåbentlig) kommer til, at skabe glæde..

Jeg arbejder for tiden med en lille gave til en af mine veninder... eller det vil sige til hendes datter.

Jeg skal på søndag møde hende for første gang inde i lufthavnen sammen med en masse familiemedlemmer, venner og kollegaer og jeg glæder mig. Vi vil stå der med flag og banner og byde den lille familie velkommen hjem efter deres lange rejse/både metaforisk og helt konkret..... Det bliver et kæmpe øjeblik, fordi vi alle ved, hvilken ufattelig stor glæde lille Emma allerede har givet min veninde og hendes mand. Jeg tror, at jeg med fordel kan tage en hel pakke kleenex med ;)

Jeg ved, at min veninde er glad for hæklede ting (hun kunne godt lide aberanglen), så derfor skulle hun da have endnu en lille ting der var hæklet. Hvad det bliver, og hvordan det kommer til at se ud, er en hemmelighed indtil videre. Men både billeder og opskrift kommer efterfølgende... Du kan måske fornemme, hvad det er ud fra de kommende billeder?

Billederne herunder, viser meget godt hvorfor kæresten engang imellem mener, at jeg fylder hele stuen, men mine ting :) Jeg vil dog sige til mit forsvar, at jeg også fjerner det igen efter en endt dag ;)
Kvaliteten af billederne er ikke den bedste, da de er taget om aftenen :(






mandag den 3. september 2012

Kunne man måske blive den heldige?

Jeg faldt lige over denne skønne give away, takkede være Giveaway i Blogland.

Jeg gad helt vildt godt, at vinde denne pakke. Tænk, alle de fine ting der kunne sys ud af de flotte stykker stof og mon ikke man ville få brugt det flotte tapet. Man kunne jo evt. finde nogle møbler, der kunne bruge en make-over.
Så jeg krydser fingre for, at jeg er heldig ;)

 
Tjek det eventuelt ud på denne blog
 

søndag den 2. september 2012

Vinderen af min allerførste give away...

Hold da op en masse skønne og positive udsagn, jeg har høstet her i forbindelse med min give away. Det kan da kun gøre en rigtig glad inden i :)

Jeg vil starte med, at sige velkommen til alle mine nye læsere. Jeg håber i vil blive ved med, at følge min blog. Der skal også lyde en stor tak til de læsere, der allerede var tilknyttet min blog inden min give away.

Jeg håber, at jeg kan være med til, at inspirere jer til kommende projekter, idéer m.m. ligesom i inspirere mig. Det er det skønne ved blogland ;)

Jeg har nu nået mit første mål herinde i blogland, nemlig det at få 20 faste læsere tilknyttet min blog.


Manden fik æren af, at trække vinderen..

Det er med stor glæde, at jeg nu kan offentligegøre vinderen af min allerførste GIVE AWAY, som er: Mie, med bloggen: http://fri-rummet.blogspot.dk/ og http://diysamling.blogspot.dk/

 
Jeg håber, at din datter bliver glad for pakken.

lørdag den 1. september 2012

Når den største glæde hos nogen, skaber tårer hos andre......

Sådan har jeg det lige nu og det er bestemt ikke sådan jeg ønsker, at have det. Jeg VIL være glad og lykkelig på andres vegne, men ved ikke om det er hormonerne eller frygten for aldrig, at komme til at opleve den form for lykke, som åbentbart alle omkring mig oplever...

Alle omkring mig er enten gravide eller bliver det, og når jeg får hivet op i mig selv, synes jeg jo det er det mest fantastiske i hele verden. Men jeg ved ikke om det er fordi, deres glæde/lykke minder mig om, de lige har fået noget som jeg selv går og drømmer allermest om.... tankerne om, at det måske aldrig bliver en realitet hos mig gør så modbydelig ondt.

Jeg ved, at man skal forblive positiv og det forsøger jeg også langt hen ad vejen tror man ikke på det, kan man jo lige så godt lade være med at forsøge. Jeg/vi håber, at 5. gang er lykkens gang. Det er denne gang det sker... det skal snart blive vores tur til, at føle al den glæde og lykke som jeg ser hos andre.

Vi var i Holbæk i går og der fik vi af vide, at vi skulle møde op på næste fredag, hvor vi hvis alt går efter planen, skal have lagt vores sidste to fryse-blastocyster op. De var ellers lidt skeptiske med, at vi skulle bruge begge pga. øget risiko for tvillinger, men for os betyder det øget chance for to skønne børn. Så vi fik lov til, at få vores ønske opfyldt.

Nu håber vi bare, at begge overlever optøningsprocessen og at alt kommer til, at gå efter bogen. Underlig tanke, at ens måske kommende børn ligger i en fryser i Holbæk.

Tiden efter oplægningen er den værste, jeg vil 1000 gange hellere tage diverse hormon indsprøjtninger eller opleve æg-udtagninger, end at være alene med de 10.000 vis af tanker der flyver rundt i hovedet gennem de efterfølgende 2 uger, inden svaret er sikkert.

Min veninde/kollega fandt en firkløver som hun gav mig med ønsket om, at den ville bringe mig held. Rigtig skøn tanke... den ligger nu så fint herhjemme, og jeg håber på dens lykke vil vise sig inden for nærmeste fremtid....


Nu håber jeg ikke i får et billede af, at jeg er en bitter kvinde der aldrig er glad på andre vegne for sådan hænger det heldigvis ikke sammen. Jeg har bare i perioder, en smule ondt af mig selv ;)




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...