Når den største glæde hos nogen, skaber tårer hos andre......

Sådan har jeg det lige nu og det er bestemt ikke sådan jeg ønsker, at have det. Jeg VIL være glad og lykkelig på andres vegne, men ved ikke om det er hormonerne eller frygten for aldrig, at komme til at opleve den form for lykke, som åbentbart alle omkring mig oplever...

Alle omkring mig er enten gravide eller bliver det, og når jeg får hivet op i mig selv, synes jeg jo det er det mest fantastiske i hele verden. Men jeg ved ikke om det er fordi, deres glæde/lykke minder mig om, de lige har fået noget som jeg selv går og drømmer allermest om.... tankerne om, at det måske aldrig bliver en realitet hos mig gør så modbydelig ondt.

Jeg ved, at man skal forblive positiv og det forsøger jeg også langt hen ad vejen tror man ikke på det, kan man jo lige så godt lade være med at forsøge. Jeg/vi håber, at 5. gang er lykkens gang. Det er denne gang det sker... det skal snart blive vores tur til, at føle al den glæde og lykke som jeg ser hos andre.

Vi var i Holbæk i går og der fik vi af vide, at vi skulle møde op på næste fredag, hvor vi hvis alt går efter planen, skal have lagt vores sidste to fryse-blastocyster op. De var ellers lidt skeptiske med, at vi skulle bruge begge pga. øget risiko for tvillinger, men for os betyder det øget chance for to skønne børn. Så vi fik lov til, at få vores ønske opfyldt.

Nu håber vi bare, at begge overlever optøningsprocessen og at alt kommer til, at gå efter bogen. Underlig tanke, at ens måske kommende børn ligger i en fryser i Holbæk.

Tiden efter oplægningen er den værste, jeg vil 1000 gange hellere tage diverse hormon indsprøjtninger eller opleve æg-udtagninger, end at være alene med de 10.000 vis af tanker der flyver rundt i hovedet gennem de efterfølgende 2 uger, inden svaret er sikkert.

Min veninde/kollega fandt en firkløver som hun gav mig med ønsket om, at den ville bringe mig held. Rigtig skøn tanke... den ligger nu så fint herhjemme, og jeg håber på dens lykke vil vise sig inden for nærmeste fremtid....

Nu håber jeg ikke i får et billede af, at jeg er en bitter kvinde der aldrig er glad på andre vegne for sådan hænger det heldigvis ikke sammen. Jeg har bare i perioder, en smule ondt af mig selv ;)