onsdag den 29. maj 2013

Jeg kan slet ikke få nok af små barselsgaver...

Jeg ved ikke, hvad der er med mig og barselsgaver, men jeg kan blive ved med at finde på små ting, de bare må have...

Jeg viste for nogle dage siden på Instagram, det færdige resultat af en hæklet suttesnor.
Jeg har i forvejen lavet en lille blomsterrangle til hende, men hun skal da ikke være foruden en suttesnor :)


Det tager ikke særlig lang tid, at få lavet sådan en snor, da den jo ikke må være særlig lang pga. kvælningsrisiko. 

Min måler i den fulde længde lidt under 21 cm. Jeg har købt klemmen i Stof og Stil, men de kan fås alle steder.

Jeg startede med, at lave en lm og så lavede jeg 9 fm rundt om klemmen. Jeg synes de 9 masker passede til klemmens bredde, men det vælger man jo selv.

Jeg hæklede fm i hver maske og vendte med en lm, det fortsatte jeg med, til kæden havde den ønskede længde. Ved den sidste række hæklede jeg med dobbeltgarn for, at undgå at den kommer til at sno/vende sig.

Efterfølgende lavede jeg 20 lm, som jeg tilsidst samlede med en km i den modsatte side. Jeg valgte, at hækle fm rundt om lm snoren og hæftede derefter ende. :)

Jeg synes der skulle lidt pynt til, derfor hæklede jeg med en sølv- tråd rundt i kanten på hele suttesnoren.


Blomsten har jeg fundet i denne bog: 


- En jeg vist også må have til samlingen/ længe leve bibliotekerne.




 

tirsdag den 28. maj 2013

Posten kom forbi... eller jeg hentede faktisk selv pakken ;)

Jeg bestilte i går en Dymo-maskine, men efter det gamle system med drejeskive...
Jeg kan personlig bedre lide den gammeldags måde, hvor bogstaverne kommer lidt ud fra papiret. Jeg har længe ledt efter en på nettet men uden held, men så dukkede den op. 


Jeg bestilte den i går formiddags og i morges fik jeg en sms om, at jeg kunne hente min pakke på den lokale tank. Det går hurtigt med GLS :)

Jeg har allerede lavet det første mærke, og det bliver bestemt ikke det sidste.



Hvis der er andre, som har forelsket sig i denne gammeldags dymo-maskine, kan den bestilles her hos Techmaster.dk og med fragt betalte jeg 246 kr. og det var inkl. 6 ruller tape, som jeg bestilte i samme forbindelse.
Det synes jeg er en meget god pris. Kærestens bemærkning til det var, at nu må du håbe den ikke udgår, fordi det er sådan forældet en maskine. Men det satser jeg  bestemt ikke på ;)


mandag den 27. maj 2013

Etui til strikkepinde

Jer der har fuldt mig på Insta, har kunne se, at jeg syede på et etui til mine strømpepinde. Dette er nu færdigt :)

Jeg elsker, at have orden på mit krea-værelse og selvom jeg endnu ikke har så mange strømpe pinde, blev jeg træt af at have dem liggende i en kasse.

Jeg fandt mønstret på etuiet i denne bog:
Kan godt anbefales, der er mange skønne opskrifter i. Jeg har lånt den på biblioteket.


Jeg har bare lavet nogle små ændringer, så det kunne bruges til mine strømpepinde. Jeg er ret glad ved resultatet. Jeg er lang fra ekspert med en symaskine, men jeg havde ingen store problemer.

Jeg vil derfor vurdere, at det er et projekt man nemt kan kaste sig ud i, selvom man er nybegynder...


Der skulle selvfølgelig lidt broderi på - Men glæder mig til, at lære nogle nye teknikker.




 
Inder stoffet er fra Stof og stil, ydre stoffet er noget kraftigt hør, min mor havde liggende.

Rigtig god mandag til jer alle :)



lørdag den 25. maj 2013

Broderi hygge...

Jeg havde hos "Annas mor blogger" set, at de i Søstrene Grenes havde de skønneste stof-net.

Jeg er jo sådan et menneske, der samler kreative-projekter sammen i diverse poser -fordi jeg ofte har mange i gang på samme tid, og så overbeviser jeg mig selv om, at de ikke fylder så meget på den måde. :) Jeg måtte derfor have fingrene i et par stykker.

Da jeg kom hjem med dem, var jeg slet ikke i tvivl... De skal gøres personlige med lidt broderi. 

Jeg er derfor gået i gang med nål og broderigarn.
Jeg er stadig helt grøn indenfor den verden, og derfor glæder jeg mig også til den kommende workshop, men indtil da må jeg prøve mig lidt frem.




Jeg synes det er så hyggeligt/afslappende, at sidde og brodere. Hvordan det ender, er jeg endnu ikke hel sikker på, det må tiden vise....


onsdag den 22. maj 2013

Instagram og mig?

Jeg har for længe siden sagt til mig selv, at det der instagram- halløj ikke var noget for mig... Men nogen gange har man lov til, at ændre mening undervejs ;)

 
Jeg er i hvertfald hoppet med på dillen. Jeg har endnu ikke helt fundet min stil samt det overordnede formål. Men behøver der altid være en dybere mening?
Overordnet formål er der ikke pt. og måske kommer det aldrig, hvem ved? Men der vil være små hverdagsglimt fra Carinas liv og færden.

Dengang jeg startede bloggen, vidste jeg heller ikke helt præcist, hvor jeg ville hen, og det er da gået okay.

Kig med, hvis det er noget for Jer :)

Find mig her: @DenLillaElefant

 

mandag den 20. maj 2013

Pinse-feriens udbytte..

Skøn, skøn ferie... Det har godt nok ikke været en ferie fyldt af kreativitet, men der er blevet slappet rigtig godt af. Jeg føler mig i hvertfald godt klar på den kommende uges udfordringer.

Jeg har for tiden ikke andet end et projekt i gang, og det er mit evighedstæppe. Jeg stadig er meget i tvivl angående farvevalget. Jeg har derfor ikke den store motivation til, at få arbejdet videre med det...
Jeg er meget bange for, at med de farver jeg har valgt vil det blive en stor blandet farvelade, der aldrig kommer til at passe ind nogen steder.

Jeg har dog fået lavet et par små ting... Jeg har lånt bogen "75 fugle, fisk & andre fantastiske væsner i strik og hækling", på det lokale bibliotek og ud fra den stammer opskrifterne på disse to.


Den ene skulle gerne forestille et stribet græskar, og den anden et halv æble. De kom til verden i det skønne sommervejr i lørdags :)

Søndagens kreative udbytte blev til det lille broderi. Jeg har endnu ikke nogen større planer med det. Men det var hyggeligt at sidde med, mens regnen silede ned udenfor.

Jeg håber, at I har haft en god ferie :)





fredag den 17. maj 2013

Småt er godt...

Alt er bare en lille smule mere overkommeligt, når det handler om at lave ting til små babyer...... Nok mest, fordi det hele skal være så meget mindre end, hvis det laves til en voksen :)

Jeg havde en rest tilbage fra tæppet, og denne rest blev til disse baby-strømper.


Det er første gang jeg strikker baby-strømper, så er faktisk ret godt tilfreds med resultatet. Selvom kæresten mente, at det burde være hans strømper jeg skulle få gjort færdige....

Opskriften jeg har brugt stammer fra en bog, og jeg kan simpelthen ikke huske hvilken :(



torsdag den 16. maj 2013

I betyder mere end i ved

Jeg har lige set, at jeg er oppe på 100 læsere, og det synes jeg er helt vildt fedt... Det gør mig glad helt ind i hjertet, fordi jeg opfatter det som en anerkendelse af, hvad jeg render rundt og sysler med :)

 
Da jeg begyndte, at blogge havde jeg ingen idé om, hvilken betydning det ville få for mig. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at det ville give mig så meget glæde samt inspiration.

Jeg ved ikke noget bedre end, at læse med hos jer andre. Jeg synes næsten, at jeg "kender" nogen af jer bare pga. de ting I skriver om jer selv, og det i viser frem på jeres blogge.

Så en stor tak til alle Jer der er med til, at gøre blogland til det, det er....

KnuZ 

onsdag den 15. maj 2013

En lille gave til en kommende storesøster..

Jeg synes det er vigtigt, at man ikke glemmer de større søskende, når der kommer små til en familie.

Jeg har derfor været i gang med denne fyr, som nu står færdigt og bare venter på at lillesøster kommer til verden..... Så den kan komme hjem til storesøsteren.



Opskriften stammer fra Bad Monkey og kan købes her.

Garnet er fra Søstrene.


mandag den 13. maj 2013

Strikket baby tæppe = færdigt

Jeg har virkelig fået afsluttet projekter her i weekenden..
Det er en skøn følelse :)

Jeg har tidligere nævnt, at jeg var i gang med et strikket baby tæppe, men fik aldrig lavet nogle blogindlæg under processen. Nu ligger det færdig.... Jeg har lavet det en smule længere end i opskriften.


Jeg havde mere garn tilbage, så valgte at lave mit 100 cm i stedet for de 80 som der stod i opskriften.
Tæppet skal samme sted hen som den lille abe-rangle. Jeg er sikker på, at min veninde vil blive glad for gaven til hendes kommende lille dreng.

Tæppet er ikke uden småfejl og jeg kan også se på min strikke-teknik, at jeg ikke er så erfaren endnu. Men har overbevist mig selv om, at det er okay at man kan se det er en hjemmelavet gave :)

Farven er mere grå her, end blå...

Jeg er ret vild med mønstret samt garnet, så jeg overvejer om jeg burde lave et tæppe, i voksen-størrelse, til stuen. Men der skal jeg vist lige have udregnet mængden af garn til sådan et projekt....





torsdag den 9. maj 2013

Endnu en barselsgave..

Det vrimler med højgradvide kvinder i min omgangskreds.. Derfor er hæklenålen, samt strikkepindene glødende for tiden.

Jeg skulle jo gerne nå, at blive færdig med lidt barselsgaver inden børnene melder deres ankomst ;)


For et par dage siden blev denne blomster-rangle færdig, og nu ligger den bare og venter på dens ejer(pige).



Opskriften er købt her hos Kaptein Biff.

Jeg har brugt garn fra Søstrene.


tirsdag den 7. maj 2013

Tilbageblik på weekenden...

I søndags havde jeg besøg af nogle kollegaer til lidt krea-hygge.

Jeg har desværre ingen billeder fra efter deres ankomst, men her er lidt fra før...

Dette er lågen ind til "mit" rækkehus.

Der er gjort klar med hjemmebagte cupcakes, diverse frugter og nødder.


Jeg havde en rigtig hyggelig dag og det tror jeg også de havde, der blev snakket, spist, snakket og hæklet...

Jeg fik lavet denne lille fyr, som skal bruges til barselsgave i den nærmeste fremtid.


Jeg håber, at I også havde en skøn weekend...

søndag den 5. maj 2013

Vinder af giveaway :)

Jeg vil lige dele min store glæde over, at have vundet en giveaway.

Jeg har vundet to opskrifter fra Bad Monkey. Hun laver nogle fantastiske ting, så jeg føler mig rigtig heldig..

Det er kvinden bag denne blog, der har udloddet giveawayen i samarbejde med Charlotte fra Bad Monkey.


Billedet er lånt herfra.

Nu kan det kun blive den optimale søndag, først vinder af skøn, skøn giveaway og senere står den på krea-hygge med 4 kollegaer hjemme hos mig....


Rigtig god søndag til jer :)
 
 


fredag den 3. maj 2013

Jubiiii... Hæklet rund pude færdig :)

Nogen gange er det de små ting, der får stor betydning.. Jeg har som tidligere nævnt lavet et Goal board. Det skal hjælpe mig med, at skabe overblik samt lidt struktur på mine flyvske kreative-projekter. 

Jeg er sikker på, at det har hjulpet mig med, at få færdiggjort min hæklet pude i Kauni. Hver gang jeg havde lyst til, at starte op på noget nyt, så kiggede jeg over på mit board. :)

Jeg er sikker på, at hvis jeg ikke havde haft det igår aftes, havde jeg kastet puden samt lynlås over i et hjørne og lykkelig glemt alt om den. For magen til drillende pude skal man lede længe efter - Jeg har pillet den op 4 gange og lavet en ny bagbeklædning 2 gange, sååå... Jeg er LYKKELIG for, at jeg tog kampen op og fik den færdig. Det betyder, at jeg med god samvittighed må gå i gang med et nyt projekt :)

 Her er resultatet af mine anstrengelser :)

 
Opskriften finder du her.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...