Vi fik 4 forskellige kager med hjem til prøvesmagning. De var jo alle gode på hver deres måde, men jeg er sikker på, at vi har valgt den rigtige.
Med hensyn til udseendet har jeg egentlig ikke været så kritisk, for jeg vil helst have, at det er en enkel kage uden alt for meget, da det bliver et lille uhøjtideligt bryllup ;) Men bryllupskage skal man jo have ;)
Vi blev enige om, at det enten bliver en rund eller firkantet kage (det bestemmer bageren), men den bliver pyntet i stil med denne her.
Billedet er lånt herfra. |
Det bliver en kage som er i et enkelt lag, da det virkede voldsomt med en flere-lags-kage til 26 mennesker.
Vi får lavet et enkelt stykke ved siden af, til min mors moster der ikke kan være med. Hun bliver 99 år samme dag, og jo er en ældre kvinde. Men vi syntes også, at hun skulle have lidt bryllupskage ;)