Jeg er rigtig vild med disse små juletræ og jeg skal helt sikkert også have lavet nogle til mig selv. Hvis bare der var flere timer i døgnet.
Jeg har brugt en nål#3 - Opskriften fundet i et krea-magasin, hjemme hos min mor ;)
Start med at lave 5 lm, der samles i en ring med en 1 km. 1. omg. Hækl 3lm, 3stgm, 3lm, 4stgm, 3lm, 4stgm, 3lm rundt i ringen og saml tilsidst omgangen med 1km i 3 lm fra omgangens begyndelse.
2. omg. Hækl 4 km, så omg. starter i lm-buen. Hækl 3lm, 3stgm, 3lm og 4stgm om lm-buen. *Hækl 1lm og i næste lm-bue hækles 4stgm, 3lm og 4stgm* Gentages omgangen rundt. Saml omgangen med 1lm og 1km i 3 lm fra begyndelsen.
3. omg. Hækl 4km, så omg. starter i lm-buen. Hækl 3lm, 3stgm, 4lm og 4 stgm om første lm-bue. *Hækl 1fm i mellemrummet efter de to næste stgm fra sidste omg. Hækl 4stgm, 4lm og 4stgm i næste lm-bue* gentages omgangen ud. Tilsidst samles omg. med 1km i 3lm fra sidste omg. Nu laves foden på træet: vend arbejdet og hækl 2 km, så der startes i den 4 stgm fra forrige omg. Hækl 3lm og 1 stgm i de næste 3 masker.
Bryd garnet og hæft ende. Jeg har valgt, at sætte en lille perle i toppen på nogen af mine små juletræer, men det behøver man ikke...