Tasken pakket og klar til, at drage afsted mod Købehavn på hæklekursus....
Sådan så det ud i går inden jeg skulle afsted på kursus i Sommerfuglens lokaler med Sidsel Sangild som kursus- lærer.
Kurset gik bl.a. ud på, at vi skulle lære at hækle de grundformer der bruges, når man laver amigurumi figurer. ;)
Det er altid spændende, hvad man får med sig hjem efter et kursus. Jeg har været heldig med de steder som jeg har været, for også denne gang er jeg blevet klogere.
En anden skøn ting ved sådanne kurser er, at man er omgivet af andre mennesker der holder ligeså meget af garn som en selv.... Og det er super skønt ;)
Lærerige ting jeg fik med mig hjem:
- At lave usynlige udtagninger og indtagninger.
- At lave et farveskift uden grimme hak.
- At lave diverse grundformer.
- At bruge udtagninger og indtagninger til, at forme figuren.
- Hvordan man brodere ansigter og skjuler hæftningen efterfølgende.
.... Og sikkert en masse andre ting, som jeg ikke har fået skrevet ned.