onsdag den 29. maj 2013

Jeg kan slet ikke få nok af små barselsgaver...

Jeg ved ikke, hvad der er med mig og barselsgaver, men jeg kan blive ved med at finde på små ting, de bare må have...

Jeg viste for nogle dage siden på Instagram, det færdige resultat af en hæklet suttesnor.
Jeg har i forvejen lavet en lille blomsterrangle til hende, men hun skal da ikke være foruden en suttesnor :)


Det tager ikke særlig lang tid, at få lavet sådan en snor, da den jo ikke må være særlig lang pga. kvælningsrisiko. 

Min måler i den fulde længde lidt under 21 cm. Jeg har købt klemmen i Stof og Stil, men de kan fås alle steder.

Jeg startede med, at lave en lm og så lavede jeg 9 fm rundt om klemmen. Jeg synes de 9 masker passede til klemmens bredde, men det vælger man jo selv.

Jeg hæklede fm i hver maske og vendte med en lm, det fortsatte jeg med, til kæden havde den ønskede længde. Ved den sidste række hæklede jeg med dobbeltgarn for, at undgå at den kommer til at sno/vende sig.

Efterfølgende lavede jeg 20 lm, som jeg tilsidst samlede med en km i den modsatte side. Jeg valgte, at hækle fm rundt om lm snoren og hæftede derefter ende. :)

Jeg synes der skulle lidt pynt til, derfor hæklede jeg med en sølv- tråd rundt i kanten på hele suttesnoren.


Blomsten har jeg fundet i denne bog: 


- En jeg vist også må have til samlingen/ længe leve bibliotekerne.




 

2 kommentarer:

  1. Hvor er den fin og tøset. Lav nogle flere! Jeg ved ikke om du ved det, men sikkerhedsstyrelsen kræver suttesnore er under 22 cm så baby ikke kan kvæles, så din er jo helt perfekt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du sød Stine :) Jeg havde læst et sted på nettet ang. de 22 cm, derfor målte jeg også flere gange undervejs for, at sikre mig den ikke blev længere :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...