Jeg kan blive inspireret alle steder, og et par timers kiggen på Pinterest er et meget godt sted at starte.
Det er meget i perioder, at jeg kigger forbi. Tingene bliver gemt, men ikke glemt og når tiden er til det vender jeg tilbage og ser nærmere på, hvad jeg har fået gemt.
Denne pin blev genfundet, da jeg skulle i gang med juli måneds Tråd&Garn pakker.
Der er ikke nogen opskrift så jeg måtte free-style lidt med min udgave, men det var måske også det, der gjorde den sjov at lave. :)
Man kan spørge sig selv, hvad den skal bruges til... og ja, jeg har ikke noget bud.
Men skal der altid være en mening med hækling?
Billedet er lånt fra Kates blog. |
- Har du også brug for at lave noget der er anderledes, så kig forbi på Kates blog. Den indeholder mange finurlige ting samt nogle skønne How to.., så kig forbi..