fredag den 26. april 2013

En skøn idé...

Som jeg også må afprøve...

Det er her på denne blog jeg læste om idéen, og jeg er vild med den. Jeg er normalt meget struktureret i bl.a. mit arbejde, men når det drejer sig om min kreativitet, så er jeg et stort rodehovede ;)
Jeg går alt for ofte i gang med 1000 projekter og nogen ligger længe inden, de bliver færdige. Det kan denne metode måske hjælpe mig lidt med..

Jeg har i hvertfald gjort et forsøg, og lavet mit eget board ;)

Hvis det er noget for dig, så ligger der skabelon her.


Og så har jeg lige opdaget, at jeg faktisk har stof liggende til to puder - endnu et projekt til boardet ;)


Måske det også var noget for dig?


tirsdag den 23. april 2013

Workshop!!!!

Jeg har endnu en gang fundet en workshop, jeg bare deltage i. Denne gang er det broderi og tekstiltryk, jeg forhåbentlig kan blive en hel del klogere på. 

Her er en masse af de ting som workshoppen omhandler:

- Elementære teknikker indenfor tekstiltryk.

- Indsigt i hvilken type af farver man bruger til de forskellige slags materialer. 

- Hvordan man kan arbejde med tekstiltryk på beklædning, så man f.eks. understreger en form, en udskæring, stofligheden mm.

- Hvordan man ved at kombinere tryk og broderi kan skabe noget helt unikt.

- At sy 5 forskellige broderisting

- At overføre motiver til broderi og meget mere..

- Du kan læse meget mere om programmet her.

SommerkursusEmilielunden1  Sommerkursus
Billedet har jeg lånt herfra.

Undervisningerne er: Karen Marie Dehn og Mette Back

Jeg har endnu ikke fået bekræftet om, jeg har fået en af pladserne.
Men jeg håber og krydser fingre for, at jeg skal afsted :)

søndag den 21. april 2013

Hængepartier...

Dem har jeg mange af.. men nogen gange tror jeg også, at det kan være en fordel at lade projekter ligge på hylden for en tid. Det har det i hvertfald været for mig, ved dette projekt.
Jeg har længe været i gang med, at hækle en rund pude efter denne opskrift. Jeg har dog pillet op RIGTIG mange gange, da jeg synes at puden begyndte at krølle sammen. Efter flere mislykkede forsøg røg "puden" i kassen med gemme-projekter. 

Jeg havde egentlig glemt "puden", indtil jeg tilfældigvis fandt den i forbindelse med noget helt andet. Jeg har i mellemtiden været på to forskellige kurser med Sidsel Sangild, og her fandt jeg ud af, at der er flere måder at trække garnet igennem maskerne på. Den måde jeg normalt bruger, er rigtig god til, hvis man ønsker at hækle stramt f.eks. ved figurer. Her slår man garnet om nålen oppefra tager garnet igennem masken.

Hækle stramt, sådan her.

Laver man beklædningsgenstande, så er det bedre at bruge en anden måde - Den, som de fleste bruger, men da jeg er lidt selvoplært fandt jeg ikke denne naturlig. Ved den metode slår man garnet om pinden nedefra og igennem masken.

Hækle løst, sådan her.
Jeg besluttede mig for, at prøve den anden metode til min pude og det virker!!!! Puden krøller ikke særlig meget i forhold til tidligere, så nogen gange er det ikke så dårligt, at lægge et projekt på hylden for en tid.

Et smugkig på puden:

 


onsdag den 17. april 2013

Garn rester...

Jeg tror, at det er noget vi alle har rigtig meget af. Det er da også skønt, hvis man liiige står og mangler lidt til en figur eller andet. Men det fylder desværre også rigtig meget, og der bliver ikke mindre af det.. 

Jeg har derfor forsøgt, at finde ud af hvad jeg kunne bruge nogle af mine garn rester til, og der er Pinterest en fantastisk opfindelse. 
Jeg fandt en lille fugl der er et oplagt projekt, hvis man skal have brugt nogle af ens garn-rester. 


Der er en lille vejledning til, hvordan man kan lave den.




søndag den 14. april 2013

Garnet er valgt...

Jeg har gennem et lille stykke tid været i tvivl om, hvilken type garn jeg skulle vælge, at bruge til et baby tæppe

Men nu har jeg besluttet mig, det bliver Sandness Mini Duett, der er en blandling af bomuld og uld. Jeg var hos den lokale garn-handler, og da jeg først fik det i hænderne var jeg ikke i tvivl, det er rigtig lækkert og dejligt blødt.



Så nu skal jeg bare i gang... 

lørdag den 13. april 2013

Hæklet abe.... Stor hæklet abe

Nu kan jeg endelig vise det frem, jeg har arbejdet på de sidste mange aftener...

Nemlig denne seje gut....
Jeg fandt opskriften gennem en facebookgruppe. Jeg har lavet et par ændringer/små justeringer, og de vil være at finde nederste i indlægget.



 Aben er lidt over 50 cm høj..

Der var ingen længde på halen i opskriften, så jeg hæklede min efter, hvad jeg selv synes var passende.

Her finder du opskriften på denne abe. - opskriften er på engelsk.


Mine ændringer/tilføjelser til opskriften:

Jeg valgte, at lave omg. 12 og omg. 25 to gange og skiftede farve ved udgangen af den første omg. 12.

Jeg valgte, at lave benene længere til omg.47

Jeg valgte, at armene skulle være længere til omg.46

Jeg har været MEGET i tvivl om, hvorvidt jeg skulle nedskrive mine øjne på aben.
Det er ingen hemmelighed, at de er inspireret af Charlotte fra Bad Monkey's mange skønne figurer. Jeg har ikke selv købt nogen af de opskrifter, hvor hun bruger øjnene, så jeg har ikke kopieret dem. MEN idéen stammer helt klart derfra. Jeg vil ikke have det hængene på mig, at jeg videregiver hendes opskrifter. Jeg er derfor endt ud med, ikke at nedskrive min udgave af øjnene. 

Jeg vil derfor henvise til hendes mønstre.

Jeg håber I kan forstå min beslutning... 





torsdag den 11. april 2013

Anmeldelse af børnebog

Margit med bloggen: Creative tail søgte nogen der ville være friske på, at anmelde hendes mands nye børne e-bog.





Jeg var frisk, men har ikke børn. Jeg er dog alligevel omgivet af rigtig mange børn, i forskellige aldersgrupper, gennem mit arbejde som pædagog. Jeg er til daglig tilknyttet tre 1. klasser, samt en førskolegruppe

Jeg synes det er en stor ære, at få lov til at anmelde en bog for et andet menneske. Jeg vil derfor gøre mit bedste i min anmeldelse af bogen.

Jeg har gennem mit pædagogiske arbejde læst rigtig mange, både gode og mindre gode, børnebøger højt. Der er stor forskel på, hvordan den voksne og barnet oplever historierne. Jeg har derfor også valgt, at tage børnenes meninger med i denne anmeldelse.

Historien er blevet læst op for en lille pigegruppe fra 1.klasse. 
Undervejs igennem historien har vi løbende haft en dialog om bl.a. hvad børnene så på billederne hvad de troede skete i historien og deres egne oplevelser med udgangspunkt i historien. Den "oplæsningsteknik" jeg har brugt er dialogisk læsning. Vil du vide mere om det, kan du læse om det her.

En lille beskrivelse af, hvad historien handler om: 
"Bogen er skrevet og illustreret af Sten Platz. En børnebog for både små og store, der handler om den lille krokodille, der får tandpine og derfor får brug for hjælp og gode råd fra junglens mange sjove dyr- som f.eks. den slikspisende elefant og gorillaen med det charmerende smil. En fremragende fortælling om tandhygiejne, som egner sig godt til læsning for de små, når tænderne skal børstes. Bogen har en god og overkommelig længde på 12 flotte og farverige sider." - Beskrivelsen kommer herfra

Jeg har læst historien igennem et par gange, da det også giver en mere gildende læsning, når den skal læses op for børnene og på den måde fik jeg også et godt billede af de figurer den lille krokodille møder på sin vej - de skal jo have forskellige stemmer.

Min første tanke var, at der var en del lidt svære tillægsord samt ord/vendinger, som jeg kunne være i tvivl, om børnene ville forstå.  Men det åbner på den anden side også op for netop dialogen mellem oplæseren og lytteren.

Jeg er vild med de utrolig flotte farverige billede- illustrationer som bogen er fyldt med. De får læseren, til at studerede de små detaljer på billederne, og samtidig fastholder de også læseren til historien.

Billederne er også rigtig brugbare i forhold til, at få en dialog i gang med lytteren, pga. de mange små detaljer. Selv dyrenes øjne fortæller en lille historie, der kan føre dialogen til helt andre emner såsom tristhed, glæde, sorg, frygt, kost, venskab m.m. og det er selvom bogen i hovedtræk omhandler god mundhygiejne.

Det er en sød fortælling, som kan give grobund for mange gode samtaler med børnene. Jeg kan godt lide opbygningen af bogen som er meget enkel og derfor børnevenlig for de mindste.
Men jeg synes selve sproget og indholdet til tider henvender sig til en del større børn, hvor opbygningen af bogen er mere til de mindste. Den kan derfor være lidt svær, at aldersbestemme efter min mening.

Om bogen hjælper børn til en bedre mundhygiejne, ved jeg ikke. Men den gør i hvertfald et godt forsøg på, at skabe fokus på vigtigheden af det. Jeg tror de fleste tandlæger vil klappe i deres hænder ;)

Det, jeg personlig er mest begejstret er for, de SUPER skønne illustrationer, som jeg synes fortæller så meget mere end ordene gør. Jeg vild med, at de nemt ville kunne bruges som redskaber til dialog om andre emner.

Hvad sagde børnene om bogen:

- "Den var rigtig god.", -" Det bedste var da han fik en ven og ikke havde ondt mere.", -"Fuglen så rigtig sød ud". -"Det var godt han blev glad igen." -"Hvad er en plombe?".
 
Prisen for denne bog er 20 kr. og det er en pris, hvor alle kan være med ;) Jeg vil da derfor anbefale jer, at overveje om den skulle blive en del af jeres børnebogs samling.


Bogen kan købes HER og find dens facebook profil HER



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...