søndag den 26. januar 2014

Pony øjne

Jeg fik en forespørgsel på Instagram, om jeg ikke ville nedskrive min opskrift på de hæklede pony øjne.



Nu har jeg endelig fået taget mig sammen, så her kommer den..

Den sorte del af øjet laves således:

1. omg. 6fm i en magisk ring (6)
2. omg. 2fm i hver maske (12) 
Afsluttes med en km i første maske på omgangen.

Den blå del i øjet:

1. omg. 6fm i en magisk ring (6)
2. omg. 2fm i hver maske (12) 
3. omg. 1fm, 1 i næste dette gentages hele vejen rundt (18)
Afsluttes med en km i første maske på omgangen.

Den hvide del af øjet:

1. rk. 7 lm + en vendemaske (8)
2. rk. 1fm i hver af de 6 masker, 2fm i den sidste maske (8) 

Nu skal der hækles på den modsatte side af opslagsrækken, det betyder at der nu hækles i ring fremfor i rækker.
Den første maske skal markeres med en maskemarkør, som den første maske på omgangen.

3. omg. 1fm i de første 5 masker, 2fm i næste, 1fm i de næste 6 m, 2 fm i næste og 1 fm i sidste maske (16)

4. omg. 1fm i de næste 6 masker, 2fm i de næste 2 masker, 1fm i de næste 6 masker, 2fm i næste maske, 1fm i sidste m. (19)

5. omg. 1fm i de næste 7 masker, 2fm i næste, 1fm i de næste 8 masker, 2fm i næste maske, 1fm, 2fm i sidste. (22)

6. omg. 1fm i de næste 8 masker, 2fm i næste, 1fm i de næste 10 masker, 2fm i næste, 1fm i de sidste 2. (24)

Afsluttes med en km i første maske på omgangen.



lørdag den 25. januar 2014

Op på hesten igen strik...

Dem som følger med på Instagram har nok set, at jeg var gået i gang med at strikke på en baby cardigan i vævestrik. Det var vist et for stort strikke projekt for en uerfaren strikker som mig ;) Jeg måtte i hvertfald opgive, strikkefastheden drillede helt vildt og det blev noget rod.

Jeg havde efter det mislykkede projekt brug for et det kan lykkes strikkeprojekt, bare for at komme tilbage i strikkekampen igen. 

Det blev til dette baby halstørklæde fra Lene Holme Samsøe's strikkebog Baby strik på pind 3½-4. Jeg har lånt bogen på biblioteket, men den må vist erhverves til samlingen på et tidspunkt, da den indeholder mange skønne opskrifter.



Jeg har strikket det i Rasmilla yndlingsgarn/muskat med en følgetråd af den blødeste Alpaka fra Garnudsalget.

Jeg er fuldt ud tilfreds med resultatet og det gav mig lige lysten til, at fortsætte med strikkeriet. Så mon det næste projekt ikke også bliver et strikke projekt?

torsdag den 23. januar 2014

Skal du afsted?.... Det skal jeg!

Håndarbejdsmessen 2014 i Rødovre, jeg glæder mig...
Jeg ved ikke noget bedre end, at være omgivet af inspiration og mennesker der elsker at være kreative. Jeg synes, at der er en god stemning sådanne steder.. Derfor skal jeg selvfølgelig også afsted i år. 

Ved sidste messe fik jeg bl.a. købt de skønneste strikkepinde fra knit pro, som flittigt er blevet brugt. Jeg er spændt på, hvad denne messe har at byde på, af lækkerier der bare venter på at skulle med mig hjem. 

Jeg har været inde og se lidt på de workshops der kommer på messen og jeg er bestemt ikke skuffet. Så jeg håber da at jeg får mulighed for, om ikke andet så bare for at lure lidt. Jeg kunne forestille mig, at der vil være sort af mennesker som gerne vil deltage hos de skønne kvinder, der afholder dem.

Panduro har, lige som sidste år, rabatkuponer i deres butikker så man kan spare lidt på indgangen, hvis man ikke er heldig og vinde et par fribilletter rundt om i Blogland.



 


lørdag den 11. januar 2014

Strikket djælvehue

Årets første overspringshandling... Jeg var ellers i gang med hækleprojekt, men blev fristet af bogen Blød begyndelse, hvor jeg forelskede mig i en djævlehue. 

Jeg vidste, at jeg havde en rest liggende af Filcolana Merci, som ville passe til huen.



Jeg har strikket huen i str. 0-3 mdr. på pind 2,5-3. Jeg har brugt omkring 15 g garn til projektet.

Nu ligger den bare og venter på, at dens ejermand skal komme til verden indenfor meget kort tid. 

søndag den 5. januar 2014

Test hækling

Jeg har endnu en gang fået lov til, at test hækle en af BadMonkey/Charlottes opskrifter.



og endnu en gang må jeg sige, at Charlotte har tryllet en skøn opskrift frem. Jeg lærte også en hel ny teknik, som jeg ikke før har prøvet.



lørdag den 4. januar 2014

Der er gået pony-hækling i hæklenålen.

Man må ikke gå ned på ponyer... eller det er i hvert fald, hvad jeg har overbevist mig selv om. 

Denne pony blev færdig for et par dage siden og nu står den fint sammen med min tidligere pony. 


 
Der er i min omgangskreds rigtig mange små pige-børn og jeg elsker at kunne komme med en personlig/hjemmelavet gave til deres fødselsdage, men mængden af børn stiger og stiger undtagen hos os selv, jeg kan derfor have svært ved at nå det hele. Jeg forsøger derfor at lave et lille lager og for tiden står den på ponyer ;)



Har du lyst til at kaste dig ud i pony hækling, kan du finde opskriften her.



torsdag den 2. januar 2014

Broderi blusen - det færdige resultat...

Blusen har egentlig været færdig i et stykke tid og den har også været flittigt brugt. Men tiden er fløjet afsted og derfor får I den først at se nu.


Jeg har fået lidt mere blod på tanden med hensyn til, at tilføje lidt broderi- detaljer på færdigkøbt tøj. Der skal faktisk ikke så meget til for, at tøjet får et helt anden udtryk.




Selve blomsten stammer fra et Hendes Verden blad/Sally og det er Karen Marie Degn der har lavet mønstret, som jeg har lavet min blomst ud fra..

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...