lørdag den 25. januar 2014

Op på hesten igen strik...

Dem som følger med på Instagram har nok set, at jeg var gået i gang med at strikke på en baby cardigan i vævestrik. Det var vist et for stort strikke projekt for en uerfaren strikker som mig ;) Jeg måtte i hvertfald opgive, strikkefastheden drillede helt vildt og det blev noget rod.

Jeg havde efter det mislykkede projekt brug for et det kan lykkes strikkeprojekt, bare for at komme tilbage i strikkekampen igen. 

Det blev til dette baby halstørklæde fra Lene Holme Samsøe's strikkebog Baby strik på pind 3½-4. Jeg har lånt bogen på biblioteket, men den må vist erhverves til samlingen på et tidspunkt, da den indeholder mange skønne opskrifter.



Jeg har strikket det i Rasmilla yndlingsgarn/muskat med en følgetråd af den blødeste Alpaka fra Garnudsalget.

Jeg er fuldt ud tilfreds med resultatet og det gav mig lige lysten til, at fortsætte med strikkeriet. Så mon det næste projekt ikke også bliver et strikke projekt?

2 kommentarer:

  1. Er vævestrik virkelig så forfærdeligt? :O Jeg ville så gerne prøve det, men jeg er heller ikke spor erfaren... Måske skal man overvejer et kursus, inden man kaster sig ud i det? Jeg har set, at sommerfuglen har et i februar.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes ikke at selve teknikken er så svær, men mine masker blev for høje til den strikke fasthed der var i opskriften, men jeg har ikke opgivet vævestrik helt endnu... Det kunne være man skulle kigge lidt på det kursus ;)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...