torsdag den 18. oktober 2012

Opskrift til juleophæng


 Jeg har lavet disse ophæng udfra denne opskrift/ man skal oprette sig som medlem/det er gratis.

Det er en engelsk opskrift og selve opsætningen af opskriften er lidt forvirrende, men det at lave dem er ret nemt. Det kræver kun, at man kan hækle rundt og tage ud/ind.

Jeg har brugt en nål#3.

Resultatet kommer ikke til, at ligne billedet 100% i hvertfald ikke mine.

Jeg har ikke ville oversætte opskriften, da jeg er i tvivl om man må det i forhold til copyrights?
 
-Men skriv, hvis der er noget der ikke giver mening i den originale opskrift.



tirsdag den 16. oktober 2012

Kan julen komme for tidligt?

Ja, måske.... men jeg fik alligevel lyst til, at lave et lille jule(hækle)projekt.
Beklager billedekvaliteten.

Opskriften ligger jeg op senere.

fredag den 12. oktober 2012

Strikke magasiner

Jeg har en stor drøm om, at komme til lære at strikke indenfor nærmeste fremtid.

Page01_KS0312_DK_fra_side
Billede lånt herfra

Jeg håber sådan, at mine evner rækker til det for hold da op, hvor er der mange spændende strikke projekter.


Jeg har siddet og kigget lidt på diverse magasiner og faldt lidt over strikke-magasinet og kreativ strik, men hvad er egentlig forskellen på disse magasiner?


1012_AOH_KNIT_DK_01_new_Sider
Billede lånt herfra

torsdag den 11. oktober 2012

Det færdige resultat/rundt tæppe

Så blev det færdigt...
Det har egentlig ikke taget så lang tid, at lave.
Men processen med, at finde den rette farvekombination har taget lidt tid.


Jeg er ret godt tilfreds med resultatet og indtil videre kommer det til at ligge nede i stuen og senere må det op på krea-værelset. Når kæresten bliver træt af, at flytte det ved rengøring.


Opskriften er fundet her. og jeg har brugt en nål#10

Jeg har tidligere lavet et tæppe efter samme opskrift.

onsdag den 10. oktober 2012

Zpagetti tæppe

Igår viste jeg begyndelsen på et rundt tæppe, i zpagetti, og i dag ser det HELT anderledes ud ;)

Det er charmen ved alle kreative projekter. Nogengange ser det hele bare meget bedre ud i tankerne end i virkeligheden.

Jeg syntes ikke farverne kom til, at passe til hjemmet, så tog ret hurtig en beslutning om, at ændre farvevalget. Jeg havde heldigvis andre zpagetti-ruller stående på mit lille garn lager.

Så nu arbejedes der udfra en lidt anden farveskala.




tirsdag den 9. oktober 2012

Hæklet rundt tæppe med zpagetti

Jeg er hel vild med, at arbejde i zpagetti, man kan hurtig få et billede af ens færdige resultat når man bruger en stor hæklenål. Jeg har tidligere lavet en rundt tæppe med zpagetti, men efter en tid blev jeg en anelse træt af de mange farver. Jeg har derfor valgt, at lave et nyt. Farverne på dette tæppe skulle meget gerne være en smule mere rolige for øjnene. Tæppet skulle gerne få sin plads på det nye krea-værelse, men nu må vi se når jeg bliver færdig med det...


Opskriften er endnu en gang Jeanettes/Lutter idyl og kan findes her.

Garnet er købt hos Yarnfreak, jeg er vild med hendes udvalg og ville engang imellem ønske, at man havde en butik som hendes her i Næstved.
Jeg har en gang været på et kursus hos Camilla i Århus og ville også rigtig gerne deltage i hendes hækle-café, meeeen der er desværre ret langt fra Næstved til Århus.
Så det må blive ved ønsket :(
 
-Tænk, hvis nogen ville gribe idéen og lave noget lignede i Næstved-
 
Man har lov til, at drømme ;)
 


mandag den 8. oktober 2012

Grydelapper

Så blev mine nye grydelapper gjort færdige og jeg synes de er så fine ;)


Jeg fandt opskriften hos Tusindfryd og har ladet mig inspirere af Jeanettes idé med, at bruge to forskellige farver, når man hækler med dobbelt garn.
 
Jeg har hæklet dem i dobbelt garn og med en nål#4. Ellers er opskriften som ovenover.

Jeg har købt thermium i Stof 2000 til 60 kr. pr. meter, og valgte som i opskriften at bruge dobbeltlag.


Det er et projekt der godt kan anbefales som evt. en kommende julegave.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...