lørdag den 25. maj 2013

Broderi hygge...

Jeg havde hos "Annas mor blogger" set, at de i Søstrene Grenes havde de skønneste stof-net.

Jeg er jo sådan et menneske, der samler kreative-projekter sammen i diverse poser -fordi jeg ofte har mange i gang på samme tid, og så overbeviser jeg mig selv om, at de ikke fylder så meget på den måde. :) Jeg måtte derfor have fingrene i et par stykker.

Da jeg kom hjem med dem, var jeg slet ikke i tvivl... De skal gøres personlige med lidt broderi. 

Jeg er derfor gået i gang med nål og broderigarn.
Jeg er stadig helt grøn indenfor den verden, og derfor glæder jeg mig også til den kommende workshop, men indtil da må jeg prøve mig lidt frem.




Jeg synes det er så hyggeligt/afslappende, at sidde og brodere. Hvordan det ender, er jeg endnu ikke hel sikker på, det må tiden vise....


onsdag den 22. maj 2013

Instagram og mig?

Jeg har for længe siden sagt til mig selv, at det der instagram- halløj ikke var noget for mig... Men nogen gange har man lov til, at ændre mening undervejs ;)

 
Jeg er i hvertfald hoppet med på dillen. Jeg har endnu ikke helt fundet min stil samt det overordnede formål. Men behøver der altid være en dybere mening?
Overordnet formål er der ikke pt. og måske kommer det aldrig, hvem ved? Men der vil være små hverdagsglimt fra Carinas liv og færden.

Dengang jeg startede bloggen, vidste jeg heller ikke helt præcist, hvor jeg ville hen, og det er da gået okay.

Kig med, hvis det er noget for Jer :)

Find mig her: @DenLillaElefant

 

mandag den 20. maj 2013

Pinse-feriens udbytte..

Skøn, skøn ferie... Det har godt nok ikke været en ferie fyldt af kreativitet, men der er blevet slappet rigtig godt af. Jeg føler mig i hvertfald godt klar på den kommende uges udfordringer.

Jeg har for tiden ikke andet end et projekt i gang, og det er mit evighedstæppe. Jeg stadig er meget i tvivl angående farvevalget. Jeg har derfor ikke den store motivation til, at få arbejdet videre med det...
Jeg er meget bange for, at med de farver jeg har valgt vil det blive en stor blandet farvelade, der aldrig kommer til at passe ind nogen steder.

Jeg har dog fået lavet et par små ting... Jeg har lånt bogen "75 fugle, fisk & andre fantastiske væsner i strik og hækling", på det lokale bibliotek og ud fra den stammer opskrifterne på disse to.


Den ene skulle gerne forestille et stribet græskar, og den anden et halv æble. De kom til verden i det skønne sommervejr i lørdags :)

Søndagens kreative udbytte blev til det lille broderi. Jeg har endnu ikke nogen større planer med det. Men det var hyggeligt at sidde med, mens regnen silede ned udenfor.

Jeg håber, at I har haft en god ferie :)





fredag den 17. maj 2013

Småt er godt...

Alt er bare en lille smule mere overkommeligt, når det handler om at lave ting til små babyer...... Nok mest, fordi det hele skal være så meget mindre end, hvis det laves til en voksen :)

Jeg havde en rest tilbage fra tæppet, og denne rest blev til disse baby-strømper.


Det er første gang jeg strikker baby-strømper, så er faktisk ret godt tilfreds med resultatet. Selvom kæresten mente, at det burde være hans strømper jeg skulle få gjort færdige....

Opskriften jeg har brugt stammer fra en bog, og jeg kan simpelthen ikke huske hvilken :(



torsdag den 16. maj 2013

I betyder mere end i ved

Jeg har lige set, at jeg er oppe på 100 læsere, og det synes jeg er helt vildt fedt... Det gør mig glad helt ind i hjertet, fordi jeg opfatter det som en anerkendelse af, hvad jeg render rundt og sysler med :)

 
Da jeg begyndte, at blogge havde jeg ingen idé om, hvilken betydning det ville få for mig. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at det ville give mig så meget glæde samt inspiration.

Jeg ved ikke noget bedre end, at læse med hos jer andre. Jeg synes næsten, at jeg "kender" nogen af jer bare pga. de ting I skriver om jer selv, og det i viser frem på jeres blogge.

Så en stor tak til alle Jer der er med til, at gøre blogland til det, det er....

KnuZ 

onsdag den 15. maj 2013

En lille gave til en kommende storesøster..

Jeg synes det er vigtigt, at man ikke glemmer de større søskende, når der kommer små til en familie.

Jeg har derfor været i gang med denne fyr, som nu står færdigt og bare venter på at lillesøster kommer til verden..... Så den kan komme hjem til storesøsteren.



Opskriften stammer fra Bad Monkey og kan købes her.

Garnet er fra Søstrene.


mandag den 13. maj 2013

Strikket baby tæppe = færdigt

Jeg har virkelig fået afsluttet projekter her i weekenden..
Det er en skøn følelse :)

Jeg har tidligere nævnt, at jeg var i gang med et strikket baby tæppe, men fik aldrig lavet nogle blogindlæg under processen. Nu ligger det færdig.... Jeg har lavet det en smule længere end i opskriften.


Jeg havde mere garn tilbage, så valgte at lave mit 100 cm i stedet for de 80 som der stod i opskriften.
Tæppet skal samme sted hen som den lille abe-rangle. Jeg er sikker på, at min veninde vil blive glad for gaven til hendes kommende lille dreng.

Tæppet er ikke uden småfejl og jeg kan også se på min strikke-teknik, at jeg ikke er så erfaren endnu. Men har overbevist mig selv om, at det er okay at man kan se det er en hjemmelavet gave :)

Farven er mere grå her, end blå...

Jeg er ret vild med mønstret samt garnet, så jeg overvejer om jeg burde lave et tæppe, i voksen-størrelse, til stuen. Men der skal jeg vist lige have udregnet mængden af garn til sådan et projekt....





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...