Viser opslag med etiketten hækling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hækling. Vis alle opslag

mandag den 14. januar 2013

Hæklet sløjfe

For et godt stykke tid siden hæklede jeg denne sløjfe.
Jeg har endnu ikke besluttet, hvad den skal bruges til -Jeg synes bare den var så fin
Min tanke er, at den enten skal sættes på et hårspænde eller bruges til et hæklet dyr, men tiden må vise hvor den ender....

Opskriften stammer fra Sidsel Sangilds bog: 3-d hækling og den kan godt anbefales, da den er fyldt med skønne opskrifter :)

lørdag den 5. januar 2013

Hæklet pingvin

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg er ret vild med Kaptain Biff´s opskrifter på hæklede dyr m.m.
Jeg har for lang tid siden købt opskriften på denne hæklede pingvin. Jeg har ikke rigtig lavet den til nogen bestemt, så den bliver gemt i mit lille lager til senere brug.



Opskriften på denne Pingvin og pingvin ranglen kan købes her.

søndag den 23. december 2012

4. advent

Jeg forstår slet ikke, hvor tiden er blevet af i denne december-mdr. ??

Jeg synes der er så meget jeg slet ikke nåede, at få gjort... Men min mors adventsgaver har jeg da styr på :)

Denne søndag skal min mor have sig et par nye grydelapper ala. dem jeg tidligere har lavet.
Jeg er selv helt vild med dem, så håber de falder i god jord.

Opskriften kan findes her/se evt. min tidligere udgave her.

Garnet er fra Søstrene Grenes

Min billede kvalitet er ikke den bedste, så synes ikke farvene er helt som i virkeligheden...


Jeg håber, at alle mine læsere får en skøn jul med masser af julehygge ;)
Glædelig jul...

lørdag den 22. december 2012

Langt fra alle projekter ender med et brugbart resultat

Jeg faldt med det samme for denne hue i Sidsel Sangilds hæfte 3d hækling.
Jeg havde også garnet på lager - noget lækkert Mayflower Easy Care Big, merinonuld fra Yarnfreak -  der kunne bruges til den.

Beklager billedernes kvalitet.
 
























Jeg startede forfra flere gange undervejs i forløbet, fordi jeg var i tvivl om størrelsen. Og nogen gange skal man bare stole på sin første indskydelse, fordi da den var færdig. Kunne jeg ret hurtig se, at den er al for lille.

Grunden ligger måske i, at jeg hækler meget stramt og opskriften er hæklet meget løst.
Det eneste jeg har lært af det er, at lave en hækleprøve inden start som beskrevet...

























Men øv, hvor er det surt....

Jeg håber, at min søster har et mindre hovede end jeg. Ellers bliver det bare et af de projekter, der ikke lige bliver som ønsket, og derfor gemmes langt væk i hukommelsen - skabet. Så der kan blive plads til nye, og helt sikkert mere brugbare....
 
Jeg kunne også pille det hele op igen, men det orker jeg ikke lige nu.... ;)

tirsdag den 18. december 2012

Hæklet julekugle med ræv

Da jeg sad og lavede de ophæng, jeg skulle bruges til mit gæsteblog indlæg hos Marie. Fik jeg en idé til en hæklet julekugle.
Den vil jeg da lige dele med jer.
  
DIY Julekugle med motiv:

HUSK, at fylde fyld i kuglen inden den lukkes af. Der udover skal du huske, at trække den snor du vælger at bruge, igennem den hæklede kugle inden den lukkes af.

Nål#3 Brug den nål, der passer til dit garn.
Størrelsen vil varigere alt efter størrelsen på nålen

Start med en magisk ring med 6 fm.

1.omg. 2fm i hver m (12)
2.omg. 2fm, 1 fm i næste m (18)
3.omg. 2fm, 1 fm i de næste 2 masker (24)
4.omg. 1fm i hver maske (24)
5.omg. 2fm, 1 fm i de næste 4 m (30)
6.omg. 2fm, 1 fm i de næste 5 m (36)
7.omg. 2fm, 1 fm i de næste 6 m (42)

Det er på omgang 7, at du begynder på motivet. Start med den nederste del af motivet.
Hvor du vælger, at placerer dit motiv er ikke så vigtigt. Men prøv at undgå, at ligge det ovenpå en udtagning.

 
Det er vigtigt, at der laves et skarpt farveskifte, og her kan du bruge denne vejledning.
 
8-15.omg. 1fm i hver maske (42) På disse omgange går du videre med motivet efter tegningen.
Motivet skulle gerne være afsluttet på omg. 15.

16. omg. Hækl to masker sammen, 1 fm i de næste 6 m (36)
17. omg. Hækl to masker sammen, 1 fm i de næste 5 m (30)
18. omg. Hækl to masker sammen, 1 fm i de næste 4 m (24)
19. omg. Hækl to masker sammen, 1 fm i de næste 3 m (18)
20. omg. Hækl to masker sammen, 1 fm i de næste 2 m (12)
21. omg. Hækl to masker sammen hele vejen rundt (6)

 Sy hullet sammen med tråden og hæft ende.
 
Jeg valgte, at sy perler på næsen og øjnene. Og brugte broderigarn til, at lave knurhår.


Glædelig jul....


søndag den 16. december 2012

3. advent

Jeg synes tiden går en smule for hurtig, og december mdr. flyver afsted. Jeg fik igår klaret de fleste af julegaverne, fordi det gik op for mig, at det meget snart er den 24. dec.

Men min mor skal selvfølgelig ikke snydes for den 3. adventsgave, bare fordi jeg synes det hele går lidt for stærkt. ;) 

Jeg har valgt, at lave denne kurv i zpagetti, som min mors 3. adventsgave.
Jeg har sat et par perler på en lædersnor, som lidt pynt til kurven. 


 
Jeg har egentlig også planer om, at lave en til mig selv. Jeg synes den har en god største til ens igang værende projekter.

tirsdag den 4. december 2012

Hæklede juletræer

Jeg synes lige, at jeg ville dele dette blog indlæg med jer.

Billedet lånt herfra
Jeg synes det er nogle rigtig skønne juletræer, og jeg har da selv en idé om, at opskriften skal prøves af på et tidspunkt ;)

Måske er det noget for nogen af jer?

Glædelig 4. december

mandag den 3. december 2012

Opskrift på små hæklede juletræer

Jeg er rigtig vild med disse små juletræ og jeg skal helt sikkert også have lavet nogle til mig selv. Hvis bare der var flere timer i døgnet.
Jeg har brugt en nål#3 - Opskriften fundet i et krea-magasin, hjemme hos min mor ;)

Start med at lave 5 lm, der samles i en ring med en 1 km.
1. omg. Hækl 3lm, 3stgm, 3lm, 4stgm, 3lm, 4stgm, 3lm rundt i ringen og saml tilsidst omgangen med 1km i 3 lm fra omgangens begyndelse.

2. omg. Hækl 4 km, så omg. starter i lm-buen. Hækl 3lm, 3stgm, 3lm og 4stgm om lm-buen. *Hækl 1lm og i næste lm-bue hækles 4stgm, 3lm og 4stgm* Gentages omgangen rundt. Saml omgangen med 1lm og 1km i 3 lm fra begyndelsen.

3. omg. Hækl 4km, så omg. starter i lm-buen. Hækl 3lm, 3stgm, 4lm og 4 stgm om første lm-bue. *Hækl 1fm i mellemrummet efter de to næste stgm fra sidste omg. Hækl 4stgm, 4lm og 4stgm i næste lm-bue* gentages omgangen ud. Tilsidst samles omg. med 1km i 3lm fra sidste omg.
Nu laves foden på træet: vend arbejdet og hækl 2 km, så der startes i den 4 stgm fra forrige omg. Hækl 3lm og 1 stgm i de næste 3 masker.

Bryd garnet og hæft ende.

Jeg har valgt, at sætte en lille perle i toppen på nogen af mine små juletræer, men det behøver man ikke...

Skriv, hvis der er noget der ikke giver mening..

søndag den 2. december 2012

1.advent

Min mors første adventsgave, består af disse små hæklet juletræer som kan bruges til julepynt på eksempelvis en troldegren.
Og af disse ophæng som jeg tidligere har vist.

søndag den 25. november 2012

Gaven til et indlagt barn-det færdige resultat

Så blev gaven til et indlagt barn færdig, og nu ligger den bare og venter på, at jeg får været på posthuset og sendt den til Mette.

Beklager billedkvaliteten, men der er så frygtlig mørkt alle steder ;)

 
 
Da jeg skulle pakke aben fik jeg øje på frøen. Den hæklede jeg for et godt stykke tid siden, og den har ikke rigtig fundet sig et hjem endnu. Så jeg besluttede, at den også skulle med.
Så finder den sig forhåbentlig et hjem hos et barn.

 
 Jeg håber, at mine hæklede dyr vil skabe glæde.
 

 


torsdag den 22. november 2012

Gaven til et indlagt barn

Jeg er ret godt igang med mit bidrag til et indlagt barn.

I kan nok allerede nu gætte, hvad jeg har gang i ud fra billedet.

Jeg glæder mig til, at vise det færdige resultat.

Jeg tror stadig, at det er muligt at melde sig på banen, hvis der sidder nogen derude og gerne vil være med....

lørdag den 17. november 2012

Etui til strikkepinde

Jeg viste for et lille stykke tid siden et sneak-peak frem, med et projekt jeg arbejdede på.
Jeg er stadig i gang med projektet og tanken var, at det skulle blive til et etui til mine strikkepinde, men jeg er godt nok i tvivl om resultat bliver tilfredsstillende... Men sådan er det med egne projekter.
Min tanke er, at der skal klippes et stykke stof ud, hvor jeg laver lommerne til pindene og tilsidst skal de sys på det hæklede stykke, men er ikke hel tilfreds med stykket...

Jeg har ikke helt opgivet endnu, meeeen er ikke begejstret for det...

lørdag den 10. november 2012

Ophæng/pynt

Jeg har lavet disse ophæng med træperler, kork- plade, hæklede kugler og lædersnor og synes de er lidt hyggelige.. og ret nemme at kaste sig ud i.




De kan evt. bruges som julepynt.



mandag den 5. november 2012

Så blev beslutningen endelig truffet

Jeg har tidligere skrevet om denne indsamling af hjemmemelavede gaver til indlagte børn i julen. Jeg synes det er en super skøn idé, jeg manglede bare lige, at få tilmeldt mig. Men nu har jeg sendt en mail og så er beslutningen endelig ;)

Jeg har faktisk også besluttet mig for, hvad jeg skal bidrage med... og jeg kan sige så meget, at det bliver noget der hækles ;)

Tryk på billedet

lørdag den 3. november 2012

Opskrift på hæklet til og fra kort

Jeg fandt denne opskrift i et Hendes verden, og synes de var rigtig søde. Jeg har dog et lidt andet formål med dem, end til og fra kort. Men det må i se senere....

Opskriften:

Jeg har brugt en nål#3 til kortene

Startet med at lave 13 lm ink. 1 lm som vende maske.

1. rk. 1 fm i hver m, vend med 1 lm. Dette gentages til kortet har den ønskede længde, mine måler ca.  cm

Anden sidste rk. Hækles 1 fm i de første 4 m og derefter laves 4 lm og så springes der 4 masker over. I de sidste 4 masker hækles i 1 fm. Vend med 1 lm.

Sidste rk. Der hækles 1 fm i hver m. Der hækles et passende antal fm rundt om lm-buen fra sidste rk. Bryd garnet og hæft ende.

Nu er kortet færdigt, men man kan vælge at hækle en fm rundt i alle maskerne for, at give kortet en anden farve kant og en pænere afslutning.

I bladet havde de et stykke stof med broderet tekst som var syet på kortet.

Skriv, hvis det ikke giver mening.

mandag den 22. oktober 2012

Hæklet kurv i zpagetti

Jeg har længe haft lyst til, at hækle en ny kurv, der skulle være en anelse mindre farvestrålende end den sidste kurv.

Den skal bruges til mine garnrester, og den anden har fået et nyt hjem hos min søster ;)

Jeg har brugt en nål#10


lørdag den 20. oktober 2012

Endnu en hæklet kanin



Jeg synes normalt ikke, at det er så spændende, at lave det samme projekt flere gange efter hinanden, men lige i dette tilfælde havde jeg lysten til, at gøre det.

Det drejer sig nemlig om en fødselsdagsgave til en dejlig lille pige på nu 3 år ;)
Grunden til, at jeg har valgt at lave endnu en kanin og ikke noget andet. Er fordi, da jeg gav den tidligere kanin i gave var denne fantastiske pige også tilstede. Hun syntes den var så sød, fordi den havde kjole på. Det kunne jeg slet ikke stå for, så selvfølgelig skulle hun også have en hæklet kanin.

Jeg har dog valgt nogle andre farver til denne.

Jeg fandt nogle slåfejl i opskriften på det tidligere indlæg, så blev lige rettes til, i samme forbindelse...

Opskriften findes her. /Jeg har gjort nederdelen en lille smule længere end den tidligere udgave, samt hæklet lidt flere omgange med farven til blusen -tjek opskriften der står det.

Jeg er tilfreds med resultatet, og håber at den bliver modtaget med glæde ;)


torsdag den 18. oktober 2012

Opskrift til juleophæng


 Jeg har lavet disse ophæng udfra denne opskrift/ man skal oprette sig som medlem/det er gratis.

Det er en engelsk opskrift og selve opsætningen af opskriften er lidt forvirrende, men det at lave dem er ret nemt. Det kræver kun, at man kan hækle rundt og tage ud/ind.

Jeg har brugt en nål#3.

Resultatet kommer ikke til, at ligne billedet 100% i hvertfald ikke mine.

Jeg har ikke ville oversætte opskriften, da jeg er i tvivl om man må det i forhold til copyrights?
 
-Men skriv, hvis der er noget der ikke giver mening i den originale opskrift.



tirsdag den 16. oktober 2012

Kan julen komme for tidligt?

Ja, måske.... men jeg fik alligevel lyst til, at lave et lille jule(hækle)projekt.
Beklager billedekvaliteten.

Opskriften ligger jeg op senere.

torsdag den 11. oktober 2012

Det færdige resultat/rundt tæppe

Så blev det færdigt...
Det har egentlig ikke taget så lang tid, at lave.
Men processen med, at finde den rette farvekombination har taget lidt tid.


Jeg er ret godt tilfreds med resultatet og indtil videre kommer det til at ligge nede i stuen og senere må det op på krea-værelset. Når kæresten bliver træt af, at flytte det ved rengøring.


Opskriften er fundet her. og jeg har brugt en nål#10

Jeg har tidligere lavet et tæppe efter samme opskrift.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...