onsdag den 18. december 2013

Pony under udarbejdelse...

Jeg har ligesom så mange andre forelsket mig i de hæklede ponyer.
De er så skønne og jeg er sikker på, at enhver lille pige vil elske at få en af dem som sin nye bedste ven ;)

Jeg er endnu ikke færdig med min. Der mangler stadig en hel del småting, men jeg må heller lige vise jer, at der altså stadig foregå lidt med garn i det nye hjem;)



Opskriften linker jeg til ved den færdige pony..

tirsdag den 17. december 2013

Det nye hjem....

December flyver afsted og vi har allerede haft flere besøgene end vi plejer at have. 
Jeg er sikker på, at det bl.a. har noget med glæden over, at der nu er plads til alle. Det er ikke længere nødvendigt at flytte alverdens møbler, for at alle skulle kunne være der, det er utroligt hvad det betyder. Det er bare skønt at have et hjem, som man føler sig tilpas i...

Vi har mange idéer og mangler stadig småting rundt omkring, men vi har også hele livet til at få det færdigt ;)

Vi har fået købt lidt nye møbler bl.a. et stort spisebord i egetræ, med plads til MANGE gæster, der udover har vi købt et reolsystem. Jeg har tidligere haft mine bøger inde i diverse skabe i vores tidligere hjem. Jeg havde derfor et stort ønske om, at de fremover kunne stå fremme. Det ønske er nu gået i opfyldelse.




 
I weekenden fik jeg malet vores trappe, den trængte til at blive frisket op og jeg må indrømme at det pyntede lidt...



mandag den 9. december 2013

Julepynt

Vi har altid juletræ i december og juletræet har tidligere været pyntet med blå, lilla og guldkugler, men i år skulle der ske noget nyt og vi er gået tilbage til det klassiske røde og guld.

Men så er alle de gamle julekugler i overskud eller er de.....

For da jeg pakkede dem ud af æsken fandt jeg ud af, at de passer perfekt til det tapet vi har sat op i vores tv-stue.

Tapetet er fra tapetforum.dk

Nu ligger de bare og venter på, at jeg får skaffet mig en troldegren som de kan hænge på....


lørdag den 7. december 2013

Duften af julebag...

Det er først rigtig jul, når der er blevet bagt jule-småkager herhjemme. Sidste år fik jeg aldrig gjort det, tiden fløj bare afsted, men i år har jeg været i god tid på det område. Har endnu ikke købt en eneste julegave..

Min personlige yndlingssmåkage er vaniljekranse, de er derfor et must.


Opskrift på vaniljekranse:

Mel 250 g
Hjortetaksalt ½ tsk.
Vaniljestang 1
Sukker 125 g
Mandler 75 smuttede, meget fint hakket.
Smør 200 g
æg ca. ½

Vaniljestangen blendes med sukker. Det kan være en fordel at klippe den i mindre stykker inden.
Sukkeret med vanilje blandes sammen med mel, hjortetaksalt.
Tilsæt mandlerne og små stykker smør. Dejen æltes med lidt sammenpisket æg.

Dejen skal hvile mindst en halv time, men kan med fordel gemmes til næste dag.
Herefter sprøjtes den ud i kranse med en sprøjtepose samt stjernetyl.

De skal bages i forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 7 min.

Denne postion svarede for mit vedkomne til ca. tre bradepander. 
Note til mig selv lav dobbelt potion næste gang ;)


tirsdag den 3. december 2013

Så blev det også jul i huset.

Julepynten blev fundet frem fra gemmerne og pynter nu skønt i diverse vindueskamme. Jeg er ikke speciel vild med nisser, men for nogle år siden forelskede jeg mig i julepynten fra Medusa. Jeg er vild med det barnlige udtryk figurerne har. 


Jeg er så heldig, at jeg stadig får adventsgaver fra mine forældre.
Søndagens adventsgave var disse skønne Medusa mus.


Jeg har igen i år fået lavet en adventskrans, der er godt nok ikke så meget farve på i år. Men jeg kan egentlig godt lide dens naturlige udtryk.


I Bilkas havecenter faldt jeg over disse skønne grene med røde bær, og de er som skabt til mit hjem ;)




Jeg mangler stadig lidt juepynt i hjemmet, men mon ikke jeg når det inden den 24.12.





onsdag den 27. november 2013

Tilbage på pinden....

Støvet på computeren er fjernet, få flyttekasser står tilbage uåbnet og jeg har igen fået internet forbindelse.. Det betyder blogtid og hvor jeg dog har savnet mine øjeblikke foran computeren.

Det er ikke mange spændende kreative projekter jeg har fået lavet den seneste tid, men derimod har jeg fået malet, slæbet paneller, gjort rent, malet lidt mere og mange andre praktiske opgaver og jeg er slet ikke færdig. Jeg savner at falde ned i sofaen fordybet med kreative projekter, men mon ikke der igen bliver lidt tid til det.

Vi er endnu ikke færdige i huset og tænker, at der jo nok kommer til at gå lææææænge før det sker. Hvis man altså nogensinde bliver færdig, når man er husejer. Men det er jo skønt, at vide at det er ens ejet ;)

Krea-værelset er også ved, at tage form selvom der er en del små- ting som stadig mangler.

Her er et sneakpeak fra krea-værelset.



Julen står for døren og jeg har endnu ikke kastet mig over de store jule-projekter, men jeg har kigget lidt med hos mange andre blogger og der er heldigvis stadig rigtig meget inspiration af finde rundt om i blogland.

Jeg har fået foldet lidt julestjerner, som start skal op og hænge.

Strimlerne er fra Rema.



 

fredag den 18. oktober 2013

Like with love ♥

Grundet den kommende flytning, foregår der hos mig ikke meget kreativitet. Det er derfor heldigt, at man har blogverdenen. Jeg lever lidt gennem andres kreativitet og suger alt den inspiration til mig, som jeg overhovedet kan....

For nogle dage siden læste jeg et indlæg fra Frk. Jensen, hvor hun gennem en anden blogger Belladotte havde fundet frem til en funktion der gør det muligt at Like et indlæg efter samme principper, som man bruger på Instagram.

-Der er oven i købet en ret enkel vejledning til, hvordan man får tilføjet denne knap.

Jeg ved personligt med mig selv, at jeg læser en del indlæg om dagen, hvor jeg ikke rigtig synes jeg har noget at kommentere på. Men jeg ville egentlig gerne vise ejeren af bloggen, at jeg har kunne lide personens indlæg.

Denne ♥ Like-knap kunne det måske være en måde, at vise sin interesse?


Jeg er i hvertfald VILD med idéen, derfor vil du under mine indlæg kunne se en
♥ Like knap, om du vil bruge den er op til dig.
 
Rigtig god weekend til Jer derude ;)




 


 


 

 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...