Jeg har ligesom en hel del andre haft store problemer med at uploade billeder, men fik klaret det ved, at skifte browser til firefox.
Men nu kan jeg ikke lave ændringer i mit blogdesign? Jeg har nemlig lige pludselig fået en ramme rundt om alle mine billeder, som jeg ikke kan få væk? Oplever i andre også de problemer?
Jeg får også hele tiden en besked om, at der er opstået en fejl da mit indlæg skulle gemmes?
Håber virkelig ikke det er noget alvorligt og det meeeeeeget snart bliver normalt igen.
Det er vist ingen hemmelighed, at jeg er ret vild med Kaptain Biff´s opskrifter på hæklede dyr m.m. Jeg har for lang tid siden købt opskriften på denne hæklede pingvin. Jeg har ikke rigtig lavet den til nogen bestemt, så den bliver gemt i mit lille lager til senere brug.
Opskriften på denne Pingvin og pingvin ranglen kan købes her.
Tænk der næsten allerede er gået et helt år og vi om lidt er i år 2013. Der er sket så mange ting i det forgående år, både af gode og mindre gode ting. Men sådan er det jo nok for de fleste år ;)
2012 var året, hvor min fantastiske kæreste friede til mig juleaften, og drømmen om bryllup med ham kom tættere på.
Det var også året, hvor min første ferie med kæresten blev afholdt i Thailand fyldt med luksus og forkælelse. Denne tur vil altid have en speciel betydning for mig.
Det var også året, hvor jeg fik øjnene op for garn :) Jeg blev dybt afhængig af hækling, og sidst på året kom interessen for strikning også til.
2012 var også året, hvor jeg begyndte at blogge, og hvilken glæde/glæder det har ført med sig :) Jeg vil slet ikke være foruden dette skønne univers.
Det var også året, hvor vi deltog i et skønt bryllup.
2012 har også været et år med skuffelser, og her tænker jeg på de gentagende negative fertilitetsforsøg, der er gennemgået gennem året.
Men jeg vælger, at fokusere på alle de skønne oplevelser. Oplevelser jeg ikke ville have været foruden.
Hvilke oplevelser år 2013 kommer til, at indeholde er heldigvis en hemmelighed for os alle. Jeg ønsker alle et fantastisk nytår og glæder mig til, at dele mit år 2013 sammen med jer.
Og i anledningen af det nye års begyndelse, har jeg valgt at lave en lille give away for mine faste læsere.
Vinderen er fundet.
Det eneste det kræver er, at du skal være fast læser på bloggen, og være bosiddende i Danmark. Fast læser + kommentar på dette indlæg= 1 lod/deltagelse. -Skriv gerne din mail adresse i kommentaren- Jeg trækker lod om Pingvin ranglen, torsdag d. 31.1.2013 kl. 21.00.
Jeg strikker og strikker og strikker, og piller også en del op.... :)
Jeg var igår nået et godt stykke op ad rygstykket, men synes at arbejdet blev for ujævn - jeg er utrolig kritisk- så det er meste blev pillet op igen.
Jeg er nu mere tilfreds, men tror ikke helt strikkefastheden holder med det anbefalet. Men håber lidt/krydser fingre for, at det ikke betyder så meget når det ikke er til nogen bestemt jeg laver den til, så bliver den lidt mindre så pynt...
Men en ting jeg ikke kan forstå er, hvorfor mine første to samt de sidste to masker skal være så store og grimme, at se på. Jeg kan simpelthen ikke stramme dem nok og jeg ved ikke, hvad jeg gør galt.
Er det noget der ændres i takt med erfaringen, eller gør jeg noget forkert?
Så er freden ved at have lagt sig, og hverdagen er så småt begyndt igen..... for nogen. Jeg nyder stadig ferien, og skal først tilbage på jobbet igen d. 3.1.2013.
Det betyder ekstra meget tid til diverse krea-projekter. Jeg er så småt begyndt på dette strikkeprojekt.
Jeg brugte rigtig lang tid på, at lave strikkeprøven for jeg strikker åbentbart ret stramt. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg måtte lave det om før det passede.
Men nu er jeg igang og jeg er ret spændt på, om jeg overhovedet kan finde ud af det... Jeg tror det indtil videre går okay, selvom jeg ikke helt ved om min rib er strikket for løst - Jeg synes den bøjer lidt udad, når jeg holder stykket op-
Farmorfabrikkens strikkeklub
Er der nogen af jer der har tilmeldt jer farmorfabrikkens strikkeklub?
Jeg har haft den bedste juleaften nogensinde. Kasper - min kæreste - valgte denne dejlige højtidsdag, som dagen hvor han friede til mig. Det var helt perfekt og super romantisk. Jeg kunne ikke ønske mig det på nogen anden måde. Han var så sød ;)
Jeg er stadig helt høj af glæde, og føler mig som den lykkeligste kvinde i hele verden ;)
Og så fik jeg, efter min mening, den flotteste ring helt enkelt med en masse små sten. Men al for stor, så den skal lige en tur forbi guldsmeden, inden jeg kan få lov til at gå med den.
Jeg kan næsten ikke vente, til de åbner igen efter jul ;)