søndag den 24. juni 2012

Lidt pynt skal der til..

Jeg sad og kiggede på en af mine mange vaser og havde lyst til, at lave lidt sjov.
Jeg har brugt puff stitches hele vejen rundt med en nål 3.

Metoden er, at man starter som man ville gøre ved en stgm og bliver ved indtil man har 5 løkker på nålen før man trækker garnet igennem til sidst. Når det er gjort laver man en lm.
Når man skal videre springes en m over og puff stitches laves i hveranden. Ved anden omgang laves puff stitches i mellemrummet og den måde fortsættes.

Endnu et par hæklede nålepuder...

Jeg blev så glad for den nålepude jeg havde lavet til min mor, at jeg også selv måtte eje en.
Min mors veninde syntes, at den min mor havde fået var rigtig sød, så jeg lavede også lige en til hende. Men det bliver også de sidste nålepuder for en tid...

torsdag den 21. juni 2012

Granny tæppe processen går fremad


Jeg er allerede blevet hel vild med dette mønster og resultatet af farve sammensætningen. Er sikker på det nok skal blive godt når det engang bliver færdigt.
Jeg måtte ellers starte helt forfra fordi jeg opdagede, at jeg havde en luftmaske for lidt i hvert "hul" i starten af tæppet. Men på trods af det har processen og selve mønsteret været utrolig enkelt at kaste sig ud i.




søndag den 17. juni 2012

Uddybning af Doily opskrift


Opskriften kan findes her

Jeg har lavet min egen udgave af denne opskrift. Der er ikke forskel på resultatet, jeg havde bare selv problemer med, at knække koden før jeg havde kigget på diagrammet for opskriften.

1. Start med, at lave en mg med 6 fm. (6)

2. Hækle 2 fm i hver maske (12)

3. 3 lm, 1 stgm i samme maske som lm. *2 stgm i hver maske* afslut med en km (24)

4. 3 lm, 2 stgm i samme maske som lm. *2 lm, spring over to masker, 3 stgm i næste maske* dette gentages hele vejen rundt, og afsluttes med en km. (i alt vil der være 8 stgm-grupper, 40 masker)

5. 3 lm, 1 stgm i samme maske.* 1 stgm, 2 stgm i sidste maske af stgm-gruppen, 2 lm, 2 stgm i første maske af næste stgm-gruppe* Dette gentages hele vejen rundt. (56)

(3 lm, 1stgm vil tælle for to stgm, herefter vil der komme en enkel stgm og tilsidst 2 stgm i samme maske. Mønstret vil derfor blive 2 stgm i samme, 1 stgm, og 2 stgm i samme og mellem disse grupper vil der være 2 lm.)

6. 3 lm, 1 stgm i samme maske. *1 stgm i de næste tre masker, 2 stgm i sidste maske i stgm-gruppen, 2 lm, 2 stgm i første maske af næste stgm-gruppe* gentag hele vejen rundt og afslut med km. (72)

(Mønstret vil blive 2 stgm i samme, 1 stgm i de næste 3 masker, 2 stgm i samme maske, som er det sidste i denne stgm gruppe, imellem næste stgm-gruppe vil der være 2 lm. og så vil mønstret fortsætte til start.)


7. 2 lm, 1 stgm i næste maske. *3 stgm masker, tage 1 stgm ind i de sidste to masker i stgm-gruppen, 2 lm, 1 stgm i lm buen, 2lm, 1 stgm i de to første maske i stgm-gruppen* gentages hele vejen rundt og afsluttes med km i første stgm på omgang. (80)

Dette gøres ved at slå garn om nål, stik nål i næst sidste maske, så vil du nu have tre løkker om nålen som ved en stgm. Men istedet for, at slå om igen, så stikker du nålen i gennem den sidste maske i gruppen. Du har nu 4 løkker om nålen. Du slår om igen og føre garnet igennem de første tre løkker på nålen. Herefter sidder du tilbage med to løkker på nålen og du slår om igen og nu føres garnet igennem de sidste to løkker på nålen og indtagningen er færdig. Dine stgm-grupper vil nu bestå af 5 masker.  

8. 2 lm, 1 stgm i næste maske. *1 stgm, tage 1stgm ind i de sidste masker af gruppen (se det med rødt, hvis det er et problem)(Der er nu 3 masker tilbage i hver stgm-gruppe) 3 lm, 1 stgm i lm buen, 3 lm, 1 stgm i bue, 3 lm, 1 stgm i de første to masker af næste stgm-gruppe * gentages hele vejen rundt og afsluttes med km i første stgm på omgang. (116)


9. 2 lm, 1 stgm tages ind i næste to masker ( så der er 1 maske tilbage i stgm-gruppen). (3 lm, 1 stgm i bue) gentages tre gange, 3 lm, tage ind så der er 1 stgm tilbage i gruppen* gentages hele vejen rundt og afsluttes med km. (128)

10. 1lm *3fm i buen, 1 fm i næste maske* gentages hele vejen rundt og afslut med km. (128)

11. 1 fm i næste maske *hstgm, stgm, dstgm, stgm, hstgm, fm, km, fm* gentages hele vejen rundt og afsluttes med km. (128) Klip og hæft ende.

Diagram på opskriften:

Daisy pattern chart

Hæklet tæppe med granny stripes

Jeg har kastet mig ud i et større hækleprojekt, det skulle gerne ende ud med et hæklet tæppe med granny stripes. Er hel vild med mønstret, men synes også det tager sin tid, så det bliver et sidende løbende projekt.

Jeg har valgt, at farverne skal være disse, som er købt hos Søstrene Grenes.


Selve opskriften er faktisk enkel nok, men har alligevel lavet det om et par gange eller tre, da jeg synes det drejer sig en del, på trods af at jeg startede med at hækle løst med lm og fm. Men nu har jeg besluttet mig, at jeg må se tiden an som arbejdet skrider frem. Måske hjælper det også når jeg er kommet lidt længere.

Jeg har fundet opskriften her


Som det ser ud nu, har jeg mange timers hækling tilbage....... Så håber, at den lille bue der er pt. ændre sig lidt med tiden for er ikke sikker på jeg okker, at starte forfra igen, igen :)

Hæklenålen er glødende for tiden...

Jeg synes der er så mange hækle projekter jeg ønsker, at kaste mig ud i. Takke være al den dejlige inspiration, man finder rundt om på alverdens fantastiske blogge.

Jeg har her i weekenden blevet færdig med et par doilys, som jeg synes er vildt søde og jeg vil bruge dem som små bordskåner til mit sofabord, så jeg undgår mærker.

Denne måler 7 cm i bredden og jeg har brugt en nål 3 til den.
Opskriften finder du her

'Denne måler 15 cm i bredden og jeg har brugt nål 3 til den.
Opskriften finder du her.

Jeg kæmpede lidt med den i starten, da jeg ikke helt kunne gennemskue selve opskriften, det var først da jeg fik kigget på diagrammet, at jeg knækkede koden.

Jeg har derfor valgt, at forsøge at nedskrive opskriften på en anden måde. Hvis man ikke oplever problemer, så bare brug linket. Der findes også mange andre Doilys på Frk. garnglads blog, som er vær at tjekke ud.

onsdag den 13. juni 2012

Clover-hæklenåle etui

Fik som beskrevet tidligere fik jeg fyldt op i mit hæklenåle etui i går, da jeg var hos Yarnfreak. Jeg manglende ca. 5 stk. og nu da jeg er blevet glad for at bruge dem, måtte jeg eje de sidste.

Se evt. en anden farve udgave af etuiet her.


Opskriften på selve etuiet findes her samt en masse andre rigtig spændende hækle projekter.

Workshop hos Yarnfreak

Dagen derpå...

Jeg bedrog mig igår ud på en lille rejse mod Århus. Jeg havde set, at Yarnfreak i Århus holdt workshop i Zpaghetti og det måtte jeg prøve.

Fik lavet mig en brødkurv i det fantastiske materiale Zpaghetti. Har man ikke arbejdet med Zpaghetti før, bør man prøve det. Det kan kun anbefales herfra.

En fordel med det lidt tunge stof "garn" er, at man hurtig kan se det endelige resultat og så kommer det i mange forskellige farver, mønstre og kvaliteter.

Ud over, at blive inspireret til kommende projekter, mødte jeg rigtig søde og imødekommende mennesker. Jeg fik fyldt min "clover-nålepung" op med de sidste clover-nåle, som jeg manglede. Der udover kom jeg hjem med nogle opskrifter, der må prøves af indenfor nærmeste fremtid.

Her i dag måtte jeg kaste mig ud i endnu et Zpaghetti projekt. Jeg tog udgangspunkt i en af de opskrifter jeg fik i går hos Yarnfreak og lavede mig en stor kurv til nogle af alle mine garn nøgler, samt reste-garn, så nu er der kommet lidt mere styr på hækletingene. (Til stor glæde for kæresten, der er træt af garn m.m. alle steder.)

Jeg er ret godt tilfreds med det endelige resultat, og så fik jeg også brugt lidt af nogle rester jeg lå inde med.

søndag den 10. juni 2012

Halsring med stjernemønster

Så blev jeg færdig med min hæklede halsring med stjernemønster, fandt opskriften på denne blog og måtte forsøge, at prøve opskriften af.













Er hel vild med mønstret, så tror ikke det er sidste gang jeg bruger det.

Jeg slog 200 masker op og brugte henholdsvis 2 og 3 masker til, at vende med.

Men tænker, at jeg vil vise det med en opskrift på et tidspunkt ellers kan man tage linket ovenfor og den sender en videre til en engelsk video, hvor man kan se teknikken og den er ret enkel.

Hæklet nålepude

Synes ikke den første nålepude blev helt som ønsket. Jeg kastede mig derfor ud i en anden udgave, men efter samme møster som den første.
Forskellen ligger i den lille blomst jeg valgte at sætte på i stedet for den store knap og så har jeg fastgjort trådene mere stramt end ved den første.

Er faktisk godt tilfreds med resultatet. Denne er blevet en del af min fødselsdagsgave til min mor, men tænker at jeg også selv må have en...






Opskriften til blomsten:

4 lm samles i en ring med 1 km ellers kan magisk ring bruges.

1. omg. 12 fm i ringen og omg. sluttes af med 1 km i første fm.

2. omg. 4 lm, spring 1 fm over og hækle 1 fm i næste *3 lm, spring 1 fm over, 1 fm i næste* slut med 1 km i 1 lm (6 lm buer på omg.)

3. omg. I alle lm buer hækles *1 km, 1 fm, 5 stm, 1 fm, 1 km* slut af med 1 km i 1 km. (6 blade på omg.)

4. omg. brug en anden farve garn ved, at sætte det ind i en af fm fra 2 omg. (imellem to blade) med 1 km. Derefter hækles *1 lm, 4 stm i den fm der blev sprunget over i 2 omg., 1 lm, 1 km omkring fm fra 2 omg.* slut med 1 km i den lm der startede omg.

mandag den 4. juni 2012

Hæklet nålepude

Jeg manglede en nåle pude og så dukkede denne opskrift heldigvis op.

Hækl nål 3

Slå 6 lm op og lav en ring i sidste maske.
Lav 12 fm i ringen og saml med en km.
Herefter *2fm i samme maske og 1fm i næste* udføres omgangen ud.
Næste omg. *2 fm i næste maske og 1 fm i de næste 2 masker.*
Næste omg. *2 fm i næste maske og 1 fm i de næste 3 masker*
Denne fremgangsmåde fortsættes ind til den har den størrelse man ønsker.

Jeg havde 10 masker mellem hver udtagning, men jeg hæklet også ret stramt, så det er en vurderingssag.

Der skal hækles to af disse.

Når man har hæftet ende på begge sekskanterne, skal de hækles sammen med fm, dette gøres ved at sætte dem sammen vrang mod vrang. Inden man når hele vejen rundt fyldes den med fyld.
Jeg har brugt dukkefyld fra Stof 2000

Jeg valgte, at sy en stor knap på i toppen. Det lilla garn der løber fra midten og ud til hjørnerne er sat på til sidst.

Hæklet gulvtæppe

Jeg faldt over opskriften til dette gulv tæppe på denne blog og måtte bare prøve, at kaste mig ud i det projekt.
Mit er lavet med en hæklnål 10 og af zpaghetti, som jeg aldrig før har arbejdet med. Jeg kan kun anbefale, at man prøver det. Der kommer meget hurtig resultater frem, da man bruger en meget stor nål.











Jeg er tilfreds med det endelige resultat. Det krøller lidt i kanten, men satser på det retter sig lidt ud med tiden og ellers må jeg ligge det lidt i pres.
Jeg ønskede et tæppe i mange farver og det har jeg fået.

Opskriften drillede mig lidt i starten, men er en hel enkel proces, hvor man starter sin omgang med en lm og slutter af med en km i første fm på den næste omg. (man springer derfor lm over ved hver omg.). Der udover øger man antallet af masker for hver omgang, så udtagningerne kommer til, at ligge forskudt af hinanden. Det sikre at tæppet ikke bliver sekskantet, men forbliver rundt.

Opskriften er at finde her / Se evt. anden udgave af dette tæppe

Fuglehuse til værelset





Processen med disse fuglehuse er den samme som ved sættekassehuse. Jeg har købt husene hos Søstrene Grene og tapeten hos www.papirogtapet.dk

Min tanke med husene var, at de kunne være søde på et børneværelse enten på en hylde eller ved at sætte dem op på væggen evt. male et træ på væggen eller bruge en wallstickers. Det ville give en lidt anderledes vægdekroation.

Sættekasse huse

Sættekasse huse til de små nips-ting på børneværelserne eller bare til pynt.



Det eneste du skal bruge for at komme igang, er et sættekasse hus. De kan købes lidt forskellige steder, jeg har selv købt mine gennem Creative Company.
Man kan i perioder også finde andre sættekasser hos Søstrene Grenes.
Størrelsen på huset er 30x22x4,5 cm.

Der udover skal der bruges maling. Jeg har valgt at give mine huse en klar lak, men tror ikke det er nødvendigt. Jeg har brugt denne maling, som er købt hos Panduro men vil tro at alt kan bruges.
Når kasserne er blevet malet kan tapet tilføjes. Det kan være lidt af et måle arbejde, da det ser bedst ud, hvis tapet passer præcist ind i hullerne. Jeg valgte, at bruge almindelig lim til, at sætte tapeten fast. Men har læst et sted, at der kan bruges noget spraylim. Det er måske nemmere? Jeg har købt tapet gennem www.Papirogtapet.dk som har alverdens typer og så har hun også en masse tips til, hvordan man kan bruge tapet til andre projekter.

Hæklet svamp




Den vil kunne bruges som rangle til et mindre barn ved, at putte en klokke inden i. Den har nemlig en meget god størrelse til et godt greb for en barnehånd.

Selve opskriften er at finde her

Hæklet ugle

I opskriften står der, at man kan klippe øjnene ud af filt, men jeg har valgt at
hækle dem og bruge sorte knapper. Er personlig ret glad for knapper, da jeg synes det giver et helt unikt udtryk, da de jo ikke nødvendigvis behøver at være ens eller lige store.

En anden tilføjelse er den lille blomst. Jeg synes det ville være sødt, at gøre denne ugle rigtig "piget".
Det garn jeg har brugt er købt i Søstrene Grene, som nu ligger inde med en masse skønne forårs- pastel farver.

Opskriften på uglen findes her



Opskriften på blomsten:

Start med at lave 5 lm og saml dem i en ring med 1 km.

1. omg. 3 lm, og derefter 17 st om ringen, slut af meden km i 3. lm.

2. omg. 1 lm, 1 fm i samme m som km, *5 lm, spring 2 m over, 1 fm i næste m* ialt 5 gange. Slut med 5 lm, spring 2 over, 1 km i fm ved omgangens begyndelse i alt 6 buer.

3. omg. 1 lm * hækles i bue: 1 fm, 1 hst, 2 st, 1 dst, 2 st, 1 hst,1 fm* * til* gentages gennem alle buerne og til sidst sluttes af med 1 km i lm og bryd garnet.




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...