onsdag den 26. februar 2014

En hæklet løve med laaange ben


Jeg var en smule bagud med gaven til fødselsdagsbarnet, men jeg nåede at blive færdig til dagen.


Modtageren tog godt imod løven og jeg er sikker på, at den har fået sig et godt hjem ;)


Har du lyst til, at hækle en løve, så kan du finde opskriften her.

Jeg har tilføjet halen og et par øjenlåg til den oprindelige opskrift.

tirsdag den 25. februar 2014

Dagen derpå..

Jeg ved ikke noget bedre end dagene efter en endt workshop. Det er altid der, hvor jeg føler mig mest inspireret og så hjælper det jo også en hel del, at vejret har fået forårsfornemmelser ;)

På selve dagen, for workshoppen, bruger jeg rigtig meget energi på, at suge indtryk til mig og det er af alt, både mennesker, omgivelser, materialer m.m. jeg kan derfor nemt virke meget stille og tror måske også til tider lidt afvisende/genert? Men det er bestemt ikke min mening, det er simpelthen fordi min hjerne er på overarbejde ;)

Sådan havde jeg det også igår, da jeg var på workshop i Dankbar's inspirerende lokaler med Puk og Charlotte som tovholdere. Jeg kunne slet ikke falde i søvn da jeg kom hjem, pg.a. de mange indtryk og oplevelser. Glemte helt at tage billeder :(

Jeg havde aldrig lavet stempler i viskelæder før, jeg satte mig i stolen med skæresættet foran mig. Jeg har i min seminarietid arbejdet med linoleumstryk og det er samme princip, så det gik faktisk okay. 
 
Jeg havde frygtet lidt, at man skulle være sindssyg god til at tegne, for at det ville blive pænt, men synes faktisk ikke det gør noget, at motivet har noget barnlig charme over sig.

Jeg har endnu ikke trykt noget "rigtigt" med mine stempler, men her er hvad jeg nåede igår aftes.


Jeg har brugt dagen idag, havde fri fra jobbet, på at finde materialer til kommende stempler ;)



Vi var alle så heldige, at få en pakke med diverse papir- ark og andre lækkerier til kommende stemple projekter. 
Ud over det fik vi alle en ugle af Susanne fra Mitkrearum som hun selv havde lavet.


Det blev et meget laaaangt indlæg, men sikken en skøn aften!


lørdag den 22. februar 2014

Stempel workshop

På mandag skal jeg en tur til Roskilde, hvor jeg skal prøve kræfter med noget helt nyt for mit vedkommende. Jeg skal nemlig lære at lave mine egne stempler. Det er Puk og Charlotte der står for at undervise os, og jeg glæder mig til at blive inspireret.

Jeg har egentlig ikke gjort mig de store tanker om, hvilke motiver jeg skal kaste mig ud i. Men jeg har da kigget lidt rundt om på nettet, og der er rigtig mange skønne stempler, som man ville kunne lade sig inspirere af.

Alle billederne er fundet og lånt fra Pinterest.com 

DOODLING AROUND...coloring. Really really cute elephant!
I wonder if I could make this from something ... 
 panda gom-stempels maken?






mandag den 17. februar 2014

Mere babystrik..

Sidste del af sættet blev disse babyvanter der også stammer fra Lene Holme Samsøes bog Babystrik på pind 3,5-4.

Jeg holder rigtig meget af at strikke baby ting, det er mere overskueligt at gå i gang, da man hurtigere bliver færdig med det. Så man kan gå i gang med nye projekter ;)
- Men jeg drømmer om at strikke en bluse til mig selv på et tidspunkt...

søndag den 9. februar 2014

Baby strik i skøøønt garn

Denne gang blev det huen fra bogen: Babystrik på pind 3,5-4 fra Lene Holme Samsøe.


Opskriften var faktisk okay at strikke efter. Jeg kæmpede dog lidt med at tyde nogle billeder af udtagninger til venstre og højre, men fik skøn hjælp fra folk på Instagram og vil da helt sikkert dele det link jeg fik, hvis der er andre som kæmper med forskellene ;)

Denne video hjalp mig og jeg er ikke længere i tvivl om forskellen..

Den er igen strikket i Rasmilla yndlingsgarn/muskat med en følgetråd af den blødeste Alpaka fra Garnudsalget.

torsdag den 30. januar 2014

Giveaway

Jeg synes det er skønt, at deltage i andres giveaways, så nu må jeg også hellere selv på banen. 

Det er altid spændende og se om der overhovedet er nogen der ønsker, at vinde noget man selv har lavet, men jeg tager chancen.

- Præmien du kan vinde er denne hæklede pony.


For at deltage skal du blot følge min blog og ligge en kommentar under dette indlæg.

OBS: Du skal være bosiddende i Danmark for at deltage... 


Jeg trækker lod om præmien d. 1. Marts ca. kl. 20.00.





søndag den 26. januar 2014

Pony øjne

Jeg fik en forespørgsel på Instagram, om jeg ikke ville nedskrive min opskrift på de hæklede pony øjne.



Nu har jeg endelig fået taget mig sammen, så her kommer den..

Den sorte del af øjet laves således:

1. omg. 6fm i en magisk ring (6)
2. omg. 2fm i hver maske (12) 
Afsluttes med en km i første maske på omgangen.

Den blå del i øjet:

1. omg. 6fm i en magisk ring (6)
2. omg. 2fm i hver maske (12) 
3. omg. 1fm, 1 i næste dette gentages hele vejen rundt (18)
Afsluttes med en km i første maske på omgangen.

Den hvide del af øjet:

1. rk. 7 lm + en vendemaske (8)
2. rk. 1fm i hver af de 6 masker, 2fm i den sidste maske (8) 

Nu skal der hækles på den modsatte side af opslagsrækken, det betyder at der nu hækles i ring fremfor i rækker.
Den første maske skal markeres med en maskemarkør, som den første maske på omgangen.

3. omg. 1fm i de første 5 masker, 2fm i næste, 1fm i de næste 6 m, 2 fm i næste og 1 fm i sidste maske (16)

4. omg. 1fm i de næste 6 masker, 2fm i de næste 2 masker, 1fm i de næste 6 masker, 2fm i næste maske, 1fm i sidste m. (19)

5. omg. 1fm i de næste 7 masker, 2fm i næste, 1fm i de næste 8 masker, 2fm i næste maske, 1fm, 2fm i sidste. (22)

6. omg. 1fm i de næste 8 masker, 2fm i næste, 1fm i de næste 10 masker, 2fm i næste, 1fm i de sidste 2. (24)

Afsluttes med en km i første maske på omgangen.



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...