onsdag den 24. oktober 2012

Lidt godt fra mors gemmer ;)

Jeg var i lørdags hjemme hos min mor, for nu vil jeg rigtig i gang med at lære at strikke noget konkret. Jeg havde egentlig troet ,at jeg ville have svære ved det, da jeg synes det virker helt anderledes end hæklingen, men indtil videre går det faktisk okay.

Jeg venter med, at vise jer hvad jeg strikker på. Men kan afsløre, at hvis det giver et tilfredsstillende resultat skal det bruges som en gave til en venindes kommende datter.

Min mor så anledningen til, at få ordnet lidt i hendes mange strikkepinde og jeg var lidt heldig, at der var en del hun havde flere af. Og dem fik jeg lov til at overtage ;)
Så ud over dem jeg fik af kæresten til fødselsdagen, er jeg nu ved at have en hel lille fin samling af strikkepinde. Jeg har forelsket mig lidt i mærket ADDI (strikkepinde) og tror, at jeg skal have mig nogle af dem med tiden. Men indtil videre er de andre helt fine.

Jeg må indrømme, at jeg allerede er blevet hel vild med, at strikke :D



mandag den 22. oktober 2012

Hæklet kurv i zpagetti

Jeg har længe haft lyst til, at hækle en ny kurv, der skulle være en anelse mindre farvestrålende end den sidste kurv.

Den skal bruges til mine garnrester, og den anden har fået et nyt hjem hos min søster ;)

Jeg har brugt en nål#10


lørdag den 20. oktober 2012

Endnu en hæklet kanin



Jeg synes normalt ikke, at det er så spændende, at lave det samme projekt flere gange efter hinanden, men lige i dette tilfælde havde jeg lysten til, at gøre det.

Det drejer sig nemlig om en fødselsdagsgave til en dejlig lille pige på nu 3 år ;)
Grunden til, at jeg har valgt at lave endnu en kanin og ikke noget andet. Er fordi, da jeg gav den tidligere kanin i gave var denne fantastiske pige også tilstede. Hun syntes den var så sød, fordi den havde kjole på. Det kunne jeg slet ikke stå for, så selvfølgelig skulle hun også have en hæklet kanin.

Jeg har dog valgt nogle andre farver til denne.

Jeg fandt nogle slåfejl i opskriften på det tidligere indlæg, så blev lige rettes til, i samme forbindelse...

Opskriften findes her. /Jeg har gjort nederdelen en lille smule længere end den tidligere udgave, samt hæklet lidt flere omgange med farven til blusen -tjek opskriften der står det.

Jeg er tilfreds med resultatet, og håber at den bliver modtaget med glæde ;)


fredag den 19. oktober 2012

Film hygge med kollegaerne....

I går aftes, tog jeg sammen med 5 af mine arbejdskollegaer i biffen og så filmen:



Og jeg kan varmt anbefale den, det er en rigtig kærlig-humoristisk og hyggelig film, som jeg helt klart skal se igen en dag.


Så hvis du ikke ved, hvad du skal lave i weekenden...
 

torsdag den 18. oktober 2012

Opskrift til juleophæng


 Jeg har lavet disse ophæng udfra denne opskrift/ man skal oprette sig som medlem/det er gratis.

Det er en engelsk opskrift og selve opsætningen af opskriften er lidt forvirrende, men det at lave dem er ret nemt. Det kræver kun, at man kan hækle rundt og tage ud/ind.

Jeg har brugt en nål#3.

Resultatet kommer ikke til, at ligne billedet 100% i hvertfald ikke mine.

Jeg har ikke ville oversætte opskriften, da jeg er i tvivl om man må det i forhold til copyrights?
 
-Men skriv, hvis der er noget der ikke giver mening i den originale opskrift.



tirsdag den 16. oktober 2012

Kan julen komme for tidligt?

Ja, måske.... men jeg fik alligevel lyst til, at lave et lille jule(hækle)projekt.
Beklager billedekvaliteten.

Opskriften ligger jeg op senere.

fredag den 12. oktober 2012

Strikke magasiner

Jeg har en stor drøm om, at komme til lære at strikke indenfor nærmeste fremtid.

Page01_KS0312_DK_fra_side
Billede lånt herfra

Jeg håber sådan, at mine evner rækker til det for hold da op, hvor er der mange spændende strikke projekter.


Jeg har siddet og kigget lidt på diverse magasiner og faldt lidt over strikke-magasinet og kreativ strik, men hvad er egentlig forskellen på disse magasiner?


1012_AOH_KNIT_DK_01_new_Sider
Billede lånt herfra

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...