mandag den 25. marts 2013

Tilbehør til hæklet kanin

Alle elsker vel sko.. så selvfølgelig skulle min kanin, da også have et par sko.

Jeg havde ingen opskrift, så jeg måtte prøve mig lidt frem og her er resultatet af mine prøvelser. Jeg er egentlig ret godt tilfreds med resultatet, selvom knappen sidder i samme side på begge sko. Jeg kan pt. ikke lige regne ud, hvordan det kan ændres.


Jeg har ikke tidligere arbejdet særlig meget med egne opskrifter. Det har faktisk kun været små ændringer/tilføjelser på andres opskrifter. Men det er et stort ønske en dag, at kunne tegne egne figurer m.m. og efterfølgende hækle dem. Det kommer ikke til, at ske over natten, men måske engang i fremtiden ;) 

Hullet består af 3 lm der bruges til knaphul for, at lukke skoen.

Rækken af lm og senere fm skal kunne nå hen over kaninens fod.
Dette er bagsiden af skoen.

Her kommer min egen opskrift på hæklet sko til denne kanin.


Nål #3,5 og garn der passer til den størrelse.

1. omg. Lav en magisk ring med 6 fm

2. omg. 2 fm i hver maske
.
3. omg. 1fm, 2fm i næste maske gentages omgangen rundt.

4. omg. 1fm, 1fm og 2fm i næste maske gentages omgangen rundt.

5. omg. 1fm, 1fm, 1fm og 2fm i næste maske, gentages omgangen rundt.

6.-9. omg. 1fm i hver maske.

10.rk. Lav 1 halvstang maske i de næste 6 masker, tag 1fm ind, tag 1fm ind, 
lav 1 hstgm i de næste 6 masker, vend med 3 lm.

11. rk. 1hstgm i anden maske (så dannes der et lille hul, der senere skal bruges til knaphul) tag 1fm ind, lav nu hstgm indtil der er 3 masker tilbage på rækken, tag 1fm ind og lav en hstgm i sidste maske på rækken.

12. rk. Lav 12 fm eller det antal der passer hen over din kanins fod. 
Hækl 1fm i hver maske ialt 11 masker. Lav en km i masken lige under denne række, så remmen sidder fast på skoen.

Hæft nu ende og sy en knap på for enden af remmen.

Kaninen med sine nye sko.
   
Jeg håber det giver mening ellers skriv...



3 kommentarer:

  1. Hvor er de altså helt og aldeles fantastisk nuttede. Min Freja ville elske at give den kanin sko på, og tage dem af igen, og sætte dem på, og så lige skifte kjolen og og og...

    Har du overvejet at lave kaninens øjne med garn i stedet for et mildere udtryk? Dét tror jeg virkelig kunne være fint! :)

    Kh Line

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Line :)

      Jeg havde egentlig ikke tænkt på det med øjnene, men det er da helt klar noget jeg lige må overveje :) Dejligt med gode råd :)

      Hav en god påske..

      Slet
  2. Hej. Har du mon lavet en opskrift på sko med knap på modsatte side? :-) på forhånd tusind tak for hjælpen :-) God søndag. Helle

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...