torsdag den 5. september 2013

Tekstil bog- og blogdag

Jeg elsker at lære nye ting, derfor suger jeg og så diverse workshops til mig. Det er heldigvis nemt at finde frem til dem, når man befinder sig her i blogland.

Denne gang er jeg faldet over arrangementet Tekstil bog- og blogdag, det bliver afholdt på et Biblioteket i København d. 28. september. 

Du kan læse mere om det her.

Jeg har i forbindelse med arrangementet tilmeldt mig workshoppen Strukturer i strik.

 "C. Strukturer i strik - Katrine Wohllebe 13:00-15:00
Nemme men spændende strukturer. Her skal vi arbejde med to varianter af plissèstrik, to varianter af vendbare snoninger og to varianter af vævestrik. Der kræves et vist kendskab til strik.
Der udleveres et kompendium (30,- kr.), så man kan arbejde videre på egen hånd.
Materialer: Medbring gerne egne garner og strikkepinde." Kilde


- Måske det var noget for dig?



mandag den 2. september 2013

Hæklet hval

Endelig er der lidt ro på igen.. har haft en rigtig travl periode på arbejdet, men nu er hverdagen så småt ved, at være tilbage på et normalt leje.
Det betyder, at jeg igen kan få tid til kreativitet i mit liv :)

Jeg fik i weekenden gjort denne skønne hval færdig.




Min hval er hæklet i dobbelt garn fra Søstrene Grene og med en nål 4.


Opskriften kan købes her hos Bad Monkey.


søndag den 25. august 2013

Hæklet svampe-rangle

Hvor jeg dog har savnet dig kære hæklenål, du bliver forsømt for tiden og du må desværre nok vende dig lidt til det, her de næste par måneder.. 
Men i dag havde jeg lige et øjeblik, og hvor jeg bare nød det ;)

Jeg sad og læste blog indlæg, og Marie fra Maries fabrik havde lavet en diy på denne skønne svamperangle.
Jeg har en veninde der venter en lille pige, så synes det var oplagt at hækle denne her.




Jeg er vild med det enkelte udtryk og det er bestemt ikke den sidste svamperangle der skal laves.

Jeg har lavet et par små ændringer, men mest fordi jeg hækler lidt stramt. Jeg gjorde den derfor lidt længere og så lavede jeg omg. mere med fm rundt om "hatten".

                     Opskriften findes her.

torsdag den 22. august 2013

Så blev man lige husejer..

Alle de gode ting skal åbenbart komme samtidigt ;) 

Imens vi planlagde bryllup, kiggede vi også efter hus. Vi havde været ude til rigtig mange forskellige typer huse, men havde ikke rigtig fundet vores hus. 

Pludselig dukkede det op.... Jeg var vild med det med det samme, hvor manden lige skulle ud og se det.  Så var han også solgt. 

Vi kunne med det samme, se os bo der sammen. Det hele kom faktisk til, at gå ret stærkt for allerede ved brylluppet havde vi budt på huset og fået et ja fra sælger. Men der var en masse praktiske ting der skulle falde på plads, så vi turde næsten ikke at tro på det for, hvad nu hvis noget skulle gå galt. 

Det gjorde det heldigvis ikke og nu er vi husejer fra 1.11.2013. 

Jeg indretter allerede husets rum i mit hoved ;)

Jeg vil bl.a. gerne have dette tapet, inde i stuen på den ene væg.. Men det får i meget mere af vide om en anden dag ;)

Lion 2
Billede lånt fra tapetforum.dk
 

 

tirsdag den 20. august 2013

Brudekjole, hår m.m.

Brudekjolen var vigtig for mig, selvom det hele skulle foregå på rådhuset, så var det vigtigt for mig, at man ville kunne se, at jeg var bruden. 

Min kjole er af mærket hoss, og jeg elsker den ;)
Den er meget enkel, men der er stadig en del deltaljer på den bl.a. dens ryg.



Lidt billeder fra selve vielsen på rådhuset.



Min far har en gammel bil, så selvfølgelig kørte han os ;)



Min dejlige brudebuket, den var så fin og efter brylluppet lagde jeg den på min mormors gravsted, så hun også var lidt med til mit bryllup. 

 
  Mit hår blev sat hos en frisør og jeg synes det passede til tøjet og stilen.
 
Håret bagfra

Vores bryllupskage, som jeg desværre kun spiste et par bider af :)



Det lykkelige par ;)

Det var lidt mere bryllupsspam fra mig til jer ;)


søndag den 18. august 2013

Broderi/tryk på tekstiler - Er det noget for dig?

Jeg var i sommers på en fantastisk workshop, hvor jeg både stiftede bekendtskab med tryk på tekstiler, og broderi. Det var en fantastisk kombination og jeg ville være klar på, at hoppe på endnu en workshop. 

Dette er nu muligt, da der her i efteråret bliver afholdt endnu en workshop.

Jeg er desværre forhindret i, at deltage i denne omgang. Men håber sådan, at det bliver udbudt flere gange, så jeg kan komme afsted igen :)
Men det skal da ikke forhindre Jer, hvis det har interesse, så tjek linket nederst i dette indlæg.

"Drømmer du om at kunne tegne og konstruere tøj til dig selv, med perfekt pasform?
At kunne sy en skindjakke? Eller måske vinterens frakke?

At tilbringe  "egen tid" med focus kun på dig selv, symaskinen,papir & linial, materialer og det stykke  tøj du skal lave.
Men også deltage i fællesskab med andre dejlige kvinder, som brænder for det samme som dig.
Og hvor du får kreative indspark,faglige udfordringer, sociale relationer og mulighed for at knytte bånd.

At kunne fordybe dig fem dage i efteråret med tryk, broderi & syning. Hvor du vil have mulighed for, at arbejde med modeller designet med henblik på den uge.

At blive klogere på tegningens mysterier, at kunne lave en perfekt arbejdstegning?
Eller "forsvinde" i guldbroderi, og lære denne fantastiske teknik.

At bruge en lørdag sammen med f.eks. dit barnebarn(eller alene) og lave dejlige julegaver.

Eller kigge på couturekjoler i Helsingborg, eller se fantastiske udstillinger i Paris?

Alt dette (og mere til) vil være muligt sammen med andre på Kursuscenter Emililunden i sæsonen 2013 & 14." Charlotte Wiegand, Emilielunden


Se hele programmet her

Er lidt stolt over, at det er mit sommerfugle broderi, der er blevet brugt i kursus-programmet ;)


lørdag den 17. august 2013

Tilbageblik..

Jeg har ikke været særlig aktiv på hverken bloggen eller Instagram, her den seneste uge, men det er bestemt ikke, fordi der ikke er sket noget i mit liv... faktisk tværtimod. Der har været fuld fart frem i det "virkelige" liv...
Jeg vil ikke kunne få alle tingene med i dette blogindlæg for, så vil det blive umenneskeligt laaaaangt, så må dele det lidt op..

For en uge siden fik jeg min nye titel som "kone", skal stadig lige vende mig lidt til klangen. Men jeg nyder, at være en gift kvinde.

Vi havde den mest fantastiske dag som vi aldrig vil glemme, det skulle være et lille uhøjtideligt bryllup, da det var et rådhus-bryllup og vi også gerne vil velsignes i kirken på et tidspunkt.
Men jeg synes måske, at jeg har negligeret, det at blive gift borgerligt for det var faktisk en rigtig fin og intim ceremoni, i et pænt lokale fyldt med alle de nærmeste familiemedlemmer. Det var fantastisk.

Selve dagen var lige så fantastisk, der blev holdt smukke tårevældende taler, der blev spist lækker mad m.m.

Jeg vil ikke med ord kunne beskrive, hvor lykkelig jeg var gennem hele dagen, for det var bare skønt. Vi blev også enige om, at man burde holde flere bryllupper selvfølgelig med den samme mand ;)  

Det var min svigerfar der stod for lokale, mad, vin m.m. Men jeg ville gerne stå 
for selve udsmykningen af bordene. Jeg har løbende vist lidt frem her på bloggen, men vil da meget gerne vise jer det endelige resultat.



Vaserne på bordene er syltetøjsglas med sejlgarn rundt om. Det var en idé jeg fandt på pinterest. Jeg synes det passede fint til et uhøjtideligt bryllup, med et strejf af havestemning.. Blomsterne tager sig slet ikke så fint ud på billederne som i virkeligheden. Men de passede perfekt til rummene, og jeg er så glad for mit valg.

Bordkortene var de små sommerfugle som var i forskellige former.



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...