onsdag den 3. april 2013

Hæklet kanin med selebukser

Endnu en kanin har set dagens lys, denne gang i en mere drenget udgave.

Opskriften er meget som de tidligere viste kaniner, men der er dog et par ændringer.



Opskriften på kaninen:


HOVEDET: NÅL#4

Jeg synes personligt det bliver et pænere resultat, hvis udtagninger laves forskudt, så de ikke kommer til, at ligge ovenpå hinanden omgang efter omgang.

1. En magisk ring med 8 fm.
2. 2 fm i hver m
3. *1 fm, 2 fm i næste fm*, gentages hele omgangen rundt.
4. *1 fm i 2 fm, 2 fm i næste fm*, gentages omg. rundt.
5. 1 fm i hver m.
6. *1 fm i 3 fm, 2 fm i næste fm*, gentages omg. rundt.
7. 1 fm i hver maske.
8. *1 fm i 4 fm, 2 fm i næste fm*, gentages omg. rundt.
9-15. 1 fm i hver m.
16. *1 fm i 6 fm, tag en ind*, gentages omg. rundt.
17. *1 fm i 5 fm, tag en ind*, gentages omg. rundt.
18. 1 fm i hver m.
19. *1 fm i 4 fm, tag en ind*, gentages omg. rundt.
20. 1 fm i hver m.
21. *1 fm i 3 fm, tag en ind*, gentages omg. rundt.
22. *1 fm i 2 fm, tag en ind*, gentages omg. rundt.

Jeg satte safety eyes på og syede næsen samt munden inden hovedet blev fyldt med vat. (Jeg har købt dem i Stof 2000)

23. *1 fm i 1 fm, tag en ind*, gentages omg. rundt.

Hovedet fyldes med mere vat, så det er fast. Derefter tages ind, så der for hver omg. er mindre fm mellem indtagninger end den forrige. De sidste masker trækkes sammen og der lukkes af og hæftes ende.


KROP: NÅL #4

1. Magisk ring med 8 fm. Brug den farve som du har valgt til kaninens bukser.
2. 2 fm i hver m omg. rundt.
3. *1 fm, 2 fm i næste fm*, gentages omg. rundt.
4. *2 fm, 2 fm i næste fm*, gentages omg. rundt.
5. 1 fm i hver m.
6.-7. *3 fm, 2 fm i næste fm*, gentages omg. rundt.
8. 1 fm i hver maske.
9.-10. *4 fm, 2 fm i næste m*, gentages omg. rundt.
11.-12. 1 fm i hver m.
13. *4 fm, tag en ind*, gentages omg. rundt.
14.-19 1 fm i hver m. Ved udgangen af sidste omgang skiftes til blusens farve.

20. 1 fm i hver m. Der hækles nu med blusens farve. Hækl de første 16 masker i bagerste maskeled. Resten hækles i begge som normalt. Det er i de 16 masker overdelen til bukserne skal hækles fast senere.
21. *4 fm, tag en ind*, gentages omg. rundt.
22.-24. 1 fm i hver m.
25. *3 fm, tag en ind*, gentages omg. rundt.
26.-28.  1 fm i hver maske.
Jeg har lavet en stribe med en anden farve i blusen og det har jeg gjort ved udgangen af omg. 27.
29. *3 fm, tag en ind*, gentages omg. rundt. Skift farve tilbage til den første igen.
30.-35. 1 fm i hver m. Ved omgang 33 skiftes tilbage til blusens grundfarve.
36. *2 fm, tag en ind*, gentages omg. rundt.
37. 1 fm i hver m. Afslut med en kædemaske, luk af og efterlad en lang snor til, at sy kroppen fast til hovedet med.


Overdelen/smækken på bukserne Nål # 3.5 

1. Lav en opslagsmaske og hækl 1 fm i hver af de yderste 16 maskeled med samme farve som bukserne. De 16 maskeled vil kunne ses tydeligt på forsiden af kaninen, vend med 1 lm.
2.-5 rk. Hækles 1 fm i hver maske og der vendes med 1 lm.
6. Hækl 1 fm i hver maske, i sidste maske laves en km og derefter vendes med 1 lm.
7. rk. Hækl 1 fm i hver maske og der vendes med 1 lm ved hver omgang.
8. hækl 1 fm i hver maske, i sidste maske laves en km og derefter vendes med 1 lm.
9. rk. Hækl 1 fm i hver maske og der vendes med 1 lm ved hver omgang.

Nu laves det antal lm der passer henover ryggen på kaninen og hæft selen til bukserne på bagsiden. Tilføj samme antal lm til den anden side og sy også denne fast. Jeg har valgt sy to knapper på ved selernes begyndelse, men det er en smagssag :)

ØRE: 2 STK. NÅL#3.5

1. Magisk ring med 6 fm.
2. *1 fm, 2 fm i næste*, gentages omgangen rundt.
3. *2 fm, 2 fm i næste*, gentages omgangen rundt.
4.-5. 1 fm i hver m.
6. *1 fm i 3 fm, 2 fm i næste fm*, gentages omgangen rundt. 
7.-8. 1 fm i hver m.
9. *1 fm i 4 fm, 2 fm i næste fm*, gentages omgangen rundt.
10. 1 fm i hver m.
11. *1 fm i 5 fm, 2 fm i næste fm*, gentages omgangen rundt.
12.-16. 1 fm i hver m.
17. *1 fm i 6 fm, 2 fm i næste fm*, gentages omgangen rundt.
18.-28. 1 fm i hver m.
29. *1 fm i 6 fm, tag en ind i næste fm*, gentages omgangen rundt.
30.-34. 1 fm i hver m.
35. *1 fm i 5 fm, tag en ind i næste fm*, gentages omgangen rundt.
36.-37. 1 fm i hver m.
38. *1 fm i 4 fm, tag en ind i næste fm*, gentages omgangen rundt.
39. 1 fm i hver m.
40. *1 fm i 3 fm, tag en ind*, gentages omg. rundt.
41.-43. 1 fm i hver m.
44. Tryk øret sammen og hækl den sidste omgang sammen med fastmasker.

Der skal ikke fyld i ørerne.
Afslut, lad en lang snor være, som du kan bruge til at sy øret fast med.

ARM: 2 STK. NÅL#3.5

1. Magisk ring med 6 fm.
2. 2 fm i hver maske.
3. *1 fm i 2 fm, 2 fm i næste*, gentages omgangen rundt.
4. *1 fm i 3 fm, 2 fm i næste*, gentages omgangen rundt.
5.-8. 1 fm i hver m.
9. *1 fm i 3 fm, tag en ind*, gentages omgangen rundt.
10. *1 fm i 2 fm, tag en ind*, gentages omgangen rundt.
11.-30. 1 fm i hver m. Afslut med en kædemaske, tryk enden flad og hækl med fm til de er lukket. Skift farve til blusens farve ved udgangen af omg. 23 og fortsæt med den farve til og med omg. 30.
Luk af og efterlad en lang snor til, at sy armene fast til kroppen med.


BEN: 2 STK. NÅL#3.5

1. Magisk ring med 6 fm.
2. 2 fm i hver m.
3. *1 fm, i 2 fm, 2 fm i næste*, gentages omg. rundt.
4. *1 fm, i 3 fm, 2 fm i næste*, gentages omg. rundt.
5. *1 fm, i 3 fm, 2 fm i næste*, gentages omg. rundt.
6.-11. 1 fm i hver m.
12.* 1 fm i 3 fm, tag en ind*, gentages omg. rundt.
13.* 1 fm i 3 fm, tag en ind*, gentages omg. rundt.
14..* 1 fm i 2 fm, tag en ind*, gentages omg. rundt.
15.-36. 1 fm i hver m. Afslut med en kædemaske, tryk enden flad og hækl med fm til de er lukket. Skift farve til bukserne ved udgangen af omg. 26 og hækle videre med den farve til og med omg. 36.
Luk af og efterlad en lang snor til, at sy benene fast til kroppen med.

(Inden der hækles for langt op af benet, kom der noget fyld i foden, så den bliver fast, men resten af benet stoppes ikke helt så fast.)




Hvis der er noget der ikke giver mening eller du har andre spørgsmål er du velkommen til at skrive...
 
- Jeg fik ved visningen af min tidligere kanin et råd om, at jeg evt. kunne lave et andet udtryk på kaninen.
Ved, at lave nogle anderledes øjne. Jeg kan godt se idéen i det, og det er bestemt et råd som jeg har liggende i baghovedet. Men denne kanin ville jeg gerne have magen til den tidligere, derfor har jeg også brugt safty eyes på denne. Men den næste får helt sikkert lidt anderledes øjne :)



lørdag den 30. marts 2013

Uld eller bomuld?

Jeg har planer om, at strikke et baby tæppe til min venindes kommende dreng. Jeg havde fundet opskriften og egentlig også garnet, da jeg lige pludselig blev i tvivl. Skal strikke det i bomuld eller i uld der kan vaskes i maskinen?

Jeg er personlig selv mest til uld, men er ikke så glad for den overflade behandling, som uld der kan vaskes i maskinen, har været igennem. 
Så jeg synes det er lidt af et dilemma....

Tæppet jeg skal strikke er dette her:

Beklager billedkvaliteten, det er taget med telefonen.

Opskriften kommer fra denne bog:
 
Beklager billedkvaliteten, det er taget med telefonen.


Hvad ville I vælge?
Bomuld eller uld........


mandag den 25. marts 2013

Tilbehør til hæklet kanin

Alle elsker vel sko.. så selvfølgelig skulle min kanin, da også have et par sko.

Jeg havde ingen opskrift, så jeg måtte prøve mig lidt frem og her er resultatet af mine prøvelser. Jeg er egentlig ret godt tilfreds med resultatet, selvom knappen sidder i samme side på begge sko. Jeg kan pt. ikke lige regne ud, hvordan det kan ændres.


Jeg har ikke tidligere arbejdet særlig meget med egne opskrifter. Det har faktisk kun været små ændringer/tilføjelser på andres opskrifter. Men det er et stort ønske en dag, at kunne tegne egne figurer m.m. og efterfølgende hækle dem. Det kommer ikke til, at ske over natten, men måske engang i fremtiden ;) 

Hullet består af 3 lm der bruges til knaphul for, at lukke skoen.

Rækken af lm og senere fm skal kunne nå hen over kaninens fod.
Dette er bagsiden af skoen.

Her kommer min egen opskrift på hæklet sko til denne kanin.


Nål #3,5 og garn der passer til den størrelse.

1. omg. Lav en magisk ring med 6 fm

2. omg. 2 fm i hver maske
.
3. omg. 1fm, 2fm i næste maske gentages omgangen rundt.

4. omg. 1fm, 1fm og 2fm i næste maske gentages omgangen rundt.

5. omg. 1fm, 1fm, 1fm og 2fm i næste maske, gentages omgangen rundt.

6.-9. omg. 1fm i hver maske.

10.rk. Lav 1 halvstang maske i de næste 6 masker, tag 1fm ind, tag 1fm ind, 
lav 1 hstgm i de næste 6 masker, vend med 3 lm.

11. rk. 1hstgm i anden maske (så dannes der et lille hul, der senere skal bruges til knaphul) tag 1fm ind, lav nu hstgm indtil der er 3 masker tilbage på rækken, tag 1fm ind og lav en hstgm i sidste maske på rækken.

12. rk. Lav 12 fm eller det antal der passer hen over din kanins fod. 
Hækl 1fm i hver maske ialt 11 masker. Lav en km i masken lige under denne række, så remmen sidder fast på skoen.

Hæft nu ende og sy en knap på for enden af remmen.

Kaninen med sine nye sko.
   
Jeg håber det giver mening ellers skriv...



søndag den 24. marts 2013

Hækle kursus..

Tasken pakket og klar til, at drage afsted mod Købehavn på hæklekursus....


Sådan så det ud i går inden jeg skulle afsted på kursus i Sommerfuglens lokaler med Sidsel Sangild som kursus- lærer.

Kurset gik bl.a. ud på, at vi skulle lære at hækle de grundformer der bruges, når man laver amigurumi figurer. ;)
 
Det er altid spændende, hvad man får med sig hjem efter et kursus. Jeg har været heldig med de steder som jeg har været, for også denne gang er jeg blevet klogere. 
En anden skøn ting ved sådanne kurser er, at man er omgivet af andre mennesker der holder ligeså meget af garn som en selv.... Og det er super skønt ;)


Lærerige ting jeg fik med mig hjem:
  • At lave usynlige udtagninger og indtagninger.
  • At lave et farveskift uden grimme hak.
  • At lave diverse grundformer.
  • At bruge udtagninger og indtagninger til, at forme figuren.
  • Hvordan man brodere ansigter og skjuler hæftningen efterfølgende.
.... Og sikkert en masse andre ting, som jeg ikke har fået skrevet ned.


lørdag den 23. marts 2013

Kaniner skal dertil...

Jeg læste for et stykke tid siden et indlæg hos Filihunkat, omkring hendes påskeharer de er så skønne... Og så fik jeg da lige lyst til, at lave endnu en af "mine" kaniner.

Det blev til denne kanin. Jeg kan afsløre, at jeg pt. arbejder med en drenge -udgave af denne kanin.





Stoffet til nederdelen er fra Tilda.

Du kan finde mine andre kaniner her og her, og opskriften jeg har brugt findes lige her.



onsdag den 20. marts 2013

Det er lidt op ad bakke for tiden...

Jeg kan for tiden slet ikke finde min kreativt.. Jeg elsker, at kigge med hos andre bloggere og det giver ofte inspiration til egne projekter. Men lige for tiden står alt lidt stille og det synes jeg er trist :(

Jeg tror desværre godt jeg ved, hvorfor denne manglende lyst... 

Kæresten og jeg har for meget kort tid siden været igennem endnu en fertilitetsbehandling, faktisk vores 4 reagensglasforsøg og det sjette behandlingsforløb i Holbæk. Man burde tænke, at man vender sig til det og, at det burde blive nemmere med tiden, men det bliver svære og svære.
Det ville jo være rart, hvis man nu kunne sige, at det var den sjette gang, det lykkes og vi skulle være forældre vores største ønske... MEN det kan jeg desværre ikke sige.

Jeg fik ved denne behandling "hcg" i form af indsprøjtninger i de 14 dage efter oplægningen for, at undgå at min krop skulle udstødte de to rigtig fine æg, men det hjalp ikke..
Vi sidder nu tilbage med tomhed i kroppen og tanken om, at det måske ikke kommer til at lykkes for os, er nu noget vi er blevet nødt til, at forholde os til. 

Det er ikke nemt, at acceptere at vores drøm om at stifte familie skal være en stor kamp fyldt med nederlag og tårer, når det burde være noget af det mest naturlige.

Status er nu, at vi har 2 æg tilbage i fryseren i Holbæk, så vi har en chance mere.... Derefter skal vi overveje, om vi kan klare flere fertilitetsbehandlinger og snuppe flere forsøg på en privatklinik, eller om vi skal søge adoption. 

Puhaa, det er svært og HÅRDT...









 

mandag den 18. marts 2013

Den forbistret hætte

Jeg har endnu en gang kastet mig ud i hætten, til den strikkede cardigan fra FarmorFabrikkens strikkeklub.
Jeg ser meget gerne, at den start bliver færdig, da jeg er ved at være godt træt af at have den liggende ;)

Men det er ikke så lige til... desværre.. Jeg er nået til vendingerne og synes egentlig jeg havde forstået, hvad det gik ud på. MEN måske ikke alligevel??? 

Jeg skal ende ud med 18 vendinger ifølge opskriften, men jeg får 19. Efterfølgende skal der strikkes en halv ret pind, men hos mig ville det være en halv vrang pind, så nået er helt galt, men hvad??

Puhaa sikke et projekt jeg har kastet mig ud i....

 



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...