onsdag den 28. maj 2014

Leg med broderi

Jeg har længe haft en mulepose, fra Søstrene Grene, liggende. Jeg købte den fordi den med sine nøgne flader var et oplagt emne til broderi. Hvad der skulle broderes vidste jeg ikke... Den blev derfor bare lagt i bunken.


En dag da jeg søgte på Pinteres.com, faldt jeg over Karen Maries board med broderi- inspiration.
Der var bl.a. et skønt broderi som forestillede en bjørn med solbriller. Lige med ét vidste jeg, hvad der skulle broderes på min mulepose. Inspiration er en fantastisk ting :) 


Jeg elsker at sidde og brodere, men det kommer lidt til mig i perioder. Da jeg ofte synes det tager lidt lang tid, at blive færdigt med. Men denne gange fløj tiden bare afsted og lige pludselig sad jeg med det færdige resultat.






lørdag den 10. maj 2014

Hæklet prinsesse dukke

Vil du også hækle en prinsesse?


Jeg hæklede en prinsesse-dukke til pennevenne-legen: Tråd og garn.
Hvis du også har lyst til at hækle en dukke, kan du finde opskriften her.




fredag den 9. maj 2014

Pennevenne-pakker i maj - Tråd og garn

Nu kan jeg endelig dele mine kreationer til pennevennerne i maj. Det er utrolig svært ikke, at smide det færdige produkt på bloggen med det samme. Men det ville jo ødelægge al spændingen for modtageren, hvis man ikke ventede til det var modtaget. Så det har jeg selvfølgelig gjort. 

Jeg tror, at alle der laver hjemmelavede ting sidder med en lille smule nervøsitet, når det skal afleveres. Sådan havde jeg det i hvertfald. Der løb mange tanker igennem hovedet på mig, da pakkerne blev postet. - Mon det falder i modtagerens smag, vil de blive glade for det på trods af småfejl m.m. Men mon ikke vi alle har det på samme måde?

I maj mdr. skulle jeg sende til disse to kvinder: Pia og Laila (@myowninstaworld)

Jeg har til Laila hæklet denne prinsesse dukke, da hun har en lille pige som i mine øjne ligner en lille prinsesse ;)



Pia får lidt forskellige ting bl.a.
- En mulepose med frihåndsbroderi.
- Et hæklet bogmærke i form af en blomst, da hun er studerende og altid har gang i en bog.
- En nålepude med frihåndsbroderi.
- To hjemmelavet knapper.





Krydser fingre for at gaverne kunne bruges...


onsdag den 7. maj 2014

Jeg fik post!

Jeg modtog i dag en dejlig pakke fra Pia. Pia er med i Pennevenne- legen: Tråd og Garn.
Jeg kan kun sige, at det er skøøøønt at komme hjem fra arbejde, og finde en hyggelig pakke. En pakke hvor man kan se, at der er lagt tid og overvejelser i.
-så kan man da kun blive glad indeni.




Pia har syet et flot etui til strikkepindene. Inde i etuiet lå der nogle strømpepinde og en lille hæklenål. Jeg fik også nogle søde knapper i flotte farver samt to nøgler garn. Jeg er allerede i gang med at overveje, hvad garnet kunne bruges til ;)

Du kan se mere til Pia på hendes blog og på instagram: @piasoegaard

- Mange tak for gaven Pia :)


søndag den 4. maj 2014

Strikket mus

Arne og Carlos laver nogle utrolig skønne strikkebøger. De er fyldt med billeder som summer af idyl.

Jeg kastede mig ud i deres mus og jeg er helt solgt, ikke bare i musen men også i selve bogen. Det er derfor en bog, som nu er skrevet på ønskesedlen. Det betyder, at der i fremtiden skal strikkes flere mus og andre skønheder.

Bogen hedder: Håndarbejde i haven.
Musen og dens bluse er strikket i bomuldsgarn fra Søstrene Grene. Der er brugt under 50 g. til selve musen og en rest til blusen.





Musen ender sandsynligvis som fødselsdagsgave til en lille fyr på snart 1 år. Mon ikke de nok skal blive gode venner..


onsdag den 30. april 2014

En mus bliver til...

Jeg har endnu en gang været på biblioteket og låne håndarbejdsbøger. Denne gang kom jeg hjem med posen fyldt af Arne og Carlos' strikke/hækle bøger.
Der er al for lidt timer i døgnet, til alt det jeg ønsker at lave..
Jeg har gang i rigtig mange projekter for tiden, men det afholdt mig ikke fra endnu et projekt.

- Det er jo kun et lille strikke projekt ;)

Jeg har lavet utrolig mange hæklede dyr m.m. men jeg har aldrig prøvet at strikket et. Derfor skulle det da også prøves inden bøgerne igen skal afleveres. Jeg skal strikke en lille mus! Jeg har stadig et godt stykke vej endnu, da det kun er dens underkrop som er færdig. Men det er et hyggeligt projekt, så mon ikke den snart kan vises frem? :)





torsdag den 24. april 2014

Skulle man?

Jeg leger med tanken, om at strikke et tæppe. Flere evighedstæpper der kan ligge ufærdige i muleposer ;)

Jeg har tidligere strikket dette baby tæppe, og allerede engang drømte jeg om et voksen -tæppe i samme mønster. Spørgsmålet er så bare, om jeg nogensinde vil blive færdig med det? 


Jeg har ca. 500 g. garn liggende fra garn udsalget, det er en blanding mellem bomuld og uld.
Jeg ved, at garnudsalgets garn har en dejlig lang løbelængde, men om det vil være nok til et helt tæppe, det er jeg i tvivl om.
Skulle man tage chancen?

Der er mange spørgsmål som savner svar... tænke, tænke, tænke.... :)

mandag den 21. april 2014

Nedtællingen er begyndt..

Det betyder, at vi snart kan komme i gang med vores projekt: Pennevenner -Tråd og garn.


Vi har længe været spændte, men nu er sommerfuglene for alvor begyndt, at baske rundt nede i maverne. Det bliver så hyggeligt at rende postmand Per i møde ved postkassen for at modtage små hyggelige gaver med søde bagtanker.

Vi er begge utrolige taknemmelige for den store interesse vores lille projekt har fået. Det har betydet at vi har fået hele to skønne hold. Og vi er kede af, at der alligevel ikke var plads til alle, der gerne ville være med.

Vi vil glæde os til, at følge med i alle fortolkningerne af emnet Tråd og Garn på bloggene samt via Instagram. Alle deltagerne vil bruge hashtagget #trådoggarn.

Skulle nogen få kreativitets blokering kan vi give det gode råd videre fra en deltager, at det kan være godt med en lille brain-storm over projekter, som man ved, at man kan lave og som er overkommelige at kaste sig ud i. Vi vil da også anbefale, at man kan kaste et blik på ens medspillers blog/Instagram-profil for få et billede af personen bag ;)
 
Hold 1 består af disse kvinder:


#1 Pia Søegaard Ramussen
Blognavn: www.piasoegaard.blogspot.dk
Instagram: @piasoegaard

#2 Anita Hjorth Volkmann
Blognavn: www.photomusen.blogspot.dk
Instagram: @anitavolkmann

#3
Katja Bendix Nielsen
Instagram: @billersen

#4 Charlotte Gundersen
Blognavn: www.bycgundersen.bigcartel.com
Instagram: @bycgundersen

#5 Pernille Hjortnæs
Blognavn: www.en-quindes-bekendelser.blogspot.com

#6 Inge Sejr Rasmussen
Instagram: @ingesejr

#7 Rikke Nielsen
Blognavn: www.noerkletoeserne.blogspot.dk
Instagram: @norkletoserne

#8 Lise Adamsen
Instagram: @liseua

#9 Signe Bang
Blognavn: www.nustopperhesten.blogspot.dk
Instagram: @nustopperhesten

#10 Bettina Brandt Pedersen
Instagram: @brombaerstrik

#11 Susanne Due Rysgaard
Instagram: @susanneduerysgaard

#12 Laila Petersen
Instagram: @myowninstaworld

#13 Carina Gülstorff
Blognavn: www.denlillaelefant.blogspot.dk
Instagram: @denlillaelefant


Hold 2 består af disse kvinder:


#1 Nanna Martinussen
Blognavn: www.howtodofashion.dk
Instagram: @howtodofashion

#2 Mette Svendsen
Instagram: @svendedk

#3 Lena Wagner
Blognavn: www.laerkerier.blogspot.dk
Instagram: @laerkerier

#4 Anja Hjorth Nielsen
Blognavn: www.zoomsnoren.blogspot.dk
Instagram: @anjahjorth80

#5 Isabell Arendal
Instagram: @isabellchrista

#6 Jane Jensen
Instagram: @janeleanderjensen

#7 Heidi Bernandt
Blognavn: www.bymissbernie.blogspot.dk
Instagram: @bymissbernie

#8 Majbritt Skovgaard Lauritsen
Instagram: @piratnisse

#9 Julie Helene Klenø
Instagram: @julieklenoe

#10 Nina Larsson
 Blognavn: www.syslerier.wordpress.com
Instagram: @syslerier

#11 Hanne Kohlmets
Instagram: @bobogbella

#12 Nicole Schaffer
Instagram: @nicolles2205

#13 Astrid Munksgaard
Blognavn: www.rocknrollhausfrau.dk
Instagram: @rocknrollhausfrau

Vi glæder os til at følge med i, hvad der vises på de forskellige blogs samt på Instagram det næste halve år.

onsdag den 16. april 2014

Bella

Lene Holme Samsøe laver de skønneste opskrifter og denne Bella top er bestemt også en, som jeg slet ikke kan få nok af.




Jeg er ingen erfaren strikker, men heldigvis er hendes opskrifter skrevet på en overskuelig og forholdsvis enkel måde.

Jeg har strikket min Bella i højlandsuld fra Garn udsalget. Jeg var en smule i tvivl om den ville komme til at kradse lidt. Men heldigvis er den blevet dejlig blød efter en gang vask.

Jeg har strikket den med en enkel tråd og den vejer i færdig udgave ca. 55 g. inkl. knap.

På Håndarbejdsmessen i Rødovre købte jeg en pakke med forskellige SKØNNE liberty knapper fra Line. Jeg har flere gange kigget på dem og glædet mig til, at jeg kunne få lov til at bruge dem til et projekt. Bella toppen er det perfekte match til liberty knappen.


Jeg har endnu ingen aftager til toppen, men tænker at den bliver lagt til mit lager af kommende gaver. Har heldigvis en vennekreds som eeelsker hjemmelavet gaver!


tirsdag den 15. april 2014

Hæklet kanin med et pift af broderi

Jeg bliver ofte imponeret når folk blander forskellige teknikker eller materialer.
Det var også derfor jeg stoppede op, da denne opskrift dukkede frem på Pinterest. 

Jeg er vild med idéen om, at man kan blande hækling og broderi i samme værk. Jeg tænker nu, ja selvfølgelig, det er jo oplagt, hvorfor havde man ikke selv tænkt på det tidligere.



Jeg lagde i går et billede op på Instagram af kaninen og på trods af, at det på det tidspunkt var et proces billede, så er det nok mit mest liked billede. 

Opskriften fandt jeg som sagt på Pinterest, og hvis man ikke allerede har en profil der, kan jeg kun anbefale det. Det er et fantastisk sted at få inspiration til ALT mellem himmel og jord.



Selve grundopskriften skal man købe, den kan købes her til en pris på ca. 42 kr.
Påsketemaet (kaninørerne, halen) og broderi-mønstret kan hentes gratis her.

søndag den 6. april 2014

Tanker fra blogtræf

Det er dagen derpå og jeg er stadig fyldt af SKØNNE indtryk. Det var en helt igennem fantastisk dag og jeg fik mødt menneskerne bag "scenen" og på trods af deres dejlige blogs er der nu ikke noget bedre end at snakke sammen face to face. Jeg følte mig rigtig godt tilpas i deres selskab og jeg ved med sikkerhed, at der er flere som jeg ikke har set for sidste gang.

I mit "virkelige" liv er der ikke mange i min omgangskreds som holder af at være kreative, det derfor en kæmpe befrielse af være til et blogtræf, hvor man er omgivet af mennesker der elsker det samme som en selv. 
Ikke nok med det super dejlige selskab, var vi oven i købet heldige at der var arrangeret goodiebags til os alle.



Der var ting fra Dixie, House doctor, Rie Elise Larsen, Ecco, mt-maskingtape, Lykke Kjær og Nümph, håber ikke jeg har glemt nogen...
 
Træffets mere alvorlige tema har da også fået mig selv til at reflektere over, hvor grænserne går i forhold til, at dele ting om sig selv. Jeg er sikker på, at hver og en blogger har sine helt egne grænser for hvad der er okay at dele på sin blog, så tror ikke man kan trækker en linje i sandet og sige hertil. Det handler for mig om, at man er tro mod sig selv og hvis det mærkes godt nede i maven, så skal man efter min mening gøre det. Vi er alle forskellige og sidder bag skærmen af forskellige årsager og det er jo også det, der gør vores blogs unikke. 
Det vigtigste er at vi bliver ved med at blogge, om det der giver mening for os. Det ville være trist, hvis blogverden døde hen i stilhed fordi IG er kommet på banen.

Så glem ikke jeres blog, der er plads til både bloggen og IG..

Jeg krydser fingre for, at et par af deltagerne fik lyst til at tilmelde sig Astrids (Rock&RollHausFrau) og min Pennevenne leg Tråd og Garn

fredag den 4. april 2014

Det er en kunst at få brugt sine rester..

Man kunne måske tro, at der var tale om mad-rester, men nej... det drejer sig om alle mine mange garnrester.

Efter færdiggørelsen af min tempelblomst havde jeg en rest tilbage og jeg er ikke så god til at have det liggende. Jeg vil helst have det hele brugt. Det tilbageværende blev derfor brugt til sokker/vanter fra bogen: All you knit for you is love - børnestrik  0-18 mdr.


De er strikket med en tråd højlandsuld/stålgrå.

Jeg har på Instagram set mange som har strikket dem, så tror de er gode til de små størrelser. 
Det er et meget overkommeligt projekt at strikke, hvis du skulle have en rest ;)


mandag den 31. marts 2014

Hvad tager man med til blogtræf?

Jeg har aldrig før deltaget i et blogtræf, så hvad tager jeg med af kreative aktiviteter? Der er så meget jeg holder af at lave.. Ofte er det noget med garn, men jeg holder jo også meget af broderi, så hvad skal man vælge?

Det ender nok med, at jeg må pakke en god blanding af lidt af det hele, men det er vel egentlig også et meget godt billede af, hvem jeg er i denne kreative verden :)


Jeg har læste i Puk's indlæg, at man skulle vise sin blog frem på storskærm og fortælle lidt om den. Da jeg læste det fik jeg lige en klump i halsen, puha jeg er ikke god til sådan et fokus. Jeg håber, at jeg overlever det ;) 

Det bliver helt sikkert en spændende oplevelse, og jeg glæder mig helt vildt til at møde en masse mennesker, som elsker at være kreative.  

-Skulle du med?




søndag den 30. marts 2014

Tempelblomst

Her ligger den færdig og venter kun på en vask.


Jeg fik den af pindene i går aftes og jeg er ret godt tilfreds med resultatet.
Jeg blev spurgt om den kunne strikkes af en nybegynder og ja det tror jeg, for jeg ser bestemt ikke mig selv som en erfaren strikker, og jeg kunne det. Men jeg er også sådan en som kaster sig ud i projekterne og så først undervejs finder ud af, om jeg kan finde ud af det ;)

Jeg har strikket den med to tråde blackhill højlandsuld/Stålgrå og en tråd alpaca/Kaffefløde.
Jeg har brugt lidt under 400 g. af højlandsulden og ca. 150 g. alpaca, så ikke nok med den er meget lækker, så har den også været til at betale :)

Garnet kan købes her.

fredag den 28. marts 2014

Skal vi være pennevenner?

Obs. Vi er allerede helt fyldt op og har derfor været nødt til at lukke tidligt for tilmeldingerne. Mange tak for den store interesse. :)

Vi vil gerne invitere jer derude til en pennevenneaktivitet under overskriften Tråd og Garn og vi er spændte på, om I vil være med på legen.


Rammerne bliver således:
- Aktiviteten løber i 6 måneder med start i maj
- Du skal sende to pennevennepakker om måneden
- Temaet Tråd og Garn betyder, at pakken skal indeholde et eller andet element af håndarbejde

Hvis du har mod på at sy balkjoler, strikke sokker eller brodere gardiner til dine pennevenner, er du naturligvis velkommen til det, men det er bestemt slet ikke meningen, at det skal slås så stort op. Vi er blot passionerede, når det gælder tråd og garn og vil derfor mægtig gerne udveksle skønne pakker med ligesindede. Det behøver hverken at være dyrt, tidskrævende eller kompliceret. Men måske har du lavet en skøn strikkeopskrift, som du vil dele? Eller ligger du inde med et lille broderikit, som du bare må lade andre prøve? Måske har du hæklet små flag eller slået nogle fine knapper? Og har du lyst til at skrive om det på din blog, vise det på instagram eller blot dele det med vennerne? 

Skriv til os på astrid@rocknrollhausfrau.dk og meld dig til! Din mail må meget gerne indholde et par ord om dig selv og hvad du interesserer dig for af håndarbejde, samt henvisninger til din eventuelle blog, instagram-konto og så naturligvis din adresse.  Tilmeldingsfrist den 22. april.

Vi glæder os sådan til at høre fra dig.

Mange krea-hilsner fra
Carina (Den lilla Elefant) og Astrid (Rock & Roll HausFrau)

tirsdag den 25. marts 2014

Fridage er det bedste jeg ved...

For mig er der ikke noget bedre end de fridage, hvor der egentlig ikke er de store planer. Det betyder nemlig ekstra meget tid til, at lade sig falde ned i sofaen i selskab med garn. 

Den første fridag startede på en super skøn måde. Jeg opdagede nemlig at jeg havde VUNDET!
Jeg har været så heldig, at det var mit nummer som blev udtrukket i Karen Marie Degns giveaway.
Præmien er strikkebogen: Ti trøjer fra Rachel Søgaard. Jeg kan næsten ikke vente til jeg får fingrene i den, sikken mange skønne trøjer der så kan strikkes.

Da vinderrusen dampede lidt af blev strikkepindene fundet frem, og der er siden blevet strikket rigtig meget på et skønt strikkeprojekt.
Jeg er i gang med min første tempelblomst og den er så lækker at strikke. Der sker hele tiden noget og så går det hurtigt på en pind 5. Jeg håber derfor, at den kommer til at sidde godt, for så bliver det i hvertfald ikke den sidste der skal på pindene. 



 Jeg bruger garn fra garnudsalget, 2 tråde højlandsuld og en tråd alpakka.

Jeg burde få hæklet lidt på evighedstæppet, men strikkepindene er lidt mere spændende så lapperne må vente...


fredag den 21. marts 2014

Det drømmer jeg om..

Egentlig drømmer jeg om mange ting, men lige denne bluse deltager også i mine drømme...

Jeg har lånt bogen, Finstrikket, på biblioteket. Jeg måtte lige have den i hænderne inden den røg på ønskesedlen. Den har nu fået en plads på ønskesedlen. 

Det er en meget smuk strikkebog, og jeg er vild med de skønne billeder som den indeholder. 

Jeg er dog en smule i tvivl om, jeg er dygtig nok til at strikke de skønne opskrifter. Men det må jo komme an på en prøve, for flotte er de.



Jeg har særligt forelsket mig i denne bluse, men indtil videre bliver den i mine drømme. Men det betyder ikke, at den er glemt.


onsdag den 12. marts 2014

Blogtræf

Det skal jeg da også prøve, og så er det et lidt anderledes blogtræf end dem jeg tidligere har læst om.

unnamed
Billede lånt fra Dankbar's hjemmeside.
I kan læse om konceptet her.

Jeg har i et stykke tid haft lyst til, at tilmelde mig men har ikke rigtig haft modet før idag. Ikke at jeg er bange for at møde andre bloggere, men fordi jeg blev i tvivl om jeg havde nok at byde på, i forhold til konceptet. Men jeg har ladet tvivlen komme mig selv til gode, og hopper ud i det. Så håber jeg bare at jeg lander på begge ben.


Kunne det være noget for nogle af Jer andre?



tirsdag den 11. marts 2014

Så prøver jeg igen om det kan lykkes...

Jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange jeg har forsøgt at få færdiggjort et hæklet tæppe. Jeg ender ofte med at blive træt af de valgte farver og så bliver det lagt i en mulepose fra Søstrene Grenes, hvor det får lov til at blive liggende. 
Det er en dårlig vane, som jeg rigtig gerne vil af med. Jeg har derfor fundet en af muleposerne frem fra gemmerne. 
Der er gennem et stykke tid blevet hæklet lapper... rigtig mange lapper, men stadig ikke helt nok. 


Jeg begyndte i weekenden, at hækle nogle af lapperne sammen, mest fordi jeg var ved at gå død i lappe-hæklingen og det var meget rart med lidt forandring ;)


Tæppet er stærk inspireret af Jeanettes tæppe, som du kan se her.


lørdag den 1. marts 2014

Vinderen er fundet......

Det betyder, at ponyen har fået et nyt hjem. 

Jeg håber den vil bringe glæde hos dig Mette :)


Jeg fik manden til, at foretage trækningen. 


Mettes kommentar på bloggen:



Ej, det skal du slet ikke være i tvivl om! Du laver de fedeste ting, og jeg elsker hæklede ting <3 :)
Den er for vild den pony!
SvarSlet

Svar


  1. sallybach@outlook.com
    Slet
  2. Svar 
      
    Mange tak til alle Jer, der havde lyst til at deltage i min lille Giveaway.
    Rigtig god weekend! 


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...