søndag den 10. marts 2013

Projekt strikket strømper...

Puha, hvad har jeg dog kastet mig ud i... Jeg kan allerede nu sige, at det at strikke strømper ikke kommer til, at blive min yndlingsbeskæftigelse. Jeg vidste fra starten af, at det ville blive en stor udfordring, men ikke at det faktisk også er lidt kedeligt ;)

Jeg kæmpede i starten med, at styre alle de pinde. Det går da heldigvis bedre nu.

Jeg er er nået til hælen og skal have lidt vejledning fra min livslinie min mor, og så må jeg se om jeg kan finde ud af det....



 

Garnet er Filcolana arwetta og er fra Fox & Jane


lørdag den 9. marts 2013

Det er vist en ommer!!!

Jeg havde en fantastisk idé, syntes jeg selv. Jeg ville strikke en halsring, som denne
Jeg havde lidt over 200 g garn tilbage fra et tidligere projekt, som jeg ville bruge.....

Meeen nu ligger det færdigt, og det virker slet ikke som det skal. Der er i hvertfald noget helt galt og jeg tror det er en blanding af flere faktorer.
Jeg tror, at jeg havde for lidt garn og at man enten skal have lidt færre masker foroven ved ansigtet og flere i modsatte ende, når man bruger den form for garn, som jeg har brugt. Men jeg er ikke sikker...

Jeg synes stadig lige jeg ville vise mit mislykket projekt frem, da det jo langt fra er alle kreative projekter, der ender med et brugbart resultat ;)


Det er en ommer og jeg må finde på noget andet, at bruge dette garn til. Men hvad?????

fredag den 8. marts 2013

Endnu et kursus... SKØNT!!!

Efter lidt overvejelser har jeg tilmeldt mig et hækle kursus i amigurumi teknikker, som afholdes af Sidsel Sangild.

Jeg har snart lavet mange amigurumier, så helt grøn er jeg ikke indenfor det. Men det er selvlært gennem diverse bøger og videoer fra nettet m.m. Jeg tror derfor, at jeg nok skal få noget mere viden med hjem. Jeg skulle jo gerne blive endnu bedre til, at hækle :)
 
Billedet er af en af mine kreationer ud fra Maja Hansens opskrift.

Hvis andre skulle have interesse i dette, så kan du læse mere om det her.


tirsdag den 5. marts 2013

Stilhed.....

Nu må det snart være nok!! Det er jo al for længe siden jeg har været synlig herinde. ;) 
Jeg har simpelthen ikke haft energien eller lysten til, at få lavet noget kreativt. Begrundelsen kommer måske senere.

Idéerne har desværre heller ikke stået i kø. Men så i dag ændrede noget sig, det er måske forårsvejret der gør det. Jeg fik i hvertfald lyst til, at påbegynde et nyt strikke projekt.
Jeg har lidt garn tilbage fra det sidste strikkeprojekt, der kan bruges.

Jeg sad og kiggede inde på Pinterest, og fandt dette halsrør.

Mit kommende strikkeprojekt:

Chunky Mustard Cowl 

Der er desværre ingen opskrift, men jeg må prøve mig lidt frem.
Den største udfordring er nok, hvor mange masker der skal slås op???


onsdag den 13. februar 2013

Projekt strikket cape med bladmønster

Jeg købte på Håndarbejdsmessen garn til, at lave en poncho. Jeg var sikker på, at det ville være en stor udfordring, at få den lavet. Da jeg jo stadig er ret grøn inden for strikke-verdenen.
Jeg måtte da også pille op et par gange, men derfra gik det som på skinner og nu ligger den her og er færdig til brug :)


Det er første gang jeg strikker med rundpind mine nye KnitPro pinde.... Og det var faktisk nemmere end jeg havde forestillet mig.

Jeg har brugt lidt under 300 g garn og den passer. Jeg var nemlig bange for, at den ville blive for lille. Jeg strikker ret stramt.

Opskriften har jeg fundet i bogen: Strik.... ponchoer capes tørklæder sjaler. Der ofte kan købes i større supermarkeder til ca. 75 kr.



søndag den 10. februar 2013

Den færdige uro :)

Her i onsdags fik jeg af vide, hvilket køn min venindes kommende barn bliver og det gjorde det en hel del nemmere, at færdiggøre uroen. 

Jeg har købt stangen til uroen hos LirumlarumLeg og synes den er ret fin.
Jeg har tilføjet lidt plastperler fra Søstrene Grenes.


Jeg havde oprindelig den tanke, at der skulle hækles 5 forskellige dyr, men synes ikke rigtig, at jeg kunne blive enig med mig selv om, hvilket dyr der passede til de andre. Jeg fandt derfor en anden løsning... Det blev til den syet stjerne, der hænger i midten af uroen. Stoffet er Tilda-stof.


Jeg er selv ret godt tilfreds med resultatet og jeg glæder mig til, at skulle give den til min veninde. Jeg håber, at hun bliver glad for den.


 
Den er ikke hel nem, at tage billeder af, så jeg håber i kan få et indtryk af, hvordan den ser ud....


Dyrene er fra Maja Hansens bøger om hæklet dyr...



lørdag den 9. februar 2013

HÆTTEN #3 *Farmorfabrikkens strikkeklub*

Så blev jeg også færdig med hætten efter et par forsøg med, at strikke vendinger, det er måske ikke så svært, når man først får det lært ;)

Jeg havde godt nok selv tænkt, at den virkede meget lang, men slog det væk da jeg jo er meget ny indenfor denne strikke-verden, så hvad ved jeg... Men kunne i dag læse, at det ER en fejl, at den er så lang :( Øv, Øv, Øv siger jeg bare.
Det betyder....  at der skal pilles op igen, igen... 

Billede kvaliteten er ikke den bedste i tusmørket :)

Jeg har dog valgt, at lade være med at pille noget op til den nye vejledning kommer fra Mette. Der udover har jeg besluttet, at jeg venter lidt med at gå videre efter vejledningen, hvis der også skulle komme ændringer til monteringen af hætten. 
Jeg er nemlig ikke hel vild med, at pille mit arbejde op ;)



onsdag den 6. februar 2013

Lidt af hvert..

Jeg er nu i gang med min tredje fri-dag og hvor tiden bare flyver afsted... Jeg havde så mange planer og nogen er blevet ført ud i livet, mens andre er blevet ved tankerne :)

Jeg har fået klaret en masse kedelige ting såsom oprydning i diverse garn- rester. Det er en skøn følelse, når det er gjort.

Der udover er jeg gået i gang med hætten til den strikkede baby cardigan som jeg strikker i forbindelse med Farmorfabrikkens strikkeklub. Nu glæder jeg mig også lidt til jeg er færdig med den, så jeg kan gå i gang med noget andet ;)

Jeg havde nogle hæklede lapper liggende fra et projekt, der aldrig er blevet til noget. Jeg gad ikke at pille dem op, og ville heller ikke bare smide dem ud. Så de er nu brugt til et lille tæppe til et dukkebarn, mon ikke der er en af veninders små piger, der kan bruge det til deres dukke?? 
Det tror jeg...


Jeg havde ellers besluttet mig for, at jeg ikke skulle gå i gang med flere projekter af gangen, men kan åbentbart ikke lade være ;) Jeg er derfor gået lidt i gang med, at strikke et par strømper til manden. Garnet er det jeg købte hos Fox & Jane på messen i weekenden, de skal nok blive rigtig lækre... når de engang bliver færdige.

søndag den 3. februar 2013

Endnu en skøn krea-dag er ved sin afslutning..

Jeg har i dag været på strikke kursus i diagrammer, snoninger og hulmønstre og det var rigtig godt.
Det blev afholdt af Stine Hoelgaard Johansen og hun var rigtig god til at forklare, samt give sig tid til at uddybe, hvis man ikke forstod. 

Jeg var afsted med en af mine arbejdskollegaer og vi blev enige om, at det ikke var sidste gang, at det skulle ske. Så håber på nye og spændende workshops fra Stine.

Jeg havde aldrig før strikket snoninger eller hulmønstre. Diagrammer har jeg haft kigget på, men også opgivet dem lidt igen. Men efter i dag sidder jeg med følelsen af, at det ikke er umuligt at strikke en snoning eller strikke en opskrift med hulmønster. Jeg har derfor fået rigtig meget ud af min dag i København.

Jeg har et par fri-dage de kommende dage, og de skal HELT sikkert bruges på at strikke ;)


Billedet lånt herfra

Hvad har I lavet i denne weekend af kreative sysler?

lørdag den 2. februar 2013

*Håndarbejdsmessen i Rødovre*

Hjemvendt efter besøg på håndarbejdsmessen i Rødovre.... og jeg kan kun sige, at jeg var godt tilfreds med udvalget. Der var RIGTIG meget garn rundt om på de fine stande, men er man ikke til garn, men hvem er ikke det?, så var udvalget ikke så stort ;)

Jeg kom hjem med lidt af hvert. Jeg havde heldigvis lavet en lille liste hjemmefra, med hvad jeg ønskede at kigge efter. Det viste sig at være en rigtig god idé, da der var så meget lækkert garn alle steder og man ville jo have det hele ;)

Jeg synes, at der bag langt de fleste stande stod skønne hjælpsomme mennesker med et smil på læben, klar til at vejlede og hygge-snakke med en. Det er jo skøøøøønt, da jeg nogen gange synes at de lokale garn-butikker kan virke en anelse ligeglad med en. Derfor handler jeg også tit mit garn på nettet, rigtig ofte hos Yarnfreak. Efter denne messe kan jeg nemt skrive Uldstedet, Fox og Jane, Tante Grøn og Garn-iture på listen over steder jeg ønsker, at handle fremover.

Alt det jeg fik købt på messen:


Jeg fandt noget lækkert strømpe garn hos Fox og Jane, der skal bruges til et sæt strømper til kæresten. 
Deres stand havde rigtig mange skønne ting til øjet og hænderne. Det var både ting, der var hæklet og strikket og i meget forskellige materialer. Så helt sikkert et kig værd :) -Og meget hjælpsomme mennesker bag standen.
Jeg fandt også en strikkebog fyldt med skønne opskrifter. 
Garnet kostede 32 kr. pr. stk. og bogen kostede 115 kr.

Et køb jeg er RIGTIG glad for, er dette KnitPro sæt med rundpinde. Jeg kan ikke huske, hvad standen hed, men fik en rigtig god betjening. Jeg havde ellers en idé om, at de KnitPro ikke var noget for mig, men da jeg fik dem i hænderne måtte jeg eje dem. :)
Jeg fik dette sæt med pindene 3,5 - 4 - 4,5 - 5 - 5,5 - 6-  -7 - 8-, og wire á 60, 80, 100 og 120 cm, så kan jeg vist også klare mig lidt. Prisen var 625 kr.


Jeg købte disse 4 nøgler garn hos Tante grøn og de havde også en virkelig lækker stand, med en masse skønne ting for øjet og hænderne.
Jeg har endnu ikke en helt konkret plan med disse nøgler af uld, men de er helt fantastiske at have i hænderne.
Der var -10% på alt deres garn og disse nøgler lå til 32 kr. pr. stk.


Jeg kan desværre ikke huske, hvad den stand hed, hvor jeg købte dette garn. 
Det er vildt lækkert og jeg skal bruge det til, at strikke en poncho.
Jeg købte 5 nøgler á 100g for i alt 200 kr.


Jeg købte to små stof pakker fra Garn-iture. De havde en rigtig skøn stand med rigtig mange flotte ting. Jeg sugede en masse inspiration til mig bl.a. var jeg vild med et patchworktæppe, hvor der var noget broderi på - Og de var rigtig flinke, at snakke med ;) Prisen var i alt 56 kr.


Navnet på den stand, hvor jeg købte disse to nøgler Kauni er desværre heller ikke lige i min hukommelse, men der var et ret stort udvalg.
Disse nøgler skal bruges som en del af et hæklet tæppe, jeg er i gang med- et evighedsprojekt ;) De kostede 60 kr pr. stk.


Sidst men ikke mindst, fik jeg købt en nøgle mere til min strikket baby cardigan fra farmorfabrikkens strikkeklub.
Kan kun anbefale Uldstedet, jeg fik en rigtig god vejledning, samt en hyggelig lille snak og hun vidste med det samme, at det drejede sig om Strikkeklubben- super hyggeligt ;)

Alt i alt en skøn lørdag fyldt med kreativitet og hygge :)


torsdag den 31. januar 2013

Vinderen af pingvin ranglen...

Blev nr. 16 og bag dette nummer gemmer Riks/Rikke sig med bloggen: Cupcake-stylisten.

Jeg håber, at pingvin ranglen vil bringe glæde i dens fremtidige hjem ;) 


 STORT tillykke!!!

Jeg trak vinderen ved hjælp af ramdom.org, men jeg kunne kopiere billedet. :(

onsdag den 30. januar 2013

Jeg kan næsten ikke vente...

TIL total krea- weekend.

Lørdagen skal bruges inde i Rødovrehallen på Håndarbejdsmesse. Jeg har aldrig været på en håndarbejdsmesse, og derfor er mine forventninger også meget blandet.

Jeg håber, at der vil være en masse lækre materialer både indenfor syning og stik/hækling og at jeg kommer hjem med en masse ideér til nye projekter. Men ved det ikke???

Billedet lånt fra Karen Klarbæks blog
Spændende bliver det, jeg har valgt at tage min mor med derind. Hun er nok mest interesseret i syningens verden, men strikker også lidt....

Søndag går turen til København, hvor jeg skal deltage i et strikkekursus om hulmønstre, snoninger, og diagrammer. Jeg glæder mig til, at lære noget nyt.

Jeg har efterfølgende taget tre fridage fra jobbet, så jeg har tid til at bearbejde alt det nye, og forhåbentlig hygge mig med en masse kreative-projekter...

mandag den 28. januar 2013

HUSK min give away..

Det er på torsdag jeg trækker lod om den lille pingvin rangle, men du kan stadig nå at være med....



Den opmærksomme læser kan nok se en lille detalje på pingvinen, der ikke var tilstede på det oprindelige billede...
Dette skyldes at jeg havde glemt at sy pingvinens fødder på????!!!

Men det er selvfølgelig klaret, så hvis du bliver den heldige vinder ser pingvinen ud, som på billedet ovenover ;)


Vil du være med så læs mere her....


søndag den 27. januar 2013

Flere dyr til uroen..

Så kom der lige to medlemmer mere til uroen.
Det blev koen og hesten og jeg er ret tilfreds med resultatet..




Jeg har været en i tvivl om, hvilket dyr der skulle have den sidste plads i uroen. Jeg vil gerne have, at det skal passe til bondegårds familien?.

torsdag den 24. januar 2013

Endnu et dyr til uroen...

Det næste dyr der får plads i den kommende uro, bliver dette lille får.

Fåret har selvfølgelig fået en ulden pels over hele kroppen ;)




Du kan finde opskriften på denne lille fyr i Maja Hansens bog: "Flere hæklede dyr"
 

onsdag den 23. januar 2013

Inspiration fra blogland..

Noget af det første jeg gør om morgenen er, at tænde computeren og tjekke min læseliste herinde i blogland.
Det vrimler med skønne blogs fyldt med kreativitet. For et par dage siden faldt jeg over dette indlæg hos *En elefant* Hun havde lavet en ko ud fra Maja Hansens bøger med hæklede dyr.
Jeg er selv ejer af disse bøger og har også tidligere lavet ting ud fra dem, men det er læææænge siden.

Den hæklede ko, var lavet så den både kunne bruges til rangle samt ophæng. Det gav mig lige lyst til, at finde bogen frem fra hylden. Jeg er nu gået i krig med et lille projekt.

Min veninde skal til sommer have barn nr. 2 og i den forbindelse er Maja Hansens bøger oplagte, da de er fyldt med skønne dyr.

Min tanke er at lave 5 forskellige dyr til en uro. Jeg er allerede færdig med det første som er denne lille gris.
Jeg har senere fjernet dens næsebor, synes den var sødere uden.
En lille gris med en lille hale ;)
Det der er så fantastisk med disse små dyr er, at selvom man laver to efter samme opskrift vil de alligevel få deres helt eget udtryk/personlighed.

En mindre spændende ting ved dette projekt er monteringen af alle de små dele, jeg har derfor ved dette projekt valgt, at taget det lidt ad gangen. Det betød at det ikke var alle delene der skulle sys på til sidst, og det virkede egentligt okay.....

lørdag den 19. januar 2013

Kommende fødselsdags gave til en lille gut

Jeg har længe haft denne opskrift liggende, men har ikke lige haft en årsag til at kaste mig ud i den. Men her i starten af februar har min venindes søn 2 års fødselsdag, og jeg ved hun sætter pris på hjemmelavede gaver.

Jeg ved også, at hun ikke kigger med herinde, så kan godt vise gaven frem ;)


Det er en lille ræv, godt nok uden hale, men faldt med det samme for den, da jeg så den hos BadMonkey.

Kender du ikke hendes blog skal du helt sikkert tjekke den ud. Hun har rigtig mange søde ting, samt opskrifter der kan købes for billige penge.

Jeg valgte, at lave et lille halstørklæde til ræven, det er jo så modbydeligt koldt for tiden ;) Så det er ikke en del af den oprindelige opskrift.. 

Jeg har brugt bomuldsgarn fra Søstrene Grenes og den orange er fra Hjertegarn farve:3255 parti:120313, der er købt hos min lokale garn forretning, Garn Hekseriet i Næstved.  


En sjov detalje ved ræven er dens små tæer. Jeg er hel vild med dem :)
Denne opskrift kan også bruges til, at lave en gris, så der er flere muligheder i samme opskrift.

Rigtig god weekend!

onsdag den 16. januar 2013

Lidt bryllups-tanker


Selvom der er lang tid til vores bryllup skal stå -forhåbentlig sommeren 2014, måske først 2015- Kan man jo godt går i gang med planlægningen af dagen ;)

I den forbindelse er Pinterest en fantastisk opfindelse, og jeg kan bruge timer derinde. Jeg har fundet lidt billeder af diverse brudebuketter og ja det er manden der skal finde den, men man kan vel give ham et lille hint? 

Jeg kunne godt tænke mig, at det var denne form for blomster-sammensætninger der skulle bruges til bordene. Jeg synes de giver mig en følelse af sommerstemning, have-hygge og romantik.... lige mig ;D

Jeg fandt ret hurtig ud af, at farvetemaet i vores bryllup bliver i pastellerne, det viser sig meget gennem alle mine pin på Pinterest ;) og på det punkt har jeg frie hænder, ifølge kæresten/min kommende mand.


sweet bouquetlight pink wedding bouquet
    

one of our favorite peach wedding bouquetsmason jars   

flora                 peach wedding bouquets are super soft and dreamy


Jeg er vild med de blålige flasker som nogle af blomsterne står i. Den idé skal helt sikkert bruges. Jeg synes det er en meget god kontrast til blomsterne og det giver også et ret afslappet look, som er lige mig...





mandag den 14. januar 2013

Hæklet sløjfe

For et godt stykke tid siden hæklede jeg denne sløjfe.
Jeg har endnu ikke besluttet, hvad den skal bruges til -Jeg synes bare den var så fin
Min tanke er, at den enten skal sættes på et hårspænde eller bruges til et hæklet dyr, men tiden må vise hvor den ender....

Opskriften stammer fra Sidsel Sangilds bog: 3-d hækling og den kan godt anbefales, da den er fyldt med skønne opskrifter :)

fredag den 11. januar 2013

Strikket baby cardigan #2 *Farmorfabrikkens strikkeklub*

Jeg havde lavet rygstykket færdigt, men syntes ikke det var helt som forestillet, så det blev pillet op igen. Men denne gang har jeg valgt at acceptere, at det ikke bliver perfekt. Det er jo også kun det andet strikke-projekt.

Min strikkefasthed er ikke helt er som beskrevet. Jeg kunne simpelthen ikke få det pænt hvis jeg strikkede anderledes. Så jeg krydser alt hvad jeg kan for, at cardiganen engang kan bruges, selvom den måske bliver lidt mindre.

Jeg sidder nu tilbage med ét færdigt rygstykke og det venstre forstykke, der arbejdes stadig på det højre.

Beklager billedkvaliteten, men der er så mørkt alle steder.
Det har indtil videre været et okay projekt, at strikke men jeg havde ikke kunne gøre det uden den meget udførlige vejledning som Mette har lavet.

Jeg venter lidt i spænding på, at skulle i gang med ærmerne, da jeg aldrig har strikket på rundpinde. Det bliver nok lidt af en større udfordring :)


tirsdag den 8. januar 2013

Om drømme, børn og tanker...

Jeg ved ikke om i kender det, men nogen gange er det en hel lettelse, at genkende egne følelser hos andre mennesker... Så er det ikke én selv der er hel rundt på gulvet og helt forkert på den. For når andre og helt fremmede mennesker også har det på HELT samme måde som os, så er det måske helt okay at tænke og føle sådan?

Det jeg skriver om giver måske slet ingen mening, men det drejer sig om Kanal  4's program: Baby Klinikken og om de par der deltager. Deres tanker, følelser, drømme og ikke mindst alle de fysiske undersøgelser m.m. de går igennem, dem kender jeg og desværre alt for godt- ligesom mange andre danske par.
Jeg synes, at det er et rigtig godt program på trods af mine tvivl i starten. Jeg vidste ikke om jeg havde brug for, at se det. Men jeg gav det en chance, og jeg er blevet så positivt overrasket. Jeg synes selvfølgelig ikke, det er rart at vide og se, at andre oplever de samme ting som vi gør. Men det er rart, at se vi ikke er de eneste der går disse ting igennem og vi er ikke de eneste med de følelser, drømme og nederlag.

For uanset, hvilken fantastisk støttende omgangskreds man er i besiddelse af, så er det efter min mening dem umuligt, at sætte sig ind i ens situation med mindre de selv har stået i det samme. 

Det var lidt tirsdagstanker fra mig til jer....

søndag den 6. januar 2013

Bloggen

Der vil i den kommende tid være en del rod og uorden her på bloggen.
Jeg er nemlig i gang med den hel store make-over....



- Beklager rodet

lørdag den 5. januar 2013

Har i andre os problemer eller er det bare mig?

Jeg har ligesom en hel del andre haft store problemer med at uploade billeder, men fik klaret det ved, at skifte browser til firefox.

Men nu kan jeg ikke lave ændringer i mit blogdesign? Jeg har nemlig lige pludselig fået en ramme rundt om alle mine billeder, som jeg ikke kan få væk? Oplever i andre også de problemer?

Jeg får også hele tiden en besked om, at der er opstået en fejl da mit indlæg skulle gemmes?

Håber virkelig ikke det er noget alvorligt og det meeeeeeget snart bliver normalt igen.

Hæklet pingvin

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg er ret vild med Kaptain Biff´s opskrifter på hæklede dyr m.m.
Jeg har for lang tid siden købt opskriften på denne hæklede pingvin. Jeg har ikke rigtig lavet den til nogen bestemt, så den bliver gemt i mit lille lager til senere brug.



Opskriften på denne Pingvin og pingvin ranglen kan købes her.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...