Der er sket så mange ting i det forgående år, både af gode og mindre gode ting. Men sådan er det jo nok for de fleste år ;)
2012 var året, hvor min fantastiske kæreste friede til mig juleaften, og drømmen om bryllup med ham kom tættere på.
Det var også året, hvor min første ferie med kæresten blev afholdt i Thailand fyldt med luksus og forkælelse. Denne tur vil altid have en speciel betydning for mig.
Det var også året, hvor jeg fik øjnene op for garn :) Jeg blev dybt afhængig af hækling, og sidst på året kom interessen for strikning også til.
2012 var også året, hvor jeg begyndte at blogge, og hvilken glæde/glæder det har ført med sig :) Jeg vil slet ikke være foruden dette skønne univers.
Det var også året, hvor vi deltog i et skønt bryllup.
2012 har også været et år med skuffelser, og her tænker jeg på de gentagende negative fertilitetsforsøg, der er gennemgået gennem året.
Men jeg vælger, at fokusere på alle de skønne oplevelser. Oplevelser jeg ikke ville have været foruden.
Hvilke oplevelser år 2013 kommer til, at indeholde er heldigvis en hemmelighed for os alle.
Jeg ønsker alle et fantastisk nytår og glæder mig til, at dele mit år 2013 sammen med jer.
Og i anledningen af det nye års begyndelse, har jeg valgt at lave en lille give away for mine faste læsere.
Vinderen er fundet.
Det eneste det kræver er, at du skal være fast læser på bloggen, og være bosiddende i Danmark.
Fast læser + kommentar på dette indlæg= 1 lod/deltagelse.
-Skriv gerne din mail adresse i kommentaren-
Jeg trækker lod om Pingvin ranglen, torsdag d. 31.1.2013 kl. 21.00.
Rigtig godt nytår :)