tirsdag den 10. juli 2012

Hæklet pyntepude

Jeg har før arbejdet med puff stitch og synes de giver et rigtig fint mønster, og så havde jeg lige en pude liggende, som jeg tænker at bruge dette betræk til.

Min plan er, at lave forsiden med puff stitch og så sy det hæklede stykke på et stykke stof, så bagsiden og under det hæklede stykke bliver af stof. Men så langt jeg er langt er jeg slet ikke endnu.

Jeg har startet med at hækle det antal luftmasker der passer til den længde puden har og så lige lidt flere, så der er lidt sømrum at bruge af.
Når jeg laver mine puff stitch, slår jeg om indtil jeg har 7 løkker på nålen, så mine puff stitch fylder lidt. Når jeg skal vende arbejdet vender jeg med 2 lm.

Jeg har valgt, at bruge nål 3,5 og rosa garn fra Søstrene grenes.

Hvis du ønsker, at lave puff stitch og ikke ved hvordan så prøv at se denne vejledning.

mandag den 9. juli 2012

Hængekurv i Zpagetti

Trist sommervejr = hækle vejr ;)


Så har jeg lige fået lavet mig en lille hængekurv, den er ikke særlig stor da det zpagetti garn jeg havde den i ikke var så bredt, men synes ikke det gør noget. Da den stadig kan indeholde det jeg havde i tankerne på trods af størrelsen.

Opskriften har jeg fundet her.

Jeg har dog til sidst hæklet rundt om luftmaskerne i hanken, men ved ikke hvor vellykket det blev, men den virker lidt tykkere.


Jubiiii

Så blev den første rigtige feriedag lige lidt bedre... posten har lige været her med en dejlig garnpakke fra Yarnfreak.

Jeg kan næsten ikke vente med, at komme igang med alle mine hækle projekter.

Et lille glimt af, hvad jeg har i tankerne for mit næste tæppeprojekt. Jeg er blevet inspireret af farvesammensætningen på nogle servietter. Min tanke er, at det skal blive et tæppe i ens farvede firkanter, hvor lapperne bliver hæklet sammen med den sorte. Det eneste jeg endnu er i tvivl om er, om den ene af de grønne nuancer skal skiftes ud med en hvid, men det må jeg overveje når jeg kommer lidt tættere på dette projekt. Nu ligger garnet i hvertfald og venter på mig, så er det bare at fatte hæklenålen og blive færdig med nogle af alle de andre projekter jeg har liggende.
Godt man har ferie og det regner uden for ;)




En løsning kunne også være, at bruge begge grønne nuancer og så tilføje nogle hvide lapper udover, der er så mange muligheder.....

Garnet du ser er kauni i farverne:

Khaki (KA-UU)
Støvet grøn (KA-RR7)
Petrol (KA-ZZ)
Okker (KA-NN4)
Sort (KA-CC)
Råhvid (KA-AA)
Sart rosa (KA-JJ3)

søndag den 8. juli 2012

Lidt loppemarked fund

Det er først rigtig sommer, når der alle steder dukker diverse loppemarkeder op på ens tur rundt i lokalområdet.
Jeg elsker, at tage på loppemarkeder og finder som ofte også et eller andet jeg bare ikke kan leve uden ;)


Dette var, hvad jeg måtte eje da jeg igår kom forbi Karrebæksminde, hvor der var loppemarked.
Jeg er hel vild med en okkerfarvede kat, der egentlig er en salt- bøsse, men jeg synes den er så fin som pynt.

Tallerkenrækken trænger til, at blive malet på ny, men det gør ingenting for havde selv i tankerne, at jeg ville finde en der kunne sættes et personligt præg på, og det er der mulighed for på denne. Alt i alt er jeg godt tilfreds med min loppetur.

Nyder sommeren og det gode vejr....

Hæklet etui

Jeg har ellers slet ikke tid til, alle de hækle side-spring hele tiden, jeg bliver jo aldrig færdig med mit granny stripes tæppe, når der hele tiden lige dukker endnu et lille projekt op der må prøves :)

Men om ikke andet så fik jeg da lige lavet to slags iphone etui i går, det første er blevet vist og det andet kommer her
Jeg har brugt denne opskrift

Hæklet iphone etui

Så kom jeg med på dillen og fik i går hæklet mig et iphone etui, stærkt inspireret af Jeanettes.

Det var faktisk rigtig sjovt, at lave trekantsmønster så det er da ikke sidste gang det kommer til, at ske.
Jeg har hæklet med en nål 2,5 og i Mayflower mercieriseret bomuld og ellers har jeg fuldt denne opskrift.

torsdag den 5. juli 2012

Hovedet fyldt med kommende projekter.....

Har så mange ideér der bare venter på, at komme ud gennem hænderne, men tiden har ikke været med mig her i denne uge. Men nu har jeg sommerferie og den skal bl.a. skal bruges på, at udføre nogle af alle disse projekter og jeg glæder mig.

Jeg har idag bestilt en masse garn fra Yarnfreak (zpagetti og kauni) og ved allerede, hvad noget af det skal bruges til.
Der skal laves et tæppe med hæklede firkanter, der skal hækles en rund pude og derud over skal der hækles en hængekurv i zpagetti, så der er nok at gå igang med og så har jeg jo selvfølgelig også stadig mit granny stripes tæppe, som jeg håber at blive helt færdig med i ferien eller i hvertfald tæt på.
Ud over disse projekter vil jeg helt vildt gerne lære, at lave broderier har set nogle søde små ting som jeg vil se om jeg kan forsøge mig lidt med.

Et fremtidsprojekt/samt udfordring for mig er også om jeg kunne få lært, at lave patchwork da jeg rundt om på nettet har set de fedeste puder, tæpper m.m. som bare venter på at jeg får lært det, så hjemmet kan fyldes endnu mere op med kreative projekter. Men dette projekt gemmer jeg til efteråret og de kolde vinter timer. 

Og mon der ikke også vil være tid til et enkelt loppemarked eller to i løbet af sommeren ;)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...